23 marts 2010

Der strikkes

men indtil videre har det ikke kunnet munde ud i vildt spændende billeder, MEN nu er denne næsten færdig (før tur i vaskemaskine):

IMG_0278Efter at den var færdigstrikket smed jeg den med bævende hjerte i vaskemaskinen sammen med nogle håndklæder og gav den en tur på 30 gr. syntetisk. Den filtede en smule, men var stadig for slasket. Den røg i vaskemaskinen igen, mens jeg stod og frygtede, at f….. skulle tage ved den, så den ville komme ud i ministørrelse, men det gik fint.

Så skulle der findes en passende spand. Jeg måtte låne af en veninde og tasken blev trukket på:

IMG_0287

Efter 2 døgn var den helt tør, men så fik jeg også et problem. Hvad med stropper? I opskriften er der brugt læderbælter, men det synes jeg, er lige vildt nok, så jeg havde strikket hestetømmer på en strikkemølle. MEN for det første er de for tynde og for det andet giver de sig, når der kommer vægt i tasken.

IMG_0279En aften slog det mig så, at man måske kunne finde møbel-gjord. Internettet er jo en herlig ting, så efter få minutter var jeg på Stof og Stils hjemmeside. Nu er der bestilt og jeg venter spændt på at se, om gjord kan bruges!

4 kommentarer:

  1. Hvor er den blevet flot din nye taske! Jeg bruger somme tider sådan nogle tykke runde pyntesnore til hanke, når jeg syr tasker(ved egentlig ikke hvad de hedder).

    SvarSlet
  2. Tak Irene - og det var da en rigtig god ide med pyntesnore. Det må jeg da også lige have kigget på.

    SvarSlet
  3. Du kunne også flette og filte hestetømmerne, så bliver de stærke nok!

    Jeg håber du finder en god løsning, for det er sørme en utrolig flot taske :-)

    SvarSlet
  4. Hej Lene - det har jeg også tænkt på, men der skal altså rigtig meget hestetømme til. Det ville nok blive den flotteste løsning, men.... ;-)

    SvarSlet