23 oktober 2010

Sidste FO

i denne omgang. Det krævede så lige en smule kravlen omkring på gulvet med lineal og nåle:

IMG_0556

Efter udspænding blev Hawthorne faktisk rigtigt fint. Stort og meget, meget varmt.

IMG_0560

Og ikke videre nemt at få fotograferet, så det kommer til sin ret.

Fakta:  
Mønster: Hawthorne fra Twist Collective
Garn: Hm, det er købt specielt til tørklædet og jeg havde en bandarole liggende længe, men nu kan jeg ikke finde den. Det er uld, men…
Pind:
Hit or sh*t?: Helt sikkert et hit. I hvert fald hvis vi skulle være så uheldige, at vinteren bliver som sidste år!

I øjeblikket strikker jeg bl.a. på Rundstykke, men jeg er bange for, at jeg er alt for nem at lokke på afveje. Projekterne står i kø og jeg kæmper virkelig for ikke at få startet for meget nyt op Smiley, der blinker

God weekend til alle. Her vælter regnen ned og der ikke noget på programmet, så jeg satser på lydbog og strik.

15 oktober 2010

IKKE endnu et tørklæde?

Nej ikke denne gang. Det er lykkedes mig at få strikket Amaya færdig. Okay – problemet er jo ikke at få tingene strikket færdige, men at få dem monteret. Det er så også lykkedes denne gang ;-)

Det er anden gang, at jeg strikker Amaya og den er en fornøjelse at strikke. Jeg valgte dog at strikke den som sweater denne gang i stedet for cardigan.

IMG_0561Den ser lidt slasket ud, som den hænger der på bøjlen, men det er den ikke.

Fakta:
Mønster: Amaya for voksne. Jeg har ændret halsudskæringen, så den er blevet rund og knap så dyb.
Garn: 428 gr. New Zealandsk Lammeuld – dobbelt. 100 gr./600 m.
Pind:
Hit or sht*?: Absolut et hit. Jeg har “ønsket” mig en råhvid Amaya længe, så jeg glæder mig til at tage den i brug.

13 oktober 2010

Endnu et tørklæde

Eftersom jeg stadig ikke kan få sparket lysten til at strikke strømper i gang, fortsætter jeg med at have små tørklæder som bilstrik.

IMG_0559

Fakta:
Mønster: Pimpelliese – fint lille mønster. Kanten strikkes på undervejs.
Garn: 100 gr. Arwetta.
Pind:
Hit or sh*t?: Helt sikkert hit. Jeg er lidt vild med de små tørklæder.

Tørklædet var med en tur i Dublin og der var ingen problemer med at have strikkepind med i håndbagagen.

10 oktober 2010

Et stk. færdigt

“Det halve kongerige” er det blevet til. Jeg havde egentligt forestillet mig, at det skulle bruges som tørklæde og selvom jeg ikke har prøvet at kaste det om halsen endnu, så tror jeg måske, at det er blevet en anelse for stort:

½ kongerige 

Fakta:
Mønster: Det halve kongerige
Garn: 116 gr. New Zealandsk lammeuld (600 m/100 gr.)
Pind: 4
Mål: 196 x 89 cm
Hit or sh*t?: Selvom det blev noget større, end jeg havde regnet med er det helt sikkert et hit. Så fint og let.

Nå, men jeg har slet ikke tid til at sidde her. Jeg er blevet ramt af en underlig trang til at få ting færdige og så længe den følelse varer, gælder det om at få fattet synålen og få hæftet nogle ender, så…….