
Efter magic loop har gjort sit indtog her på matriklen (for mange år siden), har jeg ikke noget imod at strikke ærmer. Det går meget hurtigere og så skal de ikke sys sammen, hvilket er et kæmpeplus.
Jeg er klar til raglanindtagningerne - slog op forrige fredag kl. 23.00, så det er gået hurtigt. Nu kunne man tro, at jeg ikke har lavet andet, men jeg har faktisk både passet mit arbejde og også motioneret min symaskine:

3 nye strikketasker som jeg er fuldstændig fjollet med. Disse er syet i møbelstof. Jeg fik fat i nogle udgåede prøver og der var lige nok til taskerne (bagsiderne er ensfarvede).
Efterhånden har jeg syet en del strikketasker. Jeg startede med at sy tasker med lynlås, men jeg kunne simpelthen vågne med et sæt midt om natten - midt i et skrækscenarie, hvor lynlåsen kørte i strikketøjet. Så lynlåsene er droppet for nu.
Størrelsen har jeg arbejdet en del med, men nu er den lige, som jeg gerne vil have den. Når jeg er færdig med at gå og kigge beundrende på dem, skal der ufærdige projekter i - dem er der en hel del af. Jeg satser på, at de dejlige tasker vil lokke mig så meget, at jeg vil få strikket nogle af de trøjer/sjaler færdige :-)
Det er nu rart, at man ikke skal til at strikke TO ærmer, når bolen/bullen/kroppen er stikket.
SvarSletFlotte projektposer. Hvilken størrelse har du valgt som den bedste? Jeg har tre... til forskellige typer projekter..
Men jeg har ikke tænkt på strikkeulykker med lynlåsen! Mine poser er med snor, fordi det er lettest, men jeg har da også nogle stykker med lynlås.
Hvad stikker du? Fin, grå og enkel...
Hej Anne - ja, jeg er vældigt fornøjet med de færdige ærmer :-)
SletMine poser er lidt større og lidt bredere i bunden end den mellemste Sock Sack. Er ikke sikker på, hvor meget sweater der kan være i dem. Det skal lige testes, men jeg tror, at jeg skal have prøvet en større, men med de samme proportioner.
Det er endnu en Variant. Jeg er simpelthen så glad for den blå :-)
Man burde jo altid strikke ærmerne først.
SvarSletFine strikkeposer/tasker. Dem kan man ikke få for mange af.
Hej Eva - det burde man, men...... :-) Men hurra for Magic Loop. Er noget så glad for de tasker. Har lige smidt 10 ngl. bomuldsgarn i den ene og den er knap halvt fuld, så der kan være en del i dem :-)
SletDet med at starte med ærmerne er nok på mange måder en rigtig god ide. Og dine tasker er bare blevet super flotte.
SvarSletHej Mona - tak :-)
SletJeg kan altså også bedst lide at gøre ærmerne færdige før kroppen, også ved top Down, for synes det bliver så tungt at dreje rundet når man strikker ærmer med hele kroppen der skal følge med... Og dine poser er bare så fine, men det ved du jo at jeg synes :-)
SvarSletHej Ellen - det tror jeg da også, at jeg vil til. Bare vent til du ser min juletaske ;-)
Slet