12 marts 2008

Hm...

Sådan en weekend i sommerhus med ren afslapning hjælper både på velvære og strikketøj. Juno Regina er færdig.



Jeg mangler dog at få det vasket og så skal der et hav af nåle til for at få faconen rigtig. Det skulle gerne blive ca. 180 - 200 cm langt og der skal lige findes et sted, hvor vi har plads. Ellers bliver det en dejlig lun forårsdag på græsplænen.

Nå, men iflg. denne her må jeg gerne købe garn til et enkelt projekt - og det har jeg da gjort! Dominocardiganen fra Garnstudio lokker stadig, så jeg lavede en søgning på Internettet. Jeg ville allerhelst strikke den i det "rigtige" garn, men ved, at jeg aldrig vil få den færdig i bomuldsgarn, så jeg ledte efter et 6-trådet strømpegarn.

Jeg fandt garn til rimelige penge i Tyskland, men et billede på skærmen siger jo ikke alt, så da garnet kom, viste det sig, at farveforløbene er meget korte. Nu skal jeg så blive enig med mig selv om, om jeg synes, at det bliver for uroligt?? Og om jeg så skal strikke 10 par tykke sokker i stedet for - not!


I mellemtiden er der så også kommet en KAL på tale i Webstrik og den er jeg da helt med på - garn har jeg jo på lager ;-)

6 kommentarer:

  1. Jeg har nomineret dig på min blog. Samtidig vil jeg gerne sige tak til dig for din betænksomhed, da vi fik at vide at min svigermor er syg.

    SvarSlet
  2. Det er altså et fedt halstørklæde!

    SvarSlet
  3. Hmmh, en hilsen fra søster, der sidder og venter på at komme med et fly hjem fra Dubai... og hvilken bedre måde at hygge sig på i ventetiden end at gå ind og blive opdateret på din hjemmeside .. og hvad ser jeg? Jeg er inkluderet i dine regler. Det havde jeg ikke rigtig fattet... Og det er vist godt det samme, for havde jeg dét, så havde vi da været til udsalg hos BC for længst. Og hvor mange gange kunne du så ikke have fået købt garn til lager???
    Nå, men bortset fra det, så er det rigtig dejligt at blive opdateret på alle dine dejlige strikkeprojekter :o))
    Knuser

    SvarSlet
  4. Kære Søster!
    Du har da vist haft lidt for god tid til slut i Dubai ;-) Du kan godt gøre dig klar til at købe en togbillet til Kolding i efteråret!!
    Knus

    SvarSlet
  5. Dit Juno tørklæde er blevet så fint. Jeg har også længe overvejet at strikke det..... men jeg ved med mig selv at jeg vil gå død i det laaaaaaange kedelige midterstykke. Så jeg tror jeg nøjes med at beundre dit ;o)
    /Tris

    SvarSlet
  6. Tak. Det er lækkert og jeg er rigtigt glad for det, men det var ikke SÅ sjovt at strikke det lange midterstykke. Det hjalp med en spændende lydbog og så er det også fint fjernsynsstrik :-)

    SvarSlet