09 januar 2013

Med hiv og sving

klarede jeg mig igennem weekenden, der mere eller mindre udspillede sig som følger:

Fredag:

Ville glæde mændene i huset, så der blev lavet langtidsstegt flæskesteg. Pga. arbejde fik den lidt længere end beregnet, så da jeg endelig nåede frem til den, var den godt mør. Troede lige, at jeg kunne “gafle” den med en stegegaffel – det kunne jeg også, men den gled af med det resultat, at min elskede Afrodite blev pladret til i fedt!!! Grrrr…. Jeg forsøgte at redde den, men det blev ikke helt godt. Nå, men jeg er jo heldigvis i gang med en ny:

IMG_0774

Lørdag:

Op på arbejde og rydde hus inden gæster ankom til frokost. 60-års fødselsdag kl. 17.30. Hjemme igen 01.30. Putte gæster og KH. Så skulle jeg lige falde lidt ned og endte med at gå en tur til affaldscontaineren. På vej derud tabte jeg noget, satte mig på hug for at samle op, glemte at jeg var påmonteret højhælede sko, så jeg endte med at gå på maven. I farten ramte jeg også sneskovlen. KH vågnede, troede at nogen var ved at stjæle vores gæsters dyre Mercedes, så han forsøgte at vække mig (som jo af gode grunde IKKE var i sengen!) og for at gøre en lang historie kort, så er jeg da glad for, at han ikke lige havde et baseball bat ved hånden, for så tror jeg, at jeg var endt med hovedpine!!! Endte i stedet med hudafskrabninger på hænderne og et knæ, der i dag har den smukkeste grønne farve.

Søndag:

Tidligt op. Sende gæster afsted. Arbejde. Hjem og sove i stolen!

Mandag:

Arbejde. Til strik hos Laila, hvor det lykkedes mig at sende hendes kaffekop direkte ned i hendes strikketøj! Og ja, der var kaffe i koppen og nej kaffen var ikke i koppen efter faldet men i strikketøjet. Til gengæld gik koppen ikke i stykker (man skal jo være glad for de små mirakler!). Jeg mener dog, at Laila delvist er skyld i miseren, da hun forvirrede mig ved at stille 2 lækre cones garn lige foran kaffekoppen. Man kan da ikke tænke klart, når man sidder og bliver forført af lækkert garn, vel?

Jeg har forsøgt at tage billede af iPad sækkestolen, men det er i øjeblikket aldrig lyst her hos os. Mit bedste forsøg er:

IMG_0770

Til gengæld har jeg fundet linket til mønsteret, som kommer her. Med mit held virker det nok ikke…..

21 kommentarer:

  1. Du skal ikke gi garnet skylden, du. Nå glæder mig til at se den nye Afrodite

    SvarSlet
    Svar
    1. Joh Laila - det er jo gevaldigt lækkert, så.... ;-)

      Slet
    2. ja ja, jeg klukker endnu her på matriklen :-))

      Slet
    3. Det tror jeg gerne Lisette ;-)

      Slet
  2. Sikke nogle dage du har været igennem.
    Håber de drille dage snart er ovre.

    Så er godt Laila ikke er så sart ;)

    Yt

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Yt - Laila er i hvert fald ikke sart. Hun var ved at omkomme af grin :-)

      Slet
  3. Hold da helt fest en start på året, jeg bliver jo helt forpustet

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lydert - det har jeg også været. Glæder mig til en stille weekend (forhåbentligt!)

      Slet
  4. Du har da cementeret ordsproget om, at én ulykke sjældent kommer alene - hi-hi - det kan da kaldes serie-uheld ;-))
    Håber at du har opbrugt hele årets kvote.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kirsten - det var i hvert fald 3 ting, så mon ikke jeg får ro nu?!?!?

      Slet
  5. Du har helt sikkert brugt din kvote for 2013 ;-))

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Angelika - det satser jeg også på ;-)

      Slet
  6. Mener også du har brugt din kvote af uheld op.

    Men Garn foran en kaffekop, udløser uheld af den aller værste slags.

    Det kan kun gå frem af fra nu af.

    Kh. Lis

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lis - regner også med fremgang og jeg tror, at alle fra nu af holder garn langt væk fra kaffekop (jeg gør i hvert fald) ;-)

      Slet
  7. Nej for denda en weekend, det kan kun blive bedre :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej - det satser jeg også på :-)

      Slet
  8. Py ha for en weekend.... Godt du "overlevede";0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla - der var et kort øjeblikket lørdag nat, hvor jeg næsten var i tvivl ;-)

      Slet
  9. Altså den med en kop kaffe i en andens strikketøj....... Hmm hold øje med om du bliver inviteret igen...... Håber at den kommende weekend bliver knap så spændende.

    Kh

    Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla - Laila tog det heldigvis med grin, grin og mere grin. Selvom det godt nok var lækkert garn, det gik ud over! Heldigvis tog favoritkoppen ikke skade :-)

      Slet
  10. Der venter vist en stor gevinst snart med sådan en serie uheld. Godt du slap uden varige men og ØV med strikketøjet.

    SvarSlet