Godt Nytår

skal der da lyde herfra. Nu nåede jeg jo ikke at ønske God Jul, så….

December måned hos os er årets absolut mest arbejdstunge måned. 7 dages arbejdsuger i 4-5 uger, så er der ikke meget energi tilbage. December måneds højdepunkter for mig er så absolut, når familien ankommer nogle dage før jul og når alting lukker ned d. 23., SÅ sænker julefreden sig.

Julen har været hyggelig, varm, dejlig og alt, alt for kort, men sådan er det jo.

Der er dog også blevet strikket lidt. Billeder må vente, men:

• 2 par halvvanter Hanne Falkenberg
• 2 huer Hanne Falkenberg
• 1 påbegyndt Profil i udgave 2 (meget mere herom senere) Hanne Falkenberg – anes der et mønster?
• 1 kjole (ikke færdig – skulle have været en julegave, men…..) fra Annette Danielsens nye bog

Blogs har jeg så godt som ikke fået læst. Google Reader har opgivet at tælle, hvor mange indlæg jeg er bagud med – der står “bare” 1.000+

Og så i al hast: Rigtig Godt Nytår!

Hov, for Søren da

jeg faldt i igen. Jeg kunne altså ikke stå for disse:

De første huer er strikket og givet væk. Jeg nåede ikke at tage billede af dem. Det var nok lidt en fejl at give det første sæt væk, for nu står flere i kø for at lokke mig til at strikke.
Jeg HAR lært at sige nej – men ikke til alle – så jeg strikker da bare flere huer!

Magalhaes

hedder mit nye tørklæde.

Opskriften har jeg fået via en Knit-a-Long, så jeg vidste ikke helt på forhånd, hvordan resultatet ville blive. Da jeg var færdig og så på den klump underligt udseende hulmønster-strik, som blev resultatet, var jeg noget skeptisk. Det så jo ud til, at tørklædet ville ende med flæser og det var jeg ikke så vild med.

I første omgang overvejede jeg en plads i bunden af en af strikkekurvene, men så kom jeg alligevel på andre tanker og endte med at smide det en tur i vaskemaskinen og se bare her:

Hold da helt op, hvor det kunne spændes ud. Faconen (buen) er jeg ret vild med og så er det langt nemmere at spænde op end de trekantede sjaler/tørklæder.

Nålene er pillet ud og her er et forsøg på at vise resultatet. Beklager den let forringede billedkvalitet, men hos os vælter sneen ned, så her er ikke meget lys.

Jeg er glad for, at jeg tog mig sammen og spændte det op, for det er blevet rigtigt, rigtigt fint.

Fakta:
Mønster:	Magalhaes – jeg kan se, at mønsteret nu kan købes. Jeg havde lidt bøvl med første p og måtte en tur omkring KAL’en for at regne den ud. Nu har jeg selvfølgelig glemt det (troede, at jeg havde skrevet det ned!), men det var et eller andet med kantmasken.
Garn:	73 gr. Kauni Lace
Pind:	3½ iflg. opskriften. Tror nu også, at det var, hvad jeg brugte.
Mål:	194 x 52 cm
Hit or sh*t?:	Det endte så afgjort med at blive et hit.

Noget er næsten færdigt

nemlig – tada – endnu et tørklæde. Der skal jo billede på, så her kommer det:

Det ser underligt ud, som det ligger der og jeg er da også noget spændt på at se, hvordan det ender, når det er blevet vasket og spændt ud!

Og så lige et UPS igen

Jeg synes selv, at jeg holdt mig i skindet længe, inden jeg måtte bryde sammen og handle her.

Jeg giver helt klart Laila og Lisette skylden. Vi havde aftalt, at vi ville en tur til udsalg hos BC Garn, men da dagen nærmede sig, måtte de begge indrømme, at de havde købt ind hos Garnudsalg.dk og nok ikke rigtigt manglede noget.

Hm, jeg havde ikke mere end lige lukket døren bag dem efter en hyggelig aften, før det her var bestilt:

To cones Højlandsuld og de andre er der Cashmere i. Lækkert, lækkert!

Så er det da vist på tide

at få opdateret lidt. Der er såmænd ikke, fordi jeg ikke får strikket, men…..

Rundstykke er jo på pindene og her taler vi altså om seriøst lange vrangpinde. Vrang er ikke det, jeg nyder mest, når jeg strikker, men det skal jo til! Jeg har kæmpet mig igennem utallige laaaange pinde og på trods af en meget velskrevet opskrift, er det også lykkedes mig at strikke forkert.

Jeg valgte åbenbart helt klart at overse, at der stod: “strik en vrang rille”. Min hjerne må på det tidspunkt have været totalt fikseret på at overse “vrang” og selvom jeg godt nok undrede mig noget over, at det ville komme til at se lidt underligt ud i siden, strikkede jeg videre.

Suk, det er jo ikke første gang, at jeg har lavet det lille nummer, så man skulle jo tro, at et advarselsblink ville gå i gang, men nej…… Med det resultat, at jeg måtte trævle ret mange, lange vrangpinde op og siden strikke dem igen!

Nu ser Rundstykke således ud:

Det billede bliver man meget klogere af, ikke

Sidste FO

i denne omgang. Det krævede så lige en smule kravlen omkring på gulvet med lineal og nåle:

Efter udspænding blev Hawthorne faktisk rigtigt fint. Stort og meget, meget varmt.

Og ikke videre nemt at få fotograferet, så det kommer til sin ret.

Fakta:
Mønster:	Hawthorne fra Twist Collective
Garn:	Hm, det er købt specielt til tørklædet og jeg havde en bandarole liggende længe, men nu kan jeg ikke finde den. Det er uld, men…
Pind:	5½
Hit or sh*t?:	Helt sikkert et hit. I hvert fald hvis vi skulle være så uheldige, at vinteren bliver som sidste år!

