17 maj 2008

Super Karla - jeg er på den

Mens jeg strikkede første forstykke på Super Karla, var jeg godt klar over, det ville blive næsten ensfarvet. En del af min hjerne insisterede på, at garnet skulle have lov at bestemme - altså skulle det ene forstykke ende med at blive næsten ensfarvet og det andet mere lig ryggen, så måtte det blive sådan.

Nu sidder jeg så her og kæmper med mig selv. Jeg har det bedst med, at der er en vis form for system i tingene (når jeg strikker altså!). Når jeg strikker strømper (og det er ved at være lang tid siden) af det selvmønstrende garn, strikker jeg dem altid ens. Jeg fortsætter ikke bare, men finder den rigtige mønstersektion, inden jeg starter på strømpe nr. 2.

Hm, jeg må nok overgive mig og forsøge at få forstykke nr. 2 næsten ensfarvet også - men det får mig altså til at føle mig lidt hysterisk!

15 maj 2008

Mors Dag

Jeg går ikke SÅ meget op i diverse mærkedage, men jeg er da altid glad for at blive husket :-) Vi blev gift på ældstebarnets 2-års fødselsdag og trods det, bliver jeg overrasket hvert år, når mine forældre ringer for at ønske tillykke med bryllupsdagen.

Min KH giver glad og gerne blomster uden at bekymre sig ret meget om prisen, men i år nåede jeg lige at få ham gjort opmærksom på, at jeg rigtig godt kunne tænke mig noget herfra:


Det skal så siges, at han måske ikke havde helt let ved at se, at der er brug for mere garn her i huset. Det kan selvfølgelig hænge sammen med, at der er en pænt stor risiko for at få et garnnøgle i hovedet, når man åbner visse skabe i baggangen. Til mit forsvar skal dog siges, at jeg har pakket alle cones i en (kæmpe)kuffert i kælderen, så det er kun dejligt bløde garnnøgler, der falder ud af skabene.

Men han er en "tolle" fyr, så denne er ankommet på matriklen:


Af en eller anden grund blev jeg noget så forelsket i den lyserøde. Efter bestillingen var sendt afsted, blev jeg alligevel noget bekymret, for lyserød er IKKE min farve. Men denne er ganske svagt lyserød iblandet noget lilla og jeg er vild med den.

Nu skal jeg så "bare" have gjort et eller andet færdigt, før jeg går i gang med Serafia. Godt det snart er weekend.

09 maj 2008

Sådan kan det gå

Jeg brugte gaven fra mine forældre til at købe Hanne Falkenbergs nye Harmony. Af en eller anden grund viste min rygrad sig så fra sin stiveste side og jeg fik strikket vesten færdig, monteret og vasket. Den er for stor - og det havde jeg på forhånd en mistanke om, men det fik mig nu ikke til at prøve den, inden jeg strikkede halskant på. Jeg kan se 3 muligheder:

1. Trævle op.
2. Finde én, der kan passe den.
3. Tage 5-10 kg på.

Lige umiddelbart er den 3. mulighed da den sjoveste. En hel lang sommer (for det får vi i år!) med kyllinger, softice (store) og pølser fra kiosken på havnen - mmmm. Men da jeg i forvejen tilhører rundbuefamilien, vil jeg nok fortryde det.

Trævle op - aldrig i livet. Det gider jeg ikke og så er der jo kun mulighed nr. 2 tilbage.

Rygraden blev ikke vingummibamseagtig med det samme, så jeg fik skam også strikket første forstykke på Super Karla færdig, men så var det også slut.

Harmony er på pindene. Jeg havde et farligt hyr med at ramme strikkefastheden og endte på en p 2½. Tynde, tynde pinde så det går langsomt, men hyggeligt er det.

Ingen billeder denne gang. Jeg har taget fri i dag og nu vil jeg få pakket, så vi kan komme i sommerhuset i en farlig fart.

God pinse.