Cardigan trangen

er overvældende her hos mig i øjeblikket. Kan da godt være, at det hænger sammen med vejret. Det ene øjeblik er det rart med noget lunt – det næste er det for varmt!

Jeg fandt garn og pinde frem til en Knapnok, men lige som jeg skulle til at slå op, kom foråret og så blev farven (som ellers er en favoritfarve) pludselig alt for mørk og kedelig, så….:

I stedet blev der slået op i smuk turkisblå uld/silke. Jeg er gevaldigt godt tilfreds med det valg, for jeg er ikke udelt vild med Geilsk Tweed. Garnet er lækkert at røre ved, men der er utrolig stor forskel på tykkelsen. Som gående fra sytrådstykkelse til tykkelse passende til en p 3½.

Der er flere cardiganer på tegnebrættet og det har så betydet, at jeg har været nødt (!) til at bestille lidt garn ;-)

Der var jeg da så

lige en postgang for tidligt ude med at melde min tand smertefri. Sidste weekend gjorde den opmærksom på sig selv igen! Heldigvis var Ældste hjemme på fransk visit og slog i bordet, mens han forlangte, at jeg ringede til vagtlægen - noget der ikke er sket mange gange her.

Resultatet var, at Ældste måtte ud på en køretur for at finde et lørdagsåbent apotek. Onsdag stod den så på tandlægebesøg og jeg skal da lige love for, at der blev renset igennem. Lige nu er Tanden og jeg så både på penicillin og et andet betændelsesbekæmpende middel, der som sidegevinst også virker som antabus :-)

Det er så ikke noget problem, men det var nu underholdende at se, hvor beklemt både tandlægen og medarbejderen på apoteket var, da de skulle fortælle mig det!

Nå, men midt i alt det her, er det lykkedes mig at få denne færdigstrikket:




Der er RIGTIGT mange ender at hæfte. Jeg strikkehæftede de ender, jeg kunne, men der er altså stadig et stort arbejde med synålen foran mig.
Det bliver ikke lige nu - jeg gider ikke ;-)

Lige nu er Tanden og jeg smertefrie og i ren begejstring over ikke at kunne mærke tanden, har jeg da med stor fornøjelse slået op til flere nye ting.

Strikketøjet kalder.....

Hvis

jeg ikke havde haft så ondt i den tand, så var det her ALDRIG sket:

Tak for alle hilsenerne – det går nu så godt med tanden, at jeg kan sove uden stok ;-)

Har da helt

glemt, at Afrodite den Blå har været færdig længe.

Rimeligt elendigt billede. Trøjen er blå – ikke grå – og så har jeg allerede brugt den, så den ser da lidt krøllet ud.

Denne gang ville jeg gerne have længere og smallere ærmer, så jeg måtte i gang med regnemaskinen. For én gangs skyld er mine udregninger lige i øjet!

Her ligger Afrodite ovenpå den “gamle” Afrodite, så man tydeligt kan se, at ærmet er blevet ændret en del.

Fakta:
Mønster:	Afrodite fra Karen Noe
Garn:	303 gr. Shetlandsuld fra BC Garn
Pind:	3½
Ændringer:	Mon ikke. Trøjen er strikket noget længere end iflg. opskriften. Ærmerne er lavet helt om – denne gang har jeg så været smart nok til at notere, hvad jeg har gjort!
Hit or sh*t:	Helt klart et hit

Og så lader det til (7-9-13), at min tand er faldet til ro. Åh FRYD!

Efter godt og vel en uge

med tandsmerter, penicillin og smertestillende i lårfede stråler, vil jeg frygteligt gerne have en smertefri weekend. Ufatteligt så ondt betændelse i en tand kan gøre!

Smertestillende kunne dog give mig nogle timers fred ind i mellem, så No. 26 er monteret. Der skal lige hæftes lidt ender. Fordelen ved at strikke direkte fra cone er, at der ikke bliver mange ender at hæfte, så det er hurtigt gjort. Knapper mangler jeg, så jeg må finde tid til at komme ud i verden og få dem fundet.

Der er flere trøjer, jeg har stor lyst til at give mig i kast med, men jeg fortsætter lidt mere på Blues:

Jeg har fået samlet forstykkerne, så nu er jeg i gang med ryggen.

Må dog indrømme, at jeg virkelig kæmper og fører lange indre samtaler med mig selv om, om strik skal være totalt lystbetonet eller om noget SKAL gøres færdigt, før nyt startes op. Den samtale er ikke helt slut endnu

Rigtig god weekend.

Sådan en Påskeferie

får da alt, alt for hurtigt ben at gå på.

Ferien blev tilbragt i sommerhuset og jeg havde garn og strikketøj med til mange, mange flere dage, men man skal jo nødigt løbe tør!

Faktisk var jeg fuldstændigt strikkemonogam, så No. 26 ser nu sådan ud:

Jeg er næsten færdig med mønsteret på ærme nr. 2 og derefter går det jo hurtigt med rib.

Mønsteret er blevet nemmere at strikke, men det tager tid. Til gengæld bliver det altså også rigtigt flot.

Nu vil jeg fylde mig med penicillin og smertestillende og håbe, at det snart giver ro til en betændt tand. Føj, hvor gør det ondt!

Rigtig god weekend.

Bedst

som jeg sad og nød, at det går stærkt med at strikke på p 4, ramte jeg mønsteret. Så kom der da andre boller på suppen. Man skal holde tungen lige i munden og her er det altså en stor hjælp at have dette stående på sine knæ:

Da jeg var nået så langt:

tænkte jeg: “Puha – det får jeg aldrig lært”. Mine øjne var klistret til diagrammet og én pind tog lang tid!

Nu er jeg nået så langt:

og kigger mere på strikketøjet end på diagrammet. Det går meget bedre, for der ER jo logik i mønsteret, men det tager stadig tid. Der skal laves mange nye masker og strikkes mange masker sammen. Men pyt – mønsteret er virkeligt flot og så må man jo yde lidt ekstra ;-)

Når jeg strikker mønster, bruger jeg KnitCompanion på min iPad. Det er SÅ smart. Der er flere apps, der kan holde styr på, hvilken række man er på i et diagram, men i KC kan man også gøre det, hvis man bruger en beskrivelse pind for pind i stedet for et diagram. Stor hjælp til f.eks. de hæklede hjemmesko. Der er mange andre smarte detaljer i KC og jeg endte med at måtte se deres videoer igennem for at kunne udnytte det hele, men det er næsten nødvendigt for at få mest muligt ud af programmet. Kan varmt anbefales.

Rigtig god weekend.