gik turen igen til Aalborg. Strikkecafe hos Garnudsalg. Det giver en oplagt mulighed for mor her til at kigge ind hos Yngste og få ham fodret lidt!
Så jeg kørte hjemmefra i god tid. Fik hygget og spist hos Yngste. Han er en tålmodig sjæl, så mor fik alle de knus, hun orkede!
Turen gik videre til Garnudsalg. Der sker noget helt specielt, når en flok strikkende kvinder samles. Der snakkes på kryds og tværs – ikke kun om strik, men alt mellem himmel og jord. Da jeg satte mig i bilen og vendte kursen hjemad, var jeg træt, men også høj på snak, garngramsning, kaffe og masser af grin.
Det eneste, der skulle med hjem, var en ny strikkepind. Jeg mangler jo ikke garn, men Lisette lokkede. Jeg er ganske uden skyld, for man kan jo ikke trække en afhængig hen foran det lækreste garn og så regne med, at det går godt:
Jeg burde slet ikke vise det billede, for det siger intet om, hvor smukke farverne er eller hvor blødt og lækkert garnet er. Det kan til gengæld ses her. Jeg kan kun sige, at jeg er utroligt glad for, at den lyseblå var udsolgt ellers var det gået helt galt!
fra Nyt Nordisk Forlag: Vil du anmelde en strikkebog? Eftersom det er to favoritemner (strik og bøger), sagde jeg ja.
Som det næsten fremgår af bogens forside er emnet huer, halstørklæder, vanter, et enkelt par knæstrømper og lækre “kraver”.
Bogen foreskriver ikke et bestemt garnmærke, men angiver i stedet tykkelse/løbelængde, så der er frit “slaw” mht. at vælge favoritgarnet.
Der er både opskrifter til nybegynderen og den erfarne og opskrifterne virker umiddelbart nemme at gå til.
“Okay”, kunne der så sidde en enkelt og tænke “hvad med dig – er der noget, du gerne vil strikke i bogen?”. Nu ligner jeg noget, der er løgn, når jeg får en hue på, så selvom jeg har forsøgt at strikke huer, går jeg aldrig med dem – hellere fryse ørerne end se dum ud!
Men det er slet ikke usandsynligt, at dette tørklæde med hætte må på pindene:
Og skulle det ikke hjælpe, så er der kun én udvej (og den er da ret sjov):
Der kan findes mere om bogen her. Og så opdagede jeg lige, at der ligger en gratis opskrift fra bogen her.
her lovede Laila at komme med en håndfuld sol til mig og det skal jeg da lige love for, at hun gjorde:
Det fineste nodestativ, så opskrifterne kan holdes på plads og stå dekorativt ved siden af strikkestolen.
Og ikke nok med det:
Noget utydeligt, men det er (var) lakridsmandler. Når ret skal være ret, må jeg nok indrømme, at mht. lakridsmandlerne så fik jeg noget mere sol, end Laila gjorde ;-)
der har virkeligt svært ved at finde energien frem, når det slet ikke bliver lyst i løbet af en dag?
Der var mange planer for weekenden, men de blev skrinlagt, for jeg kunne simpelthen ikke samle mig sammen til at komme i gang.
Til gengæld fandt jeg hæklenål og saks frem. Trak Marius helt op under næsen og lampen helt tæt på også – til stor morskab for min KH, som bestemt mener, at jeg skal have en lup i julegave. Jeg kan hilse og sige, at det ikke er nemt at se, hvad man laver i mørkt garn strikket på p 3.
MEN jeg tror, at det gik. Her er der hæklet:
Og her er der (med bævende hjerte og sved på pande og hænder) klippet:
Og ikke nok med det – den første kant er også strikket på. Planen var Sandwich Steek, men da ribkanten forneden er strikket frem og tilbage og ikke klippet op, mangler der fyld til Steek’en. Altså satser jeg på, at hæklingen holder!
Når der engang igen kommer dagslys, skal jeg forsøge at tage billeder af bagsiden.
var afsat til klipning i Marius, men om det var det gode vejr eller torsdagens beslutning, ved jeg ikke. I hvert fald endte jeg med at gå noget nær amok i “strikkeværelset”.
Strikkeværelset er mellemstes gamle værelse. Da hun flyttede hjemmefra, fik jeg det indrettet fint til strikkeværelse. Så valgte mellemste at bosætte sig i Berlin i et år og da hendes lejlighed skulle fremlejes, bliv der sat flyttekasser ind i MIT strikkeværelse.
Hos os skete der det, at de der flyttekasser tiltrak andet. Det, der ikke lige var en fast plads til andre steder, røg bare ind på værelset, for der var jo rod i forvejen.
Mellemste kom hjem i juli, så værelset har været klar til “action” i nogle måneder og søndag skete det så endelig.
Skal da lige love for, at der blev ryddet op og ud. Jeg blev ved, indtil jeg løb tør for dagslys og blev da også næsten færdig (resten skulle jeg gerne nå denne weekend):
Og hvad har jeg så lært? Jeg mangler IKKE garn og jeg mangler SLET IKKE strømpegarn.
Efter sådan en omgang var det tid til at fejre, så jeg startede op på en Høstjakke :-)
God weekend.
og lys til at klippe i strik. Jeg samler mod, mens jeg venter på, at jeg får en dag hjemme i dagslys. Marius er færdigstrikket og jeg ved med sikkerhed (tror jeg nok), at der skal en steek sandwich i. Kate Davies har lavet en meget udførlig beskrivelse her.
Men der skal knapper i trøjen og det har hun ikke gjort så meget ud af. Viser godt nok sit favoritknaphul (som er meget smart) her, men jeg synes ikke rigtigt, at det passer til en Marius.
Mener, at jeg et eller andet sted har set en anden beskrivelse, hvor der, efter sandwichen, er strikket rib, men den kan jeg ikke finde i øjeblikket. Mest fordi, at det giver mange madlinks, når man søger på steek sandwich ;-) Hvis alt andet kikser, er jeg nok nødt til at strikke nogle prøver og lave tests på dem.
Efter det første orange mønster, var jeg meget i tvivl om, om jeg skulle droppe den orange og bare strikke hele mønsteret hvidt. Efter at have kigget på billede af Marius blev jeg enig med mig selv om, at jeg ikke skal være så konservativ, så jeg strikkede videre. Nu tror jeg faktisk, at det bliver rigtigt fint, når der kommer en blå halskant på.