I øjeblikket strikker jeg bl.a. på Rundstykke, men jeg er bange for, at jeg er alt for nem at lokke på afveje. Projekterne står i kø og jeg kæmper virkelig for ikke at få startet for meget nyt op

God weekend til alle. Her vælter regnen ned og der ikke noget på programmet, så jeg satser på lydbog og strik.

IKKE endnu et tørklæde?

Nej ikke denne gang. Det er lykkedes mig at få strikket Amaya færdig. Okay – problemet er jo ikke at få tingene strikket færdige, men at få dem monteret. Det er så også lykkedes denne gang ;-)

Det er anden gang, at jeg strikker Amaya og den er en fornøjelse at strikke. Jeg valgte dog at strikke den som sweater denne gang i stedet for cardigan.

Den ser lidt slasket ud, som den hænger der på bøjlen, men det er den ikke.

Fakta:
Mønster:	Amaya for voksne. Jeg har ændret halsudskæringen, så den er blevet rund og knap så dyb.
Garn:	428 gr. New Zealandsk Lammeuld – dobbelt. 100 gr./600 m.
Pind:	4½
Hit or sht*?:	Absolut et hit. Jeg har “ønsket” mig en råhvid Amaya længe, så jeg glæder mig til at tage den i brug.

Endnu et tørklæde

Eftersom jeg stadig ikke kan få sparket lysten til at strikke strømper i gang, fortsætter jeg med at have små tørklæder som bilstrik.

Fakta:
Mønster:	Pimpelliese – fint lille mønster. Kanten strikkes på undervejs.
Garn:	100 gr. Arwetta.
Pind:	3½
Hit or sh*t?:	Helt sikkert hit. Jeg er lidt vild med de små tørklæder.

Tørklædet var med en tur i Dublin og der var ingen problemer med at have strikkepind med i håndbagagen.

Et stk. færdigt

“Det halve kongerige” er det blevet til. Jeg havde egentligt forestillet mig, at det skulle bruges som tørklæde og selvom jeg ikke har prøvet at kaste det om halsen endnu, så tror jeg måske, at det er blevet en anelse for stort:

 

Fakta:
Mønster:	Det halve kongerige
Garn:	116 gr. New Zealandsk lammeuld (600 m/100 gr.)
Pind:	4
Mål:	196 x 89 cm
Hit or sh*t?:	Selvom det blev noget større, end jeg havde regnet med er det helt sikkert et hit. Så fint og let.

Nå, men jeg har slet ikke tid til at sidde her. Jeg er blevet ramt af en underlig trang til at få ting færdige og så længe den følelse varer, gælder det om at få fattet synålen og få hæftet nogle ender, så…….

Strikke to-do listen

blev ikke kortere i aftes. Jeg var så heldig, at en veninde havde inviteret mig med til foredrag med Annette Danielsen. Efter en lang dag i Vejle fortsatte jeg til Silkeborg og foredrag.

Fint foredrag hvor man da virkelig kunne mærke, at AD brænder for strik OG så fik jeg denne med hjem:

Der er strik til mange timer i den!

AD havde alle sine modeller med – både nye og gamle – så vi fik rørt ved og kigget på dem alle. Og tænk sig jeg faldt pladask for en trøje, som jeg da ikke syntes, at jeg havde set før og så viste det sig, at den er i Strik Naturligvis. Jeg har slet ikke bemærket den i bogen. Det er virkelig stor forskel på et billede og den “ægte vare”.

Hold da op, hvor er der meget, jeg gerne vil strikke lige nu, men jeg er nødt til at forsøge at få noget færdigt, inden jeg kaster mig over det næste. Godt, at en forholdsvis stille weekend står for døren!

Trøst

Det er kommet helt bag på mig, hvor stor forskel der er på at have 1 hjemmeboende “barn” og så slet ingen. Der er skam både fordele og ulemper, men stort set er det ok.

MEN ind i mellem får jeg altså lidt ondt af mig selv og savner at snakke, hygge, få knus osv. og så er der 2 valgmuligheder: Chokolade eller garn? Det er jo ikke noget valg, vel?

Da savnet kom over mig sidst, brød jeg sammen og købte dette:

 

Note til mine børn: Da det er jeres skyld(!), at jeg fik købt dette, må I nok indstille jer på, at jeres julegaver i år bliver mindre, små, ikke eksisterende. Der er jo lang tid til jul og jeg kan jo komme til at savne jer en hel del gange inden da!

Og ja – det er en kjole i Ballonkjole stilen. Jeg har altså et eller andet med den kjole!

Samtidig med indkøbet blev jeg pludselig grebet af en trang til at få noget strikket færdigt. Så både Solo og Det halve kongerige er færdige (som i færdigstrikkede, men ikke monterede!).

Dernæst hev jeg Amaya frem fra gemmerne. Ryggen er strikket og nu har jeg kastet mig over forstykket. Den skal (tror jeg nok) være færdig, inden kjolen kommer på pindene og det går faktisk rigtigt godt. Jeg hygger mig med hulmønsteret!

Andre behov

Forrige weekend var mellemste hjemme på afslapning efter flytning til Århus og RUS-uge og man må sige, at der er sket ting og sager. Sent lørdag aften spørger barnet pludseligt, om jeg ikke kunne strikke eller hækle (og hun kender endda forskellen!) “noget” hun kan sætte sine krus og glas på, så de ikke står direkte på hendes bord?!? Den bekymring har hun godt nok aldrig haft, mens hun boede her ;-)

Hvad gør man så? Mor stod selvfølgelig klar, da Brugsen (som heldigvis havde søndagsåbent) slog dørene op. Drønede ind og fik indkøbt bomuldsgarn i lilla og sort.

