
20 gr., sol og vindstille er da lige til at holde ud ;-)
smider jeg en masse garn i bilen og så kører jeg i sommerhus. Jeg er nemlig så heldig at have fri i morgen og det skal da udnyttes
God weekend.
da jeg jo ikke skulle til Fanø, skulle jeg til gengæld hente yngste i Aalborg og så var det faktisk næsten ikke en omvej lige at kigge forbi Garnudsalg.
Det blev det hurtigste besøg til dato. Bilen blev kastet på et supermarkeds parkeringsplads og så gik det ellers i raskt trav mod Rødtjørnevej. Hvis man var meget, meget kvik, kunne man lige nå at spotte mig drøne ind, hive alpakka ned fra hylderne, afregne og så ellers sprinte retur mod bilen. Det gik MEGET hurtigt.
Mens jeg nu venter på næste Clue til tørklædet, strikkes der på julegaven. Meget kedeligt strik, men med en spændende lydbog i ørerne går det nu helt fint.
mon ikke. Jeg gider ikke flytte alle de mange, mange masker over på længere rundpinde, så jeg afslører vist ikke noget for nogen ved at vise det 2. færdige clue:
3. farve blev den orange. Den er ikke nær så orange, som den ser ud til her, men alligevel en del dominerende. Jeg sad da også flere gange undervejs og overvejede, om jeg skulle trævle op og tage den limegrønne i stedet, men nu bliver det altså sådan her. Må da indrømme, at jeg er meget spændt på det endelige resultat!
har jeg deltaget i ret mange Mystery KALs. Masser af tørklæder/sjaler med hulmønstre og så Westknits sidste år, men jeg har aldrig været med på noget med SÅ store huller og hvor man allerede efter første Clue er oppe på 412 m!
Jeg tænker sådan lidt HM!, men det gjorde jeg også sidste år, så jeg klør da på og satser på, at de 412 m er nået inden fredag.
at første Clue i Westknits KAL’en kommer i dag – faktisk er det lige landet i min indbox, men det må vente lidt – så måtte jeg jo starte op på noget nyt i aftes.
Det bliver en julegave. Jo, jo i år er jeg i god tid (i hvert fald med at starte). Sidste år gik jeg i gang d. 22. december og troede, at jeg kunne strikke en trøje inden d. 24.!?! Den gik ikke.
På denne julegave er der knaphuller. Jeg ramte ret hurtigt det første, strikkede det, som jeg plejer og blev igen, igen voldsomt irriteret over den lange maske for enden af knaphullet.
Så slog det mig, at jeg da vist havde set “det perfekte knaphul” på Hanne Pjedsteds blog. En hurtig googlesøgning senere:
Ikke videre nemt at se, men det er altså det perfekte knaphul. Fast og ingen lange masker. På det (noget mørke) billede er der en lang maske til højre, men det er kantmasken, så det kan knaphullet ikke gøre for.
Det eneste problem, jeg nu har med knaphuller, er, at et knaphul kræver, at der syes en knap i ;-)
Rigtig god weekend. Jeg satser på strikketid til Mystery KAL.
kastede jeg mig ud i endnu et forsøg med det turkise garn. Nu nærmest med en indstilling, der sagde, at det garn bare skulle bruges.
På tykke pinde går det jo hurtigt:
Jeg fik i den grad øvet snoninger uden brug af ekstra pind. Da jeg kom hjem og manglede nogle få omgange med snoninger, forsøgte jeg mig lige med den “gammeldags” metode med hjælpepind. Det gør jeg ikke mere. For mig var det langt hurtigere og nemmere at sno uden pind. Til gengæld synes jeg, at pinde 7 er meget hårde ved arme og hænder, men man kan jo ikke få det hele, vel?
Trøjen er faktisk færdig og der er ikke så meget som en cm garn i overskud. Der skal lige hæftes lidt ender og når den har været en tur i vaskemaskinen kommer der billeder.
Efter to gange strikketøj på p 7 er jeg da godt nok klar til at komme på tyndere pinde. Er allerede i gang på p 4½ og det føles som meget tynde pinde!
Og så ventes der bare på 1. clue i morgen!
totalt afslappende dage i sommerhus er det tid til at gøre klar til 1. clue i Stephen Wests KAL. Der er flere valgmuligheder (farverne er som sædvanligt ikke helt korrekte):
eller
eller
Det er de samme farver, der går igen på alle billederne. Billederne er taget lige efter hinanden og på nøjagtig samme måde, så hvorfor der er så stor forskel, fatter jeg ikke? Garnet ligger fremme, så jeg kan gå og kigge lidt på det, inden jeg beslutter mig.
“uheld” er denne:
Den ligner jo ikke et uheld, vel? Og den er da også smuk, blød, lækker, men (og der må jo komme et men ikke?) på trods af, at jeg faktisk overvejede det, lavede jeg ikke nakken højere. Det gør så, at trøjen glider fremover og altså bliver noget kortere bagpå end forpå. Suk! Jeg vidste det jo godt.
Trøjen er strikket fra toppen og ned og med udtagninger hele vejen i siderne, så den faktisk har det flotteste fald, men det gør også en løsning lidt mere besværlig.
Flere muligheder er under overvejelse:
Jeg ved det simpelthen ikke, så indtil videre venter den. Forhåbentligt tager jeg mig på et tidspunkt sammen og får gjort noget, men lige nu er der godt nok mange spændende projekter i kø, så der er en vis risiko for, at den bliver glemt.
God søndag.