For lige godt 14 dage siden

pakkede jeg en kuffert, min KH, mine forældre og min søster og så satte vi os i et fly i godt 3 timer for at besøge Ældste og hans kæreste, der nu bor på en ø langt sydpå.

Vi var advaret om, at der var koldt om aftenen, så der var pakket rigeligt med uld, men om dagen:

Smalle, stejle veje med gamle bygninger – og stadig blå himmel og sol:

Der var selvfølgelig også strikketøj med. Og der blev da også strikket lidt, så nu er strømpeskuffen begavet med endnu et par strømper og et par mere er på vej:

Men øv, hvor går sådan en uge i det bedste selskab bare alt for hurtigt!

Nu skal det jo heller ikke

være ynk det hele. Når vi engang er færdige, bliver der mulighed for, at en hel flok kan mødes til strik i stuen. Slet ikke så ringe endda. OG jeg inddrager et værelse til strikkerum. Med reoler, hvor mit garn kan stå fremme – eller i hvert fald en del af det. Er ikke sikker på, at det hele kan være der?!?

Faktisk lykkedes det mig også at få Slægtningen færdig:

Hm, det billede så bedre ud på telefonen! Håber, at man alligevel kan få en fornemmelse?

Fakta:

• Mønster: Slægtningen
• Garn:  316 gr. Kauni – fra lager.
• Pind: 4 mm
• Andet: Opskriften fulgt til punkt og prikke!
• Hit or sh*t: Absolut hit. Den skal nok blive brugt flittigt.

Lige et pip

fra enhver håndværkers drøm (ikke mig, men huset). 3. rum ser nu sådan ud:

Der skulle bare lige bankes en gipsvæg ned, så vi igen kunne få en stue. Den oprindelige stue blev inddraget, da barn nr. 3 meldte sin ankomst. Nu venter vi så på, at der bliver taget prøver for skimmelsvamp og at lugten af råd forsvinder :-(

Det påvirker noget mere, end jeg havde troet. Faktisk så meget, at det eneste jeg kunne finde på at strikke op til Påske, var dette:

Suk! Skriver fra Bloggers App og kan ikke vende billedet. Det går rigtigt godt her 😳