25 januar 2017

En uge går godt nok hurtigt

Det er allerede tid til en bog/strik opdatering igen. Jeg er så nogenlunde kommet mig ovenpå Frida og vælger at se på det positive: Mens jeg strikkede på den, sad jeg hele tiden og tænkte, at jeg hellere ville have haft den i lyse farver (kan godt hænge sammen med, at jeg havde virkeligt svært ved at se at strikke i det meget mørke garn). Nu får jeg så muligheden - og en undskyldning for at købe garn.

I stedet for Frida har jeg kastet mig ud i Rummelig. Garnet er 1 tråd Blackhill uld og 1 tråd alpakka - begge fra Garnudsalg. Jeg starter ud med ca. 40 cm glatstrik og satser på, at det ikke kan gå galt?


Bogen er stadig Sandheden om Harry Quebert sagen. Der er intet i vejen med bogen, læsning tager bare tid i øjeblikket, men, men, men jeg nærmer mig afslutningen.

6 kommentarer:

  1. Du er en skøn og uforbederlig optimist, Mette :-) Dejligt med nyt strik på pindene :-) Jeg har lige droppet Jussi Adler Olsens Selfies - