28 april 2010

Behov?

Det var denne sag, der blev skabt behov for:

catsJeg lavede adskillige forsøg med kameraet. Disse er de bedste – og de yder altså ikke tunikaen fuld retfærdighed. Den er langt, langt flottere i virkeligheden. Faconen ser lidt underlig ud på billederne.

Fakta:
Mønster: Drops/Garnstudio 113-7
Garn: Nu opstod behovet jo pludseligt og garnet måtte bare anskaffes i en fart. SuperBrugsen havde tilbud på bomuldsgarn. 10 ngl. for kr. 100,-. Jeg brugte kun 8 ngl. + 6 gr. af det 9. nøgle. 50 gr = 170 m. Strikket med dobbelt garn.
Pind: 5 og 8
Hit or sh*t?: Så absolut hit. Den er gevaldigt smart på og det er da ikke umuligt, at jeg strikker én mere.

I løbet af en uge gik jeg fra p 2½ til p 8 til p 5 og retur til p 2½, så det er nok ikke så underligt, at jeg synes, at det går langsomt med Lucca. Jeg mangler 7 cm og med det nuværende tempo, er jeg nok færdig en gang i næste uge ;-)

God Bededagsferie.

26 april 2010

Der blev stille

på denne kanal. Det er ikke, fordi der ikke bliver strikket, men jeg har ramt strikningens “sorte hul” med Lucca. Jeg strikker og strikker og hver gang jeg måler, er jeg ikke kommet ret meget længere.

IMG_0301Jeg er dog klar til at gå i gang med sidste nøgle garn, så det må da få en ende!

Lucca har nu også ligget stille en uges tid. Det giver jeg udelukkende Lisette og Laila skylden for. De skabte et behov, jeg ikke vidste, jeg havde :-) Og det behov ligger nu til tørre:

IMG_0303 

15 april 2010

Helt OT

Jeg måtte lige omkring TV2 Nyhedernes hjemmeside for at følge med i lavaskyen fra Island. Her faldt mit blik så på denne annonce:VægttabOg man kan da kun give dem helt ret – et vægttab på 5 kg om ugen er ikke normalt :-)

14 april 2010

Og hvad er der så blevet startet op?

Jo, det er såmænd Lucca tunika af Else Schellerup. Jeg er ret vild med mange af Else Schellerups designs, men hold da helt op, hvor er Dunlin hørgarnet afskyeligt at strikke med.

Havde jeg tænkt mig om, inden jeg gik i gang, havde jeg nok vasket garnet først. I butikken fik jeg besked på, at tunikaen skal vaskes på 30 gr. uldvask i maskinen, når den er færdig, så skulle den blive rigtigt lækker. Fint nok – men lige nu føles det som at strikke med pigtråd!

Noget har jeg dog fået strikket:

IMG_0295Hm – den ser lidt underlig ud her, men den skal nu nok blive rigtig god, hvis når den bliver færdig.

Og så slår det mig pludseligt: Når nu det er sådan en plage at strikke med garnet, kan man så ikke godt tillade sig at starte endnu en lille sommersag op (og samtidig totalt fortrænge alt det, der allerede er på pindene)?

13 april 2010

En rettelse

Jeg har lige rettet i faktaboksen for den seneste Yothaka. Den vejer altså kun 200 gr! Syntes godt nok, at den var meget lettere end 400 gr :-)

Endnu en tunika

er røget af pindene og selv om det er nr. 2 af slagsen, er jeg stadig lige vild med den. Originalen har hængt på mig de sidste uger.

Denne udgave blev ensfarvet:

IMG_0296Det er ikke så nemt at se, men den er faktisk lys olivengrøn. Umiddelbart lidt kedelig farve men med lidt lyst tøj til, skal den nok blive god.

Fakta:
Mønster: Yothakas Tunika af Karen Noe
Garn: Denne gang Rasmillas Yndlingsgarn. Der er kun brugt knap 200 gr. Det giver en noget anden tunika, men den er lækker.
Pind: 4½ – hæklenål 3½
Ændringer: Kun i den hæklede kant. Jeg vil gerne have takker i kanten, der ikke er for store, så jeg lavede simpelthen takkerne ved at hækle en lm og dernæst en fm i luftm.
Hit or sh*t?: Så absolut et hit – og der kan meget nemt komme endnu en tunika!

Overvejer, om jeg skal kaste mig ud i en udgave i ren uld?!?

10 april 2010

Amaya nr. 2

Hele vinteren har jeg haft en gevaldig lyst til en Amaya i råhvid. Der har så også bare været en masse andre ting, jeg har haft lyst til at strikke (ballonkjole!), så først nu er jeg kommet i gang.

IMG_0293Ryggen er færdig. Der ER strikket en hel ryg, den er bare foldet sammen :-) Denne udgave bliver strikket i New Zealandsk lammuld og det ser ud til at passe meget godt.

Da ryggen var færdig, slog det mig pludseligt, at det jo er ved at være forår (forhåbentligt!), så det gav mig lige en undskyldning for at starte endnu en sag op (!), så lige nu hviler Amaya.

08 april 2010

Indtil videre

er tasken endt sådan:

IMG_0290Stropperne er de “strikkelise-strikkede”. Møbelgjorden var ikke god. I opskriften er der brugt 2 bælter som stropper. Den ide var jeg ikke videre lun på, indtil min mor fandt et bælte frem og “monterede” det. Det var slet ikke så ringe endda, så skulle jeg engang falde over 2 stk. billige bælter, vil de blive indkøbt og monteret!

Fakta:
Mønster: Fra Vivian Høxbros bog “Knit to be square” – den er åbenbart også kommet på dansk nu.
Garn: Sølle 151 gr. Kauni – vasket 2 gange på 30 gr. syntetisk med et par håndklæder
Pind: 4
Hit or sh*t?: Jamen den er da helt klart et hit. Fin størrelse og facon.