13 maj 2016

Sidste weekend

blev - endelig - tilbragt i sommerhuset. Og med det vejr var det jo slet ikke så ringe endda.


Lige til at holde ud - og så kunne vi sidde der og sende en kærlig hilsen til de familiemedlemmer, der var smuttet til Malaga og fik en uge i øsende regnvejr!

Jeg må hellere komme i gang med lidt faktaboks. Af en eller anden grund synes jeg ikke, at de er videre sjove at lave, men de er sjove at have senere, så her kommer den første:

Fakta
  • Mønster: Tern og Strib købt hos Tøndering Strik. Bestilt via nettet og da jeg ikke var vild med farverne i kittet, spurgte jeg på sort, grå, hvid? Charlotte Tøndering ringede og vi fik en fin snak om farverne. Jeg sad ved computeren og kiggede farver, mens Charlotte spurtede rundt og fandt dem frem for at se, om de var ok sammen. Rigtig fin service!
  • Garn: 300 gr. Spinni og Spinni Tweed
  • Pind: 3,5 mm, hvilket gør, at trøjen er så let, så let.
  • Ændringer: Halsen. Iflg. opskriften skulle der ikke kant på, men det syntes jeg, var for simpelt, så den endte ud med en lille ribkant.
  • Hit or sh*t: Absolut et hit. Den er i brug.

Før:

Efter:


Hm, var egentlig ret selvfed over dette billede, men det er måske ikke så nemt at se kanten?
Og så lige et billede af hele trøjen:


Rigtig god Pinse.

14 kommentarer:

  1. hej Mette,
    den er kanonflot i de farver og ribkanten er et must i min lille strikkeverden :-)

    God pinse !
    Angelika

    SvarSlet
  2. Skønne farver til en dejlig trøje. Jeg synes også, at en kant gør noget godt for en trøje.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej - det dur ikke uden kanten. Ser ufærdigt ud.

      Slet
  3. Altså Mette - den er blevet super, super lækker :-) Og din kant er blevet fin - hvis det er dét, der gør forskellen på om den bliver brugt eller ej, så er det med at få den strikket :-) Der er altid god service hos Charlotte Tøndering - og det er SÅ lækre garner hun har :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene - tak :-) Meget længe siden, at jeg har været inde hos Tøndering. Måske jeg når det i næste uge :-)

      Slet
  4. Den er godt nok blevet flot

    SvarSlet
  5. Ih, hvor er den flot. Meget fine farver !

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kirsten - tak :-) Jeg er også selv ret vild med farverne.

      Slet
  6. Den er simpelthen bare så skøn. Jeg er vild med farverne og selvfølgelig skal der en kant til ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lilli - tak :-) Og det skal der nemlig!

      Slet
  7. Jeg bøjer mig også iblandt koret: - flot, flot, flot! Det er bare en klassiker det der. Kanten fungerer bare fint. Hvad er det mon du strikker fra den store cone på øverste billede.?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej - mange tak :-) Det er en Sukkertrøje, der er på vej - i det blødeste, blødeste garn!

      Slet