Den halve nat var gået med at lede efter et passende mønster på Internettet. Jeg har aldrig prøvet at hækle efter hverken engelske eller amerikanske opskrifter, men kunne svagt huske, at der var et eller andet med, at betegnelserne ikke betyder det samme på de to sprog – dybt suk! Jeg ved, at Garnstudio har en fin side med oversættelser til strikkere og kiggede lige for en sikkerheds skyld, om de skulle have det samme for hæklere.

Det havde de! Rigtig god service og hold da op, hvor det hjalp. Her kommer lige billede af resultatet:

Indtil videre er der fabrikeret 2 lilla og 2 sorte. De er allerede afleverede, men jeg vil tro, at flakonen er ca. 8-9 cm i diameter. Den er hæklet med nål nr. 3, så den er ganske fin i det.

Et nyt behov

fik Laila da lige skabt.

Tænk – jeg anede ikke, at jeg faktisk i meget lang tid har gået og sukket efter sådan en:

Og hvad er så det? Jo, det er såmænd en karklud. En karklud – det troede jeg godt nok aldrig, at jeg ville sætte mig til at strikke, men det er ikke rigtigt lykkedes mig at opstøve en god karklud i meget lang tid. Denne har ikke været i brug endnu. Jeg har læst, at den skal vaskes et par gange først, så det vil den blive.

Karkluden er strikket af 1 ngl. bomuldsgarn af Brugsens det bedste på p 3. Den er rimeligt fast i det – mon det ville være bedre at strikke på p 3½? Altså er en løst strikket karklud bedre end en fast strikket? Store spørgsmål, der optager sindet her i dag!

Og hvordan gik det så?

Jeg stod helt klar lørdag, da posten kom. Garn og pinde var fundet frem (næsten) og så viste det sig, at jeg faktisk “kun” havde Geilsk garn nok i én farve og det var ikke den, jeg havde tænkt mig.

Der blev grublet lidt, men man har vel altid en smule uldgarn på lager, så jeg kunne sagtens godt finde andet garn, men så skulle det vindes op – og vaskes – og tørres og, og, og. Så gik gassen af ballonen og i stedet mødte Frk. Fornuftig op og jeg slog op til første ærme på Solo!

Vesten er bestemt ikke lagt på hylden. Den er fantastisk flot. Billedet i Hendes Verden er så elendigt, at de næsten ikke kan være bekendt at sætte det i. Det viser jo slet ikke, hvor fin vesten er. Jeg har tyvstjålet dette billede fra Bente Geil og håber, at jeg bliver tilgivet:

Selve opskriften har Hendes Verden lagt på nettet og den kan findes her.

God weekend.

Strømpepinde

Jeg strikker jo ikke mange strømper, men da min unge nevø elsker tantens hjemmestrikkede strømper, så sker det ind i mellem. Jeg har prøvet med Magic Loop, men er ikke helt faldet for metoden, når jeg strikker strømper (ærmer til gengæld!).

Jeg kan ikke fordrage at strikke på træpinde. Garnet glider ikke for mig, så da jeg så Knit Picks blanke strømpepinde, blev jeg helt høj og bestilte hele sættet. De er så bare for korte til mig.

Så opdagede jeg, at Addi har nogle tilsvarende. Jeg bestilte og troede, at det var de blanke, jeg havde bestilt, men ak og ve det var det ikke. De Addi pinde jeg fik, var lige så “træge” at strikke på som træpindene.

Addi har to slags strømpepinde, men i meget lang tid lykkedes det mig ikke at finde de blanke, men for 14 dage siden……… Nu var jeg jo blevet skuffet én gang, så jeg skrev lige til firmaet for en sikkerheds skyld og så kom de endelig:

Her er både de rigtige, de forkert og Knit Picks. Lidt svært at se, men hold op hvor jeg nyder at strikke på de blanke – altså når jeg endelig får mig taget sammen til at tage et par omgange på de strømper, som jeg sådan set gav min lille nevø i julegave 2009!

Der kom et nyhedsbrev

fra Bente Geil og tænk sig, hun har den fineste vest i Hendes Verden i næste uge. Nu er jeg så heldig, at jeg har abonnement på Hendes Verden. Dvs. at jeg (om guderne og postvæsenet vil) allerede får bladet på lørdag, så jeg har fundet Geilsk garn og pinde frem og sidder nu bare og venter.

Det passer så ikke helt. Jeg skal lige have strikket kroppen til Solo færdig, inden jeg kaster mig over den geilske vest, men jeg er næsten færdig, så lørdag skulle jeg være klar :-)

Bente udskrev også en konkurrence. Vinderen er den, der først når at maile hende et foto af sig selv i vesten. Den konkurrence holder jeg mig så udenfor. Synes lidt, at det er at snyde, når jeg allerede får bladet lørdag. Hm, sidder og bliver helt bekymret for, om Nemesis skulle komme efter mig. Det er nemlig også hændt, at bladet først er kommet tirsdag!

Jeg har vundet og

så kom der den fineste lille pakke fra Jeanette. Mine små svedige fingre havde godt greb om papiret og var helt parat til at flå det af, da et øjebliks klarsyn ramte mig. Det ville da være synd ikke at vise, hvor fin pakken var:

Så jeg nåede lige akkurat at trække fingrene til mig og i stedet tage et billede.

Og hvad var der så i pakken? Denne lille fine sag:

som nu hænger og pynter om min hals.

Tusind tak Jeanette. Den er jeg virkelig glad for.

 

Da jeg nu

havde fået taget hul på “strikkebylden”, kastede jeg mig straks ud i at starte endnu mere op.

