18 november 2010

Så er det da vist på tide

at få opdateret lidt. Der er såmænd ikke, fordi jeg ikke får strikket, men…..

Rundstykke er jo på pindene og her taler vi altså om seriøst lange vrangpinde. Vrang er ikke det, jeg nyder mest, når jeg strikker, men det skal jo til! Jeg har kæmpet mig igennem utallige laaaange pinde og på trods af en meget velskrevet opskrift, er det også lykkedes mig at strikke forkert.

Jeg valgte åbenbart helt klart at overse, at der stod: “strik en vrang rille”. Min hjerne må på det tidspunkt have været totalt fikseret på at overse “vrang” og selvom jeg godt nok undrede mig noget over, at det ville komme til at se lidt underligt ud i siden, strikkede jeg videre.

Suk, det er jo ikke første gang, at jeg har lavet det lille nummer, så man skulle jo tro, at et advarselsblink ville gå i gang, men nej…… Med det resultat, at jeg måtte trævle ret mange, lange vrangpinde op og siden strikke dem igen!

Nu ser Rundstykke således ud:

IMG_0569

Det billede bliver man meget klogere af, ikke Smiley, der blinker

5 kommentarer:

  1. Hvor er jeg glad for at du synes godt om opskriften- især at den er velskreven--- jeg har nemlig en finter med i spillet fordi jeg har teststrikket den og været med til at lave ændringer i opskriften. Der ER mange vrangpinde og man skal læse opskriften godt mens man strikker så man ikke laver fejl, men jeg synes nu det tegner godt. God arbejdslyst.

    SvarSlet
  2. Uha da Mette - det går ikke at strikke når man er træt og ikke læser hvad der står med småt......

    Synes ellers det tegner godt selvom det kan være lidt svært at se hvad der er hvad på den ribbunke, farver er også rigtig lækker ;))

    SvarSlet
  3. Klogere blev jeg ikke, men glæder mig til at se det færdige resultat. (jeg er heller ikke fan af vrang)

    SvarSlet
  4. Du ser da ud til at være kommet pænt langt. Spændende at se det færdige resultat.

    SvarSlet
  5. Hej Karin - nej, opskriften fejler ikke spor. Er nem at gå til, hvis man altså læser, hvad der står ;-)

    Hej Jane - nej, det går ikke og man skulle da tro, at jeg havde lært det, men.... :-) Jeg er sikker på, at den bliver rigtig god, så jeg fortsætter.

    Hej Dorthe - den ser faktisk rigtig sjov ud, som den ligger der. Det bliver spændende at se, hvor stor en forskel en omgang vask giver!

    Hej Eva - forstykket er næsten færdigt og så skal jeg lige have taget mig sammen til at strikke ryggen :-)

    SvarSlet