For en hel del år siden strikkede jeg et par fingerløse handsker til min lille nevø. Jeg troede, at de for længst var forsvundet/slidt op/smidt væk. Men han har gemt dem og brugt dem år efter år og nu var de altså blevet alt for små.
Men han elsker dem og ville så gerne have et par nye, som han kunne få med på skiferie. Han har også en tyrkertro på, at når det drejer sig om strik, så kan Tante Mette klare hvad som helst, så jeg måtte da selvfølgelig i gang. Jeg nåede det lige.
Jeg gad ikke strikke korte fingre på (alt for bøvlet og alt for mange ender at hæfte!), så i stedet måtte jeg improvisere. Tungen blev placeret midt i munden, mens jeg byttede 1 maske på tværs mellem hver finger, så der blev adskillelse mellem fingrene. Hm, ikke så nemt at forklare. Men "den unge mand" var lykkelig :-)
Dejligt at læse at din nevø bare er glad for dine bestræbelser.
SvarSletSjovt, jeg har lige lavet noget i den stil til min ældste, og nøj, han er glad for dem!
Han havde jo ret, du kunne jo nå det. Dejligt når de bruger det vi laver ,)
SvarSletYt.
Hvor dejligt at han er så glad for dine frembringelser, og hvor dejligt at du gider strikke til ham. De vanter er skønne og jeg forstår udemærket beskrivelsen... den er smart, den metode. Mon ikke man skulle afprøve den snart.
SvarSletKh Karen S
Hej Tineke, Yt og Karen. Det er ingen sag at strikke til ham, for han passer på sine ting. Havde det været hans lillebror, hvad det været en hel anden sag ;-)
SvarSletDer er ikke noget bedre end at strikke til én, som virkelig sætter pris på det!
SvarSletHej Mette. Jeg har lagt en award på min blog til dig.
SvarSletSelvfølgelig strikker man til en knægt der bruger det man strikker til ham - godt du nåede det :-)
SvarSletHej Pernille og Marianne - han er noget så sød og de der store brune øjne, kan jeg ikke stå for! De har været i brug i Østrig og er godkendte. De er åbenbart rigtigt gode at have under skihandskerne.
SvarSletHej Dorthe - tusind tak da ;-) Det vender jeg lige tilbage til.
SvarSlet