Jeg har tidligere strikket et meget stort “Det halve kongerige”  (eller hvad det nu hedder – kært barn har mange navne osv.) og har siden haft lyst til endnu et i tyndere garn. Efter at have set Lenes blev jeg bare nødt til at starte.

Faktisk har jeg været i gang med det flere gange, men den der skrevne beskrivelse af Feather & Fan mønsteret får simpelthen min hjerne til at blive til grød. Ja, altså ikke selve mønsteret, det er jo nemt nok, men start og slut på pindene. Jeg satte mig til computeren og fik lavet et diagram i Excel og sikken en hjælp det har været:

Jeg strikker ikke hver side for sig, men begge på en gang. Det er jo helt unødvendigt at skulle lave en syning midt i sjalet. Jeg tog bare en maske op i spidsen. Det gjorde jeg også, da jeg strikkede det første gang.

Jeg er næsten halvt færdig med den yderste kant, så det skulle ikke vare så længe, før det kun mangler opspænding(!)

Hm, og så får jeg da strikket tørklæder i turkisblå lige nu. Er vild med den farve!

Bevises

skal det da også lige, at jeg rent faktisk er i gang med Solo:

Og så kommer den sætning, der næsten altid følger billeder på bloggen her. Farverne er ikke helt i øjet. Jeg forsøgte at tage billedet udenfor for at se, om det hjalp på farverne, men….. Den lyse ser næsten kridhvid ud her på billedet og det er den ikke. Den blå er heller ikke nær så dominerende, som den ser ud på billedet!

Jeg elsker at strikke ret og når man strikker en HF model, bliver det ikke kedeligt, for der er hele tiden noget at holde øje med. En indtagning her, en udtagning der og ups, så kommer der lige lidt forkortede rækker. For slet ikke at tale om de fine kanter! Jeg nyder det!

Nå men

Hanne Falkenberg hjalp som sædvanligt på strikkeglæden. Så meget, at da Twist Collective “udkom”, måtte jeg lige strikke dette:

Hawthorne. Som det kan ses, mangler jeg at få det spændt ud og så følger faktaboks.

Ellers er tiden gået med at vænne sig til tanken om, at om ganske få dage har vi for første gang i over 26 (!) år ikke hjemmeboende børn.

Min moster som kun er 7 år ældre end mig, gav mig straks et råd: Skynd dig at møblere om på deres værelser – ellers risikerer du bare, at de flytter hjem igen ;-)

Sommerferien

er afholdt. Hele 3 arbejdsdages ferie blev det til (!). Det strakte dog til en tur til Sjælland og det betød jo nogen tid i bilen. Ferien stod på i de allervarmeste dage, men det lykkedes mig dog at få lidt strikket.

Fakta:
Mønster:	Fremont Lace Scarf
Garn:	Zauberball farve ? Og farverne er langt smukkere i virkeligheden
Pind:	3½
Hit or sh*t?:	Så absolut et hit. Jeg elsker Evelyn Clarks designs. Alletiders “bilstrik”

Det næste Evelyn Clark tørklæde er næsten på pindene. Man skal jo altid have noget på pindene, som er nemt at have med sig ikke?

Når intet andet virker,

plejer jeg gerne at ty til Hanne Falkenberg. Hun kan næsten altid få mig i gang med at strikke igen.

Jeg må bryde sammen og tilstå, at jeg faktisk har en del kits liggende – ventende på at ånden kommer over mig.

Jeg tog et kig på hylden med kits og fandt følgende:

• Lagune
• Solo
• Gloria
• Victoria
• Blues og
• Summertime

Æhm – de er jo altså ikke købt på én gang og jeg ER meget glad for Hanne Falkenbergs design! Nogle af de “gamle” trøjer har jeg endda strikket mere end én gang!

Hm, det er et eller andet med, at falder et nyt design sammen med penge på kontoen, så..……… (ellers skulle havregrød jo være så sundt!)

Nå, men Solo er på pindene og det føles som at komme hjem :-) Farven er som Ping Pong 4 og billede følger, når jeg lige får taget mig sammen til at indlede en eftersøgning af kameraet.

Prinsessen er her stadig

Jeg kigger i garnskabet. Hiver garn ud, starter op på et eller andet og efter et par dage tænker jeg: “Du’r ikke” og trævler op. Tilbage til skabet og så starter det forfra.

Det eneste strikkemæssige, der er sket siden sidste indlæg, er, at min far har trævlet ballonkjolen op – og det er vel egentligt et lille tilbageskridt, ikke?

Jeg er ved at være så panisk, at jeg overvejer at starte på et par strømper og det er altså virkelig et bevis på, at jeg er i alvorlig strikkekrise!

Zoneterapeut

har jeg efterhånden gået til i rigtigt mange år og når man sådan mødes en gang om måneden, lærer man jo også hinanden lidt at kende.

For et par år siden havde “min” zoneterapeut lokket sin mormor til at forsøge at strikke sig et sjal, men mormor måtte give op, da der kom ønsker om hulmønstre på bordet.

Det endte med, at jeg strikkede sjalet for hende og hun var SÅ glad for det sjal og SÅ klar til at betale mig i dyre domme for at have strikket det. Bare det, at hun var så lykkelig for sjalet, var betaling nok for mig, så hun fik kun lov til at betale et symbolsk beløb.

Sidste år spurgte hun mig så forsigtigt, om jeg måske kunne strikke et par meget tynde hvide handsker til hende? Der måtte jeg melde pas. Jeg forsøgte altså at finde et mønster, men fandt ikke noget og desuden fik bare tanken om alle de fingre, der skulle strikkes, mig til at blegne.

