Den kommende weekend indebærer en del bilkørsel, så jeg blev simpelthen nødt til at starte et nyt strikketøj op. Skakmat i Kid Silk Haze. Garn og opskrift er indkøbt af min søster hos Wilfert's i København. Skakmat er designet af
Dana og dette er mit andet Skakmat. Jeg nyder at strikke det, men man skal lige vænne sig til at strikke
sytråd det ultratynde garn på p 5.
Ryggen til Laura er strikket. Tjah, her skal der vist en del vand og knappenåle til, før den kommer til at ligne en ryg. Jeg synes, at Tvinni'en virker hård og håber på, at vask gør den blødere.
Sidste billede er af
håndklædet. Det kommer til at tage sin tid at strikke det, for det uelastiske bomuld er hårdt ved mine fingre. I øjeblikket satser jeg på at strikke 8 pinde om dagen, for mange bække små osv.
Og så er der selvfølgelig lige Rib Rab. Den er også i bomuld og selvom jeg synes, at jeg har strikket og strikket vokser den ikke alverden, så den har nu ligget i skammekrogen i et godt stykke tid. Jeg overvejer at tilmelde den til
UFO KAL EFTERÅR 2006, men det forpligter jo, så.....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar