07 august 2006

Altså

nu har jeg lige siddet og skrevet en post, som Blogger åbenbart har "ædt". Vi prøver igen.

Der har ikke været meget at vise - bare mere af det samme, men nu sker der pludseligt noget med Studio II. Forstykket er strikket igen og efter sammenstrikning af for- og bagstykke er trøjen jo næsten færdig. Lige nu mangler jeg kun den 4. ærmetrekant og kanter på ærmer og i halsen:


Beklager det halvdårlige billede. Det skulle gå stærkt.

MS2006 går også fint. Vi er nu på Clue 5 ud af 6. Clue 2, 3 og 4 var meget ens, men nu gøres der vist klar til den store finale:


Farven er helt hen i vejret. Stolaen er faktisk grøn, meget grøn. En farve jeg ikke helt har forliget mig med endnu, men det kommer forhåbentligt. Sidste Clue kommer på fredag, så med lidt held er den færdig i løbet af næste uge.

Mountain Lace Scarf bliver en om'er. Jeg bryder mig ikke om mønsteret i mohair, så det må strikkes i et andet garn. Sidste år var "ta' med" strikketøjet sokker - i år bliver det vist tørklæder/små sjaler. Jeg fik garn til Skakmat i julegave og jeg tror, at det kommer på pindene, når stolaen er færdig.

3 kommentarer:

  1. Hej Mette,
    Dejligt at se din Studio er næsten færdig. Jeg håber du kan holde varmen ud...:0) Er du glade for MS stola og hvordan er det i forhold til de andre mystery projekter du har lavet?

    SvarSlet
  2. Hej Karen!

    Det begynder at hjælpe med vejret :-)

    Jeg ved ikke rigtig med stolaen. Jeg tror ikke, at jeg helt kan bestemme mig, før den er færdig og blokket. Det første MS sjal var jeg rigtig glad for. Jeg har faktisk strikket det to gange. Nr. 2 blev lidt for fint til mig og jeg har aldrig fået det blokket :-(

    Hvad med dig - får du strikket?

    Hilsen
    Mette

    SvarSlet
  3. Ja, jeg er i gang med en ny sjal, den her: http://www.alltangledup.com/movabletype/archives/001085.html

    men den er ikke op på blogg'en endnu. Jeg arb også på en baby sweater. Du kan se hue'en på min blog og en færdig Tweedie. Jeg tror jeg vil i gang med Studio efter Icarus.

    SvarSlet