Det blev så aldrig til noget, men sidste weekend slog det mig, at disse måske kunne være en ide:

Fakta:
Mønster:	Estonian Lace Wrist Warmers
Garn:	25 gram kridhvidt Hjerte Sock 4
Pind:	3
Hit or sh*t?:	Det vil tiden vise. Jeg er ikke sikker på, om de overholder “normerne”, da de skal bruges til noget mødeaktivitet!

Det tager ikke lang tid at strikke sådan et par størrelser. Jeg brugte Magic Loop metoden og tror faktisk, at jeg er klar til at leve lidt vildt og strikke et par strømper på den måde ;-)

Strikkekrise

er jeg stadig i, men jeg blev enig med mig selv om, at det måske ville hjælpe lidt, hvis jeg fik ryddet lidt op/ud i UFO’erne.

Jeg tror, at jeg er blevet enig med mig selv om at lytte til den indre stemme, der siger, at Ballonkjolen bliver alt for tung i bomuld, så den bliver trævlet op.

Så foretog jeg et hurtigt greb i den ene af strikkekurvene og trak dette op (ja, sådan så det altså ikke ud, da det kom op af kurven!):

Endnu en genganger fra Drops. Det er strikket nøjagtigt ligesom dette. Jeg er stadig helt vild med faconen. De der ufatteligt lange snipper gør, at tørklædet ikke så let ryger af, hvilket ellers plejer at være et problem for mig.

Jeg havde en forestilling om, at jeg ville slutte tørklædet med en ensfarvet påstrikket bort, men det blev slet ikke pænt, så efter 2 forsøg fulgte jeg i stedet bare opskriften :-)

Som lovet

kommer her billede af Drops tunikaen:

Det blæste en hel del, da jeg tog det, så bedre blev det ikke.

Fakta:
Mønster:	Drops/Garnstudio 113-7
Garn:	Bumbo Mix. 50% bomuld og 50% akryl
Pind:	5 og 8
Hit or sht*?:	Så absolut endnu et hit.

Den første udgave har jeg simpelthen fået så mange positive bemærkninger for, så selvom det absolut ikke er en af mine favoritdiscipliner at strikke på p 8, så er resultatet alt besværet værd.

Garnet købte jeg i vildskab en dag, jeg havde forvildet mig i Bilka efter løbetøj (det fik jeg altså også med hjem). Jeg stod med et nøgle 100% bomuld i den ene hånd og et nøgle Mix i den anden og valgte altså til sidst Mix’en.

I mine yngre dage har jeg strikket ufatteligt mange trøjer i ren akryl. Jeg kan stadig høre den knirkende lyd, når garnet skulle hen over pindene og mærke håret der stod lodret op i luften og udsendte gnister i alle retninger, når trøjen blev hevet over hovedet. Dengang var der ikke noget valg (studerende = absolut ingen penge), men selvom jeg havde haft valget, tror jeg stadig, at jeg ville have valgt at strikke i akryl, for uld var jo sådan noget kradseværk!

Nu, hvor jeg næsten er voksen, foretrækker jeg til hver en tid at strikke med naturlige materialer og allerhelst uld. Jeg er fløjtende ligeglad med, hvad andre foretrækker at strikke i, så længe vi bare hver især finder det, vi selv bedst kan lide.

Og hvor var det lige, at jeg ville hen med alt det her? Nå jo – Bumbo Mix var rigtigt lækkert at strikke i. Det gled langt lettere på pindene end den rene bomuld og det foregik fuldstændigt knirkefrit. Det færdige, vaskede resultat er også langt blødere end udgave nr. 1 i ren bomuld. Nu venter jeg så spændt på at se, hvordan den er i brug.

Lige nu

har jeg det som prinsessen i Klods Hans. Jeg tager det ene opstartede strikketøj efter det andet op af strikkekurv(ene), kigger på det og tænker “Duer ikke – næste”. Der er ikke noget af det, som jeg har lyst til at strikke på.

Så tager jeg en tur på nettet og finder stadig ikke noget, der “fænger”.

Det er dog lykkedes mig at få strikket endnu en tunika fra Drops. Billede og faktaboks følger, når jeg lige har fået samlet energi til at tage et billede.

Og hvad sker der

så her? Ikke ret meget rent strikkemæssigt. Det (mildt sagt) lunefulde sommervejr fik mig dog lige til at bestille lidt uld:

Hm, billederne blevet taget på terrassen i det absolut sidste sollys.

Meget hurtig ekspedition fra Færøerne så garn + mønstre ankom sidste lørdag og jeg havde skam fundet på en masse gode undskyldninger for at starte endnu et projekt op. Der var jo både Le Mans og Formel 1, så kunne man vel nok lige få strikket noget uldent.

Mærkeligt nok tog min gode opdragelse over og jeg har faktisk holdt mig til Ballonkjolen. MEN den bliver tung – ikke kun tung, men rigtigt tung. Jeg har fået strikket 2 af de nederste felter og nu har jeg så kastet mig over bærestykket for at se, om tyngden gør, at den ender som en hellang kjole!

Faktisk har jeg ikke strikket så meget de sidste par dage. Haven lokker og da det ikke sker så tit, at jeg har lyst til at gå i haven, har jeg ladet mig lokke. I går blev jeg dog alligevel enig med mig selv om, at jeg lige ville tage et par pinde – OG så havde jeg faktisk ret så ondt i højre hånd/arm.

Forhåbentligt er det pga. haven og ikke bomuldsgarnet. Jeg har ikke strikket i bomuld i mange år, fordi det har været for hårdt ved mine hænder/arme, men med Addi og Knit Picks strikkepinde er det gået overraskende godt. Jeg har strikket rigtigt meget i bomuld i år og måske har jeg været lidt for frisk!

