For et par uger siden

kom der en sms fra mellembarnet i Schweiz. Der var sket noget aldeles frygteligt – hun havde mistet sin højt elskede hue. Huen strikkede jeg til hende, mens hun gik på efterskole (så vidt jeg husker!) og dengang var den ikke det helt store hit. Da hun fandt den frem i Schweiz, blev den beundret så meget, at hun var nødt til at sende mig en sms.

Nu er jeg ikke helt “fatsvag”, så jeg kunne jo godt fornemme, at hun gerne ville have en ny. Altså fandt jeg noget garn frem og gik i gang. Det er en hurtig sag, så:

Huen er strikket i en tråd strømpegarn fra Brugsen og en tråd Gotlandsk Pelsuld på p 5,5. Mønsteret er fra Sally Melville’s “The Purl Stitch”.

Den blev sendt forrige fredag sammen med lidt meget savnet slik. Samtidig sendte jeg Piratos til ældstebarnet i Dublin. Lige store kuverter og samme vægt.

Mine indbyggede fordomme siger, at Schweiz er så effektiv som et spritnyt armbåndsur med alt den seneste teknologi, mens Irland er styret af en mere afslappet “pubkultur” ;-)

Tjah – mandag var brevet til Dublin fremme og huen ankom til Schweiz torsdag! Altså er alle fordomme hermed smidt overbord.

Og så til noget helt andet. Via Tina blev jeg gjort opmærksom på Windows Live Writer og hold da helt op, hvor er det langt nemmere at skrive her end på Blogger. Så tak for det Tina ;-)

Nu mangler jeg så bare et kamera, der selv kan finde ud af, hvad der skal fotograferes, arrangere det smart, tage billedet og overføre det til computeren ;-)

God søndag.