11 juli 2012

Jeg fik da lige

vredet et par fridage ud af chefen, så fra i morgen til søndag drager jeg i sommerhus med en gammel veninde, som ikke strikker. Det har dog ikke afholdt mig fra at pakke garn og pinde nok til at holde mig beskæftiget uafbrudt i mindst 14 dage.

Fridagene glæder jeg mig til, men der dog lige et problem. Første Clue til Mystery Kal’en kommer fredag og der er jo så godt som ingen internet i sommerhuset. Da det er første clue, har jeg ingen fornemmelse af, hvad tid på dagen, det kommer, så jeg har fået min søster til at love, at hun sender en sms, når det clue er lagt op. Så er planen, at jeg putter min veninde og computeren i bilen og så kører vi, indtil vi har internet, så jeg kan få downloaded. To ophedede kvinder i en bil med en højt løftet computer – det skal nok blive godt!

Nu sidder jeg så bare her og tvivler lidt på, om jeg nu også kan stole på min søster – eller om jeg først får en sms, når hun har strikket første clue. De mails jeg har modtaget fra hende, kunne godt pege lidt i den retning…..

16 kommentarer:

  1. Ja nu må søsterskabet stå sin prøve - kan du stole på hende, eller kommer strikketøjet i første række? Det bliver spændende at se, men mon ikke freden sænker sig, når i begge har fået strikket Mystery Kal'en og kan beundre hinandens værk.

    SvarSlet
  2. ;-) Jeg kan se det for mig! Jeg er desværre ikke med på den KAL, så jeg kan ikke fortælle dig det - men der kan jo hurtigt gå sport i selv at være den hurtigste ;-)

    Rigtig god sommer til dig - håber I får en god tur i sommerhus :-)

    SvarSlet
  3. Hmmm. Føler jeg må bidrage lidt her. SELVFØLGELIG strikker jeg ikke løs uden at give besked om at clue er kommet. Men er du sikker på du har mobil dækning så sms kan nå frem?

    SvarSlet
    Svar
    1. Der ER mobildækning, så..... ;-) Men jeg er altså stadig lidt i tvivl!

      Slet
    2. Flink chef, god tur i sommerhus.
      Kunne du ikke få en anden end søster til at sende en sms ;-)

      Slet
    3. Ja det gik som sædvanlig. Jeg hyggede på cafe mens du kom foran, Mette :0)

      Slet
  4. tihi, hvor jeg elsker den panik vi kan føle, når garn og pinde skal beskæftiges

    SvarSlet
    Svar
    1. Mon ikke Dorthe - strikketøjet er det meget vigtigt at have styr på ;-)

      Slet
  5. God tur i sommerhus til jer to.

    Det kan godt være du har sms net, men sms'er kan være flere døgn forsinket, så du må nok hellere starte lige fra morgenstunden med at finde net, måske hos bageren, eller et bibliotek i nærheden....

    Jeg skal undvære net de næste 2½ uge, så hvordan tror du lige jeg har det, jeg føler i med dig, og håber du finder en løsning på problemet.

    kh. Lis

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lis - puhha 2½ uge uden internet. Håber, at du klarer det ;-)

      Slet
  6. Hej Mette. Rigtig god ferie. Ja, det kan være svært at undvære internet. Jeg håber at du finder en løsning og er spændt på at se sjalet. Der er flere der er i gang med det. Det kunne være at skulle prøve at være med på et tidspunkt nu da jeg er færdig mit masaisjal. Håber at der kommer lidt sommer inden ferien er forbi.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Annelise - ja, jeg er i hvert fald noget spændt på, hvordan det her sjal ender. Lige nu ligner det mest begyndelsen på en kappe!!!

      Slet
  7. Uh - stressende med internet og sommerhus. Er selv i sommerhus, hvor der er dårligt netværk. indimellem lykkes det dog at finde lidt hul igennem. Bruger internetdeling fra telefon - det går rimeligt (i perioder).
    God tur og god fornøjelse med KAL.
    hilsen Mona

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mona - meget stressende med det internet, når man nu er vant til at have "fri" adgang. Sommerhuset må virkelig ligge i udkantsdanmark, for der er dårlig dækning hos alle mobilselskaber!

      Slet