I næste uge bliver yngste Bukkebruse student, så den kommer til at stå på en masse festivitas og ikke meget strik. Forhåbentligt hjælper det så på hånd/arm. Alternativt ville en smule varmt sommervejr da heller ikke være at kimse ad!

God weekend.

Nu var Pinsen jo ikke

den varmeste Pinse i mands minde. Jeg havde heldigvis været forudseende nok til at tage dette sjal med i sommerhuset:

Det er kæmpestort og dejligt varmt. Farven er nærmest mintgrøn og ikke turkis som på billedet. Da jeg bestilte garnet, troede jeg, at det var turkisblåt, men det var altså meget mere grønt og jeg er ikke vild med farven, men varmen…….

Vel hjemkommet fra sommerhuset blev jeg enig med mig selv om, at det da var på tide at strikke et sjal mere. For en del år siden havde min mor mohairgarn med hjem fra en ferie. Både min mor og min søster har strikket sjal/stola af garnet og nu var/er det så min tur :-).

For endnu flere år siden fandt vi en sjalsopskrift i et ugeblad. Min søster strikkede en hel del sjaler efter opskriften og mønsteret forsvandt på et tidspunkt. Da min søster har strikket så mange gange efter det mønster, kunne hun det udenad, så vi fik lavet en opskrift. Den fandt jeg frem og strikkede en hel aften med 1 tråd på p 3½. Uha, som det blev fint og fnuglet.

Midt nat vågnede jeg så nærmest med svedeture og hjertebanken, for det havde pludselig slået mig, at det jo slet ikke var et fint lille sjal, jeg ville have, men et stort, varm, vamset et af slagsen. Ergo gik jeg næste aften i gang med 2 tråde og p 5. DET bliver godt:

Farven er flaskegrøn ikke lyseblå, som den vel nærmest ser ud på billedet. Nu strikker jeg – når jeg ikke lige strikker på noget af alt det andet – på sjalet og jeg bliver ved til det er kæmpestort ;-)

Pinsen fortsat

Lene spørger, hvordan man kan starte lavendelfarvet strik op, når man får leveret råhvidt garn. Godt spørgsmål Lene :-) Jeg startede op med resterne fra Drops modellen, men eftersom det er på tynde pinde igen og jeg jo havde fået det råhvide garn leveret, så gik der endnu en start:

Ikke nemt at se, men det er Ballonkjolen igen. Denne gang i bomuldsgarnet fra Aldi. Bliver det så godt? Jeg ved det faktisk ikke, så jeg vælger at overhøre den indre tvivl og klø på!

Og så lige et svar til “Meget imponeret fan”, som kommenterede det sidste indlæg. Hvis du gransker dit 19-årige hjerte min dreng, så ved du jo godt, at bøffer er din fars speciale ;-)

Pinsen

blev tilbragt i sommerhuset. Jeg tog afsted bevæbnet til tænderne med strikketøj – troede jeg. Yothaka’s tunika nr. ? var/er sådan set færdig. Mangler lige at få hæftet ender og hæklet kant. Det fik jeg så ikke gjort.

Til gengæld gik jeg glad i gang med denne:

Billede lånt fra Drops

Jeg har haft opskriften liggende længe og købte allerede sidste år garn til den. Ikke det originale garn, men løbelængden var regnet ud og der skulle da være garn nok. Ikke længe efter at starten var gået, fik jeg fornemmelsen af, at der ikke var garn nok. Stoppede det mig så? Nej da jeg fortsatte ufortrødent! Da jeg nåede hertil:

gik 2 ting op for mig. Der var IKKE garn nok og modellen viste sig at være med lange stropper. SÅ stoppede jeg.

Vi er nu nået til meget sent lørdag aften og jeg var løbet tør for garn. Heldigvis ligger vores sommerhus ikke langt fra vores hjem, så søndag morgen overbevidste jeg min KH om, at han var nødt til at køre hjem efter avisen!

Dernæste ringede jeg til yngste på 19 år. De, der har børn i den “rigtige” alder, kan måske huske en børneudsendelse, hvor en seer via telefon dirigerede en person rundt i et lagerlokale for at finde diverse gevinster. Hos os foregik det lidt på samme måde:

Moi: “ Hej, kan du ikke lige finde et par ting til mig?”

Sønnike: “ Jo da, mor”

Moi: “Ok – du starter på kontoret. På en af hylderne – til venstre tror jeg – står der en bog af Anette Danielsen”

Sønnike: “Mumle, mumle hm (der pusles) – ok, her er den”

Moi: “Fint, så går du op på mellemstes værelse. I skabet til højre på hylde 6 (man har vel styr på sit garnlager!) hiver du den store kasse ud og finder det beige/råhvide bomuldsgarn”

Her udspillede der sig så lige en længere samtale om, hvad farve beige/råhvid er og hvad bomuldsgarn er. Efter lidt tid:

Sønnike: “Ok, jeg har det. Øjeblik – jeg skal lige have kassen sat tilbage på plads”

Her blev moderen så lidt mundlam. Kassen på plads? Var han syg? Han plejer da ikke sådan at sætte ting på plads uden en mild påmindelse!

Sønnike: “Klar!”

Moi: “ Så går du op på det gamle kontor………….”

Sådan fortsatte det et stykke tid, indtil min KH noget bleg begynde at overveje, om han skulle ud at leje en trailer.

Nå men, Sønnike fandt det hele og jeg fik i stedet bl.a. startet op på denne:

Fortsættelse følger……

Lige et hurtigt pip

Jeg har fået en award fra Dorthe. Tusind tak :-) Jeg vender frygteligt tilbage – er lidt bagud i øjeblikket.

