05 maj 2012

Jeg nåede også

lige at få bestilt lidt hos Tante Grøn, inden besøget hos tandlægen. Det første besøg hos tandlægen er forøvrigt overstået og nu venter en seance på godt 2 timer (!) på torsdag. Jeg glæder mig stadig ikke, men er ikke stiv af skræk – endnu.

Hvad fik jeg så bestilt hos Tante Grøn? Såmænd kun dette:

IMG_0098

1 ngl. sort bomuldsgarn til bagside af grydelapper – hvis jeg skulle få et pludseligt behov for at hækle nogle flere.

Lidt inspiration – der er mere end en model, jeg godt kunne tænke mig at strikke i den bog. Døgnet har bare alt for få timer!

2 ngl. Zauberball – farverne er langt fra nøjagtige. Nå, nå kunne nogen jo så tænke, mon hun nu skal til at strikke strømper. Nej, det skal hun ikke. De skulle gerne blive til et par “Smoke Rings”. Det er gået hen og blevet mit favorit-vinter-udstyr. Jeg har masser af sjaler/tørklæder, men jeg kommer som regel op at slås med dem. De drejer skævt, den ene snip blæser over skulderen osv. De problemer er der ikke med Smoke Ring. Den sidder rigtigt godt og løber ingen steder.

Rigtig god weekend.

2 kommentarer:

  1. Så er det heldigvis snart overstået med tanden og du kan begynde på en frisk både med ny tand og med garnkøb der ikke bliver forhindret af tænder, men så kommer der nok noget andet, sådan plejer det jo at gå.
    Mht. Smoke Rings, så må du altså uddybe opskriften lidt mere denne gang for du skriver jo, at den ikke kan findes mere, og ikke noget med maskeantal eller pinde størrelser. :)

    Kh. Lis

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lis - jeg glæder mig til at få det overstået. Har skiftet tandlæge og der er gamle fyldninger, der også gerne skal skiftes. Eftersom jeg selv kan mærke det, har jeg indstillet mig på, at de også skal laves - suk!

      Jeg prøvede lige at google Smoke Ring igen - stadig intet resultat. Så slog det mig at søge på Ravelry og der ligger den sørme. Prøv at skrive Smoke ring i pattern search. Den er lavet af Kathy Hinckley. Jeg skriver på min iPad og kan ikke sætte link ind :-( Hvis det ikke lykkes for dig, så sig til.

      Slet