07 december 2008

Jeg har en plan

Jeg er rigtig god til at lægge planer/lave skemaer og lister. Det halter bare lidt med at følge/følge op på planerne!

Da mellembarnet drog til Schweiz, blev der plads til garn i skabet. Jeg startede med de bedste intentioner om, at nu skulle der være styr på hylderne. Men garn i plastikposer er ikke nemt at styre og det endte til sidst med at se sådan ud (der er kun en del af lageret med på billedet):

Det kan jeg ikke holde ud at se på (hvilket min mor vil blive overrasket over at læse!), så jeg har allieret mig med en veninde, der arbejder i et køkken, der hver uge modtager masser af madvarer i kasser:

Nu er planen så at få garnet sorteret (endnu engang) og pakket i kasserne. Udenpå kasser skal der så sættes en A5-plastiklomme og skemaet, der skal i plastiklommen, er skam allerede lavet ;-)

Æh - nu mangler jeg så bare at føre planen ud i livet og at vedligeholde listerne!

6 kommentarer:

  1. Jamen dine skabe ser da fine og nydelige ud..i forhold til mine runde "hylder" fra Jydsk. Du er absolut ikke alene om at lave planer, som ikke bliver fulgt så nøje. Det bedste ved sådanne skabe er, at der altid dukker overraskelser og total glemte ting op..ulempen er at man ikke altid kan finde, det man søger.. ;-)

    SvarSlet
  2. Ih, alt det garn! Hvor er du heldig. Jeg har kun én kasse og den får jeg jævnligt besked på at rydde op i :) Det er ikke sådan, når man bor i en lejlighed, hvor der ikke er plads til et hobbyrum eller noget der ligner. Men jeg klarer mig.

    SvarSlet
  3. Det lyder som en god plan, at få det sat i system, men jeg er i forvejen ret misundeligt på din orden i skabet...

    SvarSlet
  4. Åhhh jamen så kan jeg da sagtens fylde mere på mine hylder kan jeg se ;-) Tak for det!

    KH Siffe

    SvarSlet
  5. Dorthe - der er i hvert fald dukket overraskelser op. Garn jeg ikke aner, hvor jeg har fra - eller hvad det er købt til. Men rodet er det altså :-)

    Pernille - kan godt se, at det er nemmere at gemme garndepoter rundt omkring i et hus. Her har det indtil nu været i baggang, kælder og kontor!

    Tineke - bare vent og se. Jeg er i gang og der er næsten ikke et øje tørt her ;-)

    Siffe - bare gå til den med god samvittighed, hæ, hæ!

    SvarSlet
  6. Sådanne planer har jeg også mange af i hovedet..... men det er lige det med at få dem udført. held og lykke

    SvarSlet