Startitis har angrebet mig (igen!), så der skulle også gerne komme billeder af diverse strikkerier.

Det er ikke min skyld

at der er kommet mere garn til lageret. Jeg giver det, at jeg er udpræget B-menneske, skylden. Jeg fungerer først rigtigt efter middag og helt fantastisk bliver det ikke før længere op ad dagen!

Jeg havde godt nok kigget på Livstykke med ærmer fra Bente Geil nogle gange, men med tanke på hele den brede hylde fyldt med strikkekits, har jeg holdt mig i skindet længe.

Sidste mandag morgen så jeg så Løbetid og inden min omtågede hjerne nåede at råbe stop, havde jeg bestilt og allerede tirsdag ankom:

Men som sagt - det er altså ikke min skyld!!!

Lidt ensformigt

bliver det lige nu. Endnu en Yothakas tunika er røget af pindene. Jamen, hvorfor bliver hun dog ved med den model? Tjah, den er hurtigt strikket og jeg er vild med faconen og…. jeg ved det ikke.

Denne er strikket i merciseret bomuld, hvilket giver en helt anden tunika end den oprindelige. Jeg kan simpelthen ikke bestemme mig til, om jeg synes om farven eller ej, men da jeg købte garnet, havde jeg min 9-årige nevø med og han holdt simpelthen den skønneste salgstale for farven, så jeg MÅTTE købe garnet.

Nu skal det så også lige siges, at det er Aldis det bedste bomuldsgarn. Der er gået garn for sølle kr. 50,- til tunikaen, så der er jo nok ikke noget forgjort i det :-)

Til denne fotoopgave var der dejligt vejr, så jeg strøg ud på terrassen for at tage billeder. Det viste sig så, at der blæste en halv pelikan, så til sidst måtte jeg endnu engang søge indenfor og tage det kedelige billede.

Fakta:
Mønster:	Endnu engang Yothakas Tunika af Karen Noe
Garn:	400 gr. merciseret bomuld fra Aldi. 50 gr. = 125 m
Pind:	4½
Hit or sh*t?:	Modellen er (som sædvanligt) fin – farven???

Og så må jeg nok hellere komme med en advarsel. Endnu en tunika er allerede på pindene, for da jeg var kommet et godt stykke på den grønne, fik jeg en ide og den er jeg nu i gang med at afprøve. Som en lille trøst kan jeg da oplyse, at den kommer til at se lidt anderledes ud!

God søndag!

Fææærdig!

Lucca er færdig. Det har den faktisk været siden sidste weekend, men den skulle jo lige vaskes og fotograferes. Jeg havde planlagt et fint forårsbillede fra haven, men efteråret er allerede kommet her hos os, så det bliver det sædvanlige:

 

Fakta:
Mønster:	Lucca af Else Schellerup
Garn:	260 gr. Dunlin hør – 50 gr. = 190 m
Pind:	2½ mm (suk!)
Hit or sh*t:	Det ved jeg ikke rigtigt. Synes stadig, at den virker noget stiv, men det ændrer sig måske ved brug?

Og hvad så nu? Der er allerede startet et par ting op. Sidst jeg ryddede op i garnlageret, sorterede jeg alle de strikkekits fra, som jeg har liggende. Og det er altså virkeligt “alle de”. Jeg har en hel hylde med strikkekits, så måske jeg så småt skulle gå i gang med den hylde? Meeen, man kunne jo også…….

God weekend!

Behov?

Det var denne sag, der blev skabt behov for:

Jeg lavede adskillige forsøg med kameraet. Disse er de bedste – og de yder altså ikke tunikaen fuld retfærdighed. Den er langt, langt flottere i virkeligheden. Faconen ser lidt underlig ud på billederne.

Fakta:
Mønster:	Drops/Garnstudio 113-7
Garn:	Nu opstod behovet jo pludseligt og garnet måtte bare anskaffes i en fart. SuperBrugsen havde tilbud på bomuldsgarn. 10 ngl. for kr. 100,-. Jeg brugte kun 8 ngl. + 6 gr. af det 9. nøgle. 50 gr = 170 m. Strikket med dobbelt garn.
Pind:	5 og 8
Hit or sh*t?:	Så absolut hit. Den er gevaldigt smart på og det er da ikke umuligt, at jeg strikker én mere.

I løbet af en uge gik jeg fra p 2½ til p 8 til p 5 og retur til p 2½, så det er nok ikke så underligt, at jeg synes, at det går langsomt med Lucca. Jeg mangler 7 cm og med det nuværende tempo, er jeg nok færdig en gang i næste uge ;-)

God Bededagsferie.

Der blev stille

på denne kanal. Det er ikke, fordi der ikke bliver strikket, men jeg har ramt strikningens “sorte hul” med Lucca. Jeg strikker og strikker og hver gang jeg måler, er jeg ikke kommet ret meget længere.

Jeg er dog klar til at gå i gang med sidste nøgle garn, så det må da få en ende!

Lucca har nu også ligget stille en uges tid. Det giver jeg udelukkende Lisette og Laila skylden for. De skabte et behov, jeg ikke vidste, jeg havde :-) Og det behov ligger nu til tørre:

 

Helt OT

Jeg måtte lige omkring TV2 Nyhedernes hjemmeside for at følge med i lavaskyen fra Island. Her faldt mit blik så på denne annonce:Og man kan da kun give dem helt ret – et vægttab på 5 kg om ugen er ikke normalt :-)

Og hvad er der så blevet startet op?

Jo, det er såmænd Lucca tunika af Else Schellerup. Jeg er ret vild med mange af Else Schellerups designs, men hold da helt op, hvor er Dunlin hørgarnet afskyeligt at strikke med.

