31 oktober 2006

Der strikkes

Tovværk skrider fremad, men jeg havde glemt, hvor hårdt det uvaskede garn er - og hvor slemt det lugter!! Garnet slider hul på mine fingre, men det ender vel med hård hud. Halskanten er strikket og første ærme er påbegyndt.


Som sagt en masse gange før, så nyder jeg at strikke den. Det er måske, fordi den strikkes i små overkommelige stykker. Inden man får set sig om, er man klar til næste del - ny farve, nyt mønster.

For ikke at slide fingrene helt op er jeg startet på - endnu - et tørklæde. Tørklædet fra sidste post bliver trævlet op. Jeg er ret sikker på, at det alligevel aldrig ville være blevet færdigt, så ud til højre med det. Det nye tørklæde er i et meget nemt og hurtigt mønster og jeg strikker simpelthen, til jeg løber tør for garn.


Trøjen til min veninde er halvt syet sammen. Sådan en rund ærmekuppel er for mig et helvede at sy i. Jeg har opgivet at tælle, hvor mange gange jeg har pillet ærmet af igen, men nu sidder det der - så skal jeg "lige" have det andet ærme i. Der var garn tilovers fra trøjen, så det blev omsat til næsten færdige pulsvarmere.

25 oktober 2006

Limbo

10 min. før krimi på DR1 i aftes blev jeg enig med mig selv om, at den nystartede trøje ikke blev, som jeg ville have den, så den blev trævlet op. MEN man kan jo ikke sidde og nyde en krimi ordentligt, hvis man ikke har noget strikketøj, så jeg fór ud og fandt Tovværk frem. Nød krimi og Tovværk og hvad sker der så?? Min strikkefasthed har ændret sig - så meget, at det kan ses!

Jeg overvejer at droppe strikning, men for min families og min mentale sundheds skyld må jeg hellere blive ved. Det må da lykkes.

23 oktober 2006

Hjemme igen

efter en dejlig uges ferie med hele familien. Vaskemaskinen har arbejdet hårdt og bunkerne er ved at være væk. Utroligt, hvor meget vasketøj sådan en uge kan give.



Den ferie har faktisk givet en masse bøvl mht. strikketøj. Jeg er startet op på et utal af tørklæder og endte så med til sidst at gå i gang med dette. Jeg er stadig ikke sikker på, at det nogensinde bliver færdigt, men jeg nød da at strikke på det.



Skakmat er jo færdigt og her er lige et nærbillede af mønsteret. Jeg skal se, om jeg kan få indfanget en model på et tidspunkt, men det er usikkert! Det er ikke vasket eller trukket kvadratisk og det bliver det måske heller aldrig – trukket kvadratisk altså. Vasket skal det nok blive. Faconen passer mig sådan set fint, som den er.

Trøjen til min veninde blev strikket færdig, inden vi tog på ferie. Nu mangler monteringen og der skal dagslys til. Jeg har forsøgt mig ved lampens svage skær om aftenen, men der er ikke lys nok, så det må blive i den kommende weekend.


Desuden er jeg gået i gang med en trøje, som måske bliver til en julegave, så fuldt billede kommer der ikke. Men jeg kan da komme med et lille hint. Farven passer ikke videre godt og det man kan ane under trøjen, er opskriften – her passer farven heller ikke! Forhåbentligt finder jeg engang ud af at tage billeder, der viser de rigtige farver.


Beklager den underlige formattering af teksten, men jeg har ikke lige tiden til at gøre så meget ved det lige nu.

02 oktober 2006

ALTSÅ

Jeg må have været både blind og døv (overfor min indre stemme). Jeg har strikket og strikket på Laura og på et tidspunkt lørdag lyttede jeg endelig til min indre stemme, der sagde, at det måske var en god ide at få strikket kraven i en fart, så jeg kunne prøve trøjen på. Stor, stor krave som endelig var færdig søndag. På med trøjen og – tjah hvad skal jeg sige – den når mig næsten til knæene og ærme nr. 1, som ifølge mønsteret kun var godt halvt færdigt, nåede mig til håndledet. Havde jeg strikket ærmet færdigt, var det også endt et sted midt på låret!

Jeg fatter det ikke. Jeg HAR lavet strikkeprøve og selvom jeg ikke er nogen ørn til at måle strikkeprøver, så kan selv ikke jeg tælle så meget forkert, at trøjen bliver dobbelt (næsten) så lang, som den skulle være.

Jeg trævlede ærmet et godt stykke op og skulle lige til at begynde at strikke med omregnet mønster, men så blev jeg simpelthen så sur, at jeg pakkede trøjen sammen og LANGT væk. Jeg er ikke sikker på, at den nogensinde bliver lavet færdig. Som jeg har det nu, bliver den liggende en 4-5 år for så at blive smidt væk.

Hvad gør man så? I ren frustration gik jeg i gang med 2 nye projekter. Dette tørklæde/stola - her den spæde start:




Ikke i originalgarn men i en lækker silke/uld blanding fra Christel Seyfarth. Farven er langt mere dæmpet og mindre pink i virkeligheden. Den er nærmest lys lyng. Her er strikkefastheden heldigvis fløjtende ligegyldig, så det kan vel ikke gå helt galt – eller???

Og så begyndte jeg på trøjen til min veninde. HER kan det gå helt galt, eftersom opskriften er lavet ud fra min strikkeprøve. Ydermere er trøjen, jeg strikker efter strikket i båndgarn, som jeg ikke har for gode erfaringer med, så jeg har valgt at strikke i uldgarn. Det gør så, at det fine hulmønster i kanterne trækker sig ret meget sammen, men det skulle da kunne klares med lidt klappen hist og her, når trøjen er våd – håber jeg.


Og så må jeg videre med en uge, der ikke giver ret meget plads til strikning.