Havde nogen for et par år siden sagt til mig, at jeg ville blive vild med at gå i vest, ville jeg have moret mig, men efter 2 stk. Serafia har det ændret sig.
Vendevesten blev jo færdig for et par uger siden. Jeg prøvede den ikke engang, lagde den bare på plads i skabet, men med Tovværks “fald” manglede jeg lidt uld på kroppen i går og fandt vendevesten frem. Den er altså rigtig, rigtig god og jeg må da simpelthen have strikket en mere på et tidspunkt.
Det fik mig så en tur i cyberspace og når jeg vinder i Lotto, skal denne simpelthen på pindene i blå nuancer:
(Billede lånt fra www.viv.dk)
Jeg har aldrig lagt mærke til den før – selvom jeg da har været forbi Vivian Høxbros hjemmeside massevis af gange. Min hjerne må have været kodet med “Veste – nej, gider du lige!” og så har den slet ikke registreret modellen.
Nå, men jeg må hellere komme ud og få købt den Lottokupon! God weekend!
ja, hun laver altså lækre ting, hende Vivian!
SvarSletkh.fra Island
Frida
Nemlig Frida, men hold da op hvor er hun dyr!
SvarSletKh
Mette