Havde jeg tænkt mig om, inden jeg gik i gang, havde jeg nok vasket garnet først. I butikken fik jeg besked på, at tunikaen skal vaskes på 30 gr. uldvask i maskinen, når den er færdig, så skulle den blive rigtigt lækker. Fint nok – men lige nu føles det som at strikke med pigtråd!

Noget har jeg dog fået strikket:

Hm – den ser lidt underlig ud her, men den skal nu nok blive rigtig god, hvis når den bliver færdig.

Og så slår det mig pludseligt: Når nu det er sådan en plage at strikke med garnet, kan man så ikke godt tillade sig at starte endnu en lille sommersag op (og samtidig totalt fortrænge alt det, der allerede er på pindene)?

En rettelse

Jeg har lige rettet i faktaboksen for den seneste Yothaka. Den vejer altså kun 200 gr! Syntes godt nok, at den var meget lettere end 400 gr :-)

Endnu en tunika

er røget af pindene og selv om det er nr. 2 af slagsen, er jeg stadig lige vild med den. Originalen har hængt på mig de sidste uger.

Denne udgave blev ensfarvet:

Det er ikke så nemt at se, men den er faktisk lys olivengrøn. Umiddelbart lidt kedelig farve men med lidt lyst tøj til, skal den nok blive god.

Fakta:
Mønster:	Yothakas Tunika af Karen Noe
Garn:	Denne gang Rasmillas Yndlingsgarn. Der er kun brugt knap 200 gr. Det giver en noget anden tunika, men den er lækker.
Pind:	4½ – hæklenål 3½
Ændringer:	Kun i den hæklede kant. Jeg vil gerne have takker i kanten, der ikke er for store, så jeg lavede simpelthen takkerne ved at hækle en lm og dernæst en fm i luftm.
Hit or sh*t?:	Så absolut et hit – og der kan meget nemt komme endnu en tunika!

Overvejer, om jeg skal kaste mig ud i en udgave i ren uld?!?

Amaya nr. 2

Hele vinteren har jeg haft en gevaldig lyst til en Amaya i råhvid. Der har så også bare været en masse andre ting, jeg har haft lyst til at strikke (ballonkjole!), så først nu er jeg kommet i gang.

Ryggen er færdig. Der ER strikket en hel ryg, den er bare foldet sammen :-) Denne udgave bliver strikket i New Zealandsk lammuld og det ser ud til at passe meget godt.

Da ryggen var færdig, slog det mig pludseligt, at det jo er ved at være forår (forhåbentligt!), så det gav mig lige en undskyldning for at starte endnu en sag op (!), så lige nu hviler Amaya.

Indtil videre

er tasken endt sådan:

Stropperne er de “strikkelise-strikkede”. Møbelgjorden var ikke god. I opskriften er der brugt 2 bælter som stropper. Den ide var jeg ikke videre lun på, indtil min mor fandt et bælte frem og “monterede” det. Det var slet ikke så ringe endda, så skulle jeg engang falde over 2 stk. billige bælter, vil de blive indkøbt og monteret!

Fakta:
Mønster:	Fra Vivian Høxbros bog “Knit to be square” – den er åbenbart også kommet på dansk nu.
Garn:	Sølle 151 gr. Kauni – vasket 2 gange på 30 gr. syntetisk med et par håndklæder
Pind:	4
Hit or sh*t?:	Jamen den er da helt klart et hit. Fin størrelse og facon.

Og så har jeg da helt glemt

at Ballonkjolen version X er færdig og den er noget nær perfekt:

Strikket næsten helt efter opskriften. Her vælger jeg så at glemme, at jeg med originalen faktisk var i gang med samme maskeantal osv. Dvs. at originalen kunne have været færdig for meget længe siden! Nå, nå, nå, man skal jo ikke græde over spildt mælk vel? (Men måske bare en anelse over spildt strikketid?) Og faktisk overvejer jeg, om der ikke skal endnu en ballonkjole på pindene, så helt skræmt må jeg da ikke være!

Kjolen er meget lysere blå end på billedet, så nu skal jeg lige have fundet noget passende tilbehør!

Fakta:
Mønster:	Ballonkjole – Karen Noe
Garn:	275 gr. BC Shetlandsuld – originalgarnet er på vej til min mor. Optrævling står min far for!
Pind:	3½
Ændringer:	Ærmegabet er en anelse snævert, så hvis jeg strikker den igen, skal der nogle ganske få flere masker i stropperne.
Hit or sh*t?:	Bestemt et hit

Der strikkes

men indtil videre har det ikke kunnet munde ud i vildt spændende billeder, MEN nu er denne næsten færdig (før tur i vaskemaskine):

Efter at den var færdigstrikket smed jeg den med bævende hjerte i vaskemaskinen sammen med nogle håndklæder og gav den en tur på 30 gr. syntetisk. Den filtede en smule, men var stadig for slasket. Den røg i vaskemaskinen igen, mens jeg stod og frygtede, at f….. skulle tage ved den, så den ville komme ud i ministørrelse, men det gik fint.

Så skulle der findes en passende spand. Jeg måtte låne af en veninde og tasken blev trukket på:

Efter 2 døgn var den helt tør, men så fik jeg også et problem. Hvad med stropper? I opskriften er der brugt læderbælter, men det synes jeg, er lige vildt nok, så jeg havde strikket hestetømmer på en strikkemølle. MEN for det første er de for tynde og for det andet giver de sig, når der kommer vægt i tasken.

En aften slog det mig så, at man måske kunne finde møbel-gjord. Internettet er jo en herlig ting, så efter få minutter var jeg på Stof og Stils hjemmeside. Nu er der bestilt og jeg venter spændt på at se, om gjord kan bruges!