04 juli 2012

Mandag morgen

kom der en SMS: Strik i mit drivhus i aften? Ja, mon ikke. Så jeg styrtede hjem fra arbejde og nærmest direkte i bilen og afsted. Drivhuset nåede vi også i, men vi startede på terrassen, hvor vi sad og nød solen helt til kl 21! Så flyttede vi i drivhuset og det blev det ikke ringere af. Sikken en mandag aften med godt vejr, godt selskab, lækkert til ganen, kaffe ad libitum og strikketøj. Meget bedre bliver det ikke og det blev da også sent, inden jeg vendte snuden hjemad :-)

Solar Plexus er færdigstrikket, så nu samler jeg kræfter til endehæftning og - især - isyning af knapper. Runa har fået ny hals, så den ikke sidder helt ude på skuldrene og er også blevet forlænget en smule, så nu mangler kun lige en vask, så den kan holde op med at rulle i kanten forneden.

Fra mellemste i Tyskland kom der så lige bestilling på lidt babytøj og en lille kjole. Hun satser på at nå omkring sit "gamle" hjem i Schweiz, inden hun skal tilbage til Danmark.

Valget faldt på Lille Topstykke i det her:




Den ældre herre på billedet var vældig interesseret og havde helt glemt, at han faktisk ikke må ligge, hvor han gør!

Jeg var klar til at starte, da det slog mig, at det måske ikke er smart at sende strik, der skal vaskes på uldprogram afsted til Scweiz, så jeg smuttede på lageret og fandt dette i stedet:




Farven er lilla og ikke så mørk som på billedet. Garnet er strømpegarn. Nu skal der så bare strikkes igennem, hvis jeg skal nå både kjole og babytrøje. Jeg har foreslået Chefen, at jeg skal have et par fridage, men begejstringen var til at overse ;-)

11 kommentarer:

  1. Kedelig chef ;O(( men dejlig aften ;O))
    Hvor er du flittig, jeg håber din Solar Plexus bliver et pletskud.
    Jeg har haft min på et par gange og synes at den vokser lidt ved brug - det er jeg ikke helt tilfreds med ;O(

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kirsten. Rigtig kedelig chef ;-) Hvor træls med din Solar Plexus, nu er jeg da helt spændt på, hvordan min "arter" sig - når jeg altså engang bliver færdig med den!

      Slet
  2. Øv chef - så må h*n give is i varmen, Lyder hyggeligt med udestrik.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla. Det må han nemlig og det kommer han også til :-)

      Slet
  3. øv at chefen ikke lige var med på ideen... kan der mon strikkes i arbejdstiden og nydes solskin :-) heller ikke sikkert, at chefen synes om den ide :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marion. Jeg kan da prøve at foreslå det ;-)

      Slet
  4. Du må strikke igennem, og håbe på at du når det, men mon ikke ?

    Lyder som en skøn aften både med strik og kaffe - godt selskab - kan det mon blive bedre ?

    Kh. Lis

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lis. Der er ikke andet at gøre, men heldigvis er det så småt, at det går overraskende stærk. Jeg er slet ikke vant til så småt strik, så jeg bliver da helt overrasket!

      Slet
  5. Altså chefer er ikke hvad de har været, men så må du jo bruge se om du kan nå det i fritiden.
    Jeg glæder mig til at se din solar plexus, jeg skal selv til og i gang med den og er spændt på hvad du synes.
    Godt du fik ordnet halsen på runa, du har søreme fået noget fra hånden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan da i hvert fald ikke forstå, at han ikke synes, at det er en hamrende god ide med strikkefrihed!

      Solar Plexus ligger bare. Jeg kan ikke blive enig med mig selv om, om der overhovedet skal knapper i? Men den er sjov at strikke, så du kan roligt læde dig :-)

      Slet
    2. Hej, lyder spændende, god arbejdslyst.

      Slet