29 januar 2012

Der sker ikke

meget på strikkefronten lige nu. Der er ikke rigtigt noget, der kan "hidse" mig op. Jeg strikker stadig på ponchoen, men det bliver ikke til ret meget.

Hæklenålen bliver motioneret lidt:

Jeg ville egentligt have hæklet et par grydelapper til mellemste og fandt bomuldsgarnet fra Brugsen frem. Hæklede og hæklede indtil det gik op for mig, at grydelappen blev både meget mindre og meget tyndere end de blå. Kiggede lige på banderolerne og så viste det sig Søren Dansemig, at Aldi bomulden har en løbelængde på 125 m, mens Brugsens er på 165 m.

Altså blev Brugsens droppet og Aldis fundet frem igen. Denne gang bliver de blå/lilla. Sidder og overvejer, om der skal strop på eller ej?

Opskriften har jeg ændret lidt på igen, så den nu er et sammensurium af forskellige opskrifter, som er fundet på nettet.

God håndboldkamp :-D

Mette G.

18 januar 2012

Da jeg strikkede

poncho nr. 1, overvejede jeg længe at strikke krave på, som opskriften “befaler”. Til sidst blev jeg overbevist om, at det nok var smartere at udelade kraven og så bruge tørklæder i stedet for. Det har jeg ikke fortrudt. Til den blå ponche har jeg brugt dette “rør” rigtigt meget.

Selv om jeg langt fra er færdig med den lyngfarvede poncho, måtte jeg alligevel lige en tur på lageret for at se, om der skulle være garn til et rør i passende farve på lager:

IMG_0045

Det kan da vist ikke gøres meget bedre. Sandelig godt at man har et solidt lager af garn ;-)

16 januar 2012

Weekenden gik

næsten som planlagt, selvom der også lige blev lagt en morfar i stolen ind :-)

Efter at have brændt en finger på en bageplade måtte der da lige gang i lidt grydelapper. Af en eller anden grund var jeg i tvivl om, om man kan bruge merciseret bomuld. Hurtig hjælp flere steder fra fik mig i gang. Jeg har rigtigt meget merciseret bomuld fra Aldi og Ravelry har mange gode ideer, så:

Her er nr 1 i al sin frisk-af-nålen pragt. Der er ikke udelt begejstring hos KH. Farverne passer ikke Herren og jeg er lidt enig. Den er til gengæld dejligt tyk og har en fin størrelse.

Det tager ikke lang tid at hækle for- og bagstykke - til gengæld var det noget besværlig at hækle den sammen.

Jeg har fundet flere udgaver af den på nettet og har taget lidt fra de forskellige opskrifter. Skal jeg hækle et sæt mere, skal der lige justeres lidt mere på opskriften.

14 januar 2012

Det endte med

At jeg fik startet op på endnu en poncho. Denne gang strikker jeg igen efter opskriften - sådan cirka - for jeg strikker ret i stedet for glat og den bliver ikke helt så vid som iflg.opskriften. Jeg har simpelthen bare målt mit "vingefang" og skulle gerne ende på det :-) Det kommer nu nok til at tage lidt tid, for den her fjollepad er en tidsrøver!

Billedet er taget med iPad. Den tager ikke ret gode billeder, men....... Ponchoen er lys lyngfarvet - ikke blå.

Er noget spændt på, om der er garn nok, men jeg satser. Det er jo oplagt "håndboldstrik". Ene ret - det kan da ikke gå galt, selv hvis håndbolden bliver voldsomt spændende, vel?

Ellers er det ok at blogge fra iPad, men langt fra så smart som Live Writer. Jeg prøver mig lidt frem og har da også fundet ud af at lave punktopstillnger :-)

Lørdag eftermiddag:


  1. Bade efter løbetur (har været ude at løbe, skal lige dampe af!)

  2. Kig på garn til grydelapper (brændte mig på plade i morges)

  3. Strikke på poncho

  4. Se håndbold


Hu hej hvor det går :-)

13 januar 2012

Forsøg m.m.

Lige før jul investerede jeg i en iPad (eller fjollepad som ældste kalder den), så nu skal jeg da lige se, om jeg kan finde ud af at blogge fra den.

Jeg har forsøgt at tage billede af tunikaen:

Billedet er elendigt, men det bliver nok ikke bedre så længe der ikke er mere lys end nu. Meget synd for den stakkels tunika, for den er langt, langt flottere IRL.

Her skulle have fulgt en punktopstilling med fakta om tunikaen, men det skal jeg vist arbejde lidt mere med :-(

Fakta

Mønster: Interweave
Garn: Shetlandsuld fra BC
Ændringer: Jep - halsen er gjort smallere
Hot: mon ikke

05 januar 2012

Godt Nytår

Efter en dejlig jul og en festlig nytårsaften er det nok på tide lige at se på, hvad der er på strikkepindene:

  1. Endnu en poncho
  2. Tørklæde
  3. Overtræk (Bente Geil) – dejlig julegave
  4. Cardigan (Design.Club)
  5. Line (Karen Noe)
  6. Endnu en poncho er lige ved at springe på pindene. Tror, at jeg kommer til at slå op i aften! Har lyst til lige-ud-af-landevejen strik uden for mange vrangmasker!

Det var lige, hvad jeg kan huske. Der skal nok være mere, hvis jeg går alle strikkeposerne igennem – men det gør jeg IKKE ;-)

Tunikaen er forlængst færdig og i brug. Den er lige, som jeg havde håbet. Detaljer kommer engang, når vejret i Himmerland tillader, at der tages nogenlunde billeder.