01 december 2009

Der strikkes

men blogindlæg skal åbenbart komme i klumper her på kanalen. Det er (igen, igen) pga. af billederne. Når endelig kameraet er fundet frem, bliver der fotograferet igennem :-)

Valget mht. halsdims endte med at falde på modellen fra Spindlicity. Resultatet blev:

IMG_0213Som det måske kan ses, er den bredere forneden end foroven og her var mine Denise strikkepinde en stor hjælp. Forskellen fremkommer nemlig ved, at man går ned i strikkepindestørrelse efterhånden. Smart! Den er også så lang, at den på en kold vinterdag kan trækkes op om hovedet!

Den skal normalt gerne sidde sådan ca. sådan her:

IMG_0214Der var ingen, der meldte sig frivilligt som model, så dette er det bedste, jeg kan klare :-)

Så blev jeg optændt af en hellig ild og denne blev lavet:

IMG_0215Farverne er ikke helt rigtige. De er lilla, orange og gul og slet, slet ikke mine farver. Garnet blev købt, fordi jeg synes, at farver er så glade og friske, men tager jeg dem på, kommer jeg til at se bleg, syg og rynket/randet ud, så den må gives væk til en, der kan bære farverne.

De er strikket i Zauberball og endnu en er på pindene. Her er jeg nu gået lidt i stå, men det skal nok komme.

Så skal den fantastiske røde baggrund da også lige have et par ord med på vejen. Det er familiens traditionsjuledug. Den er dybere rød end på billederne, så farven er sådan set ok. Den virker lidt overvældende i stuen og jeg havde regnet med, at jeg kunne undgå at lægge den på i år, men yngste på 19 år nedlagde protest, så den bliver.

2 kommentarer:

  1. Det er utroligt som de unge mennesker kan blive ved at hænge i traditionerne - jeg har gennemtrumfet adventskrans som det eneste pynt og så juletræ, men det har holdt hårdt ;-)

    Nå, men det jeg ville sige: Hvor er de fine dine halsdimser - der er altid surt, hvis man er glad for nogle bestemte farver og de så ikke lige klæder én, men så er der da en anden, der bliver glad :-)

    SvarSlet
  2. Hej Lene. For mange herrens år siden blev jeg farvetestet, så jeg vidste godt, at farverne ikke lige var mig, men de er altså så glade ;-)

    Jeg må også indrømme, at julepyntningen her nærmest er faldet i takt med, at ungerne er blevet større. Det holdes på et minimum og derfor kunne jeg heller ikke stå for ungen, da han stod og insisterede :-)

    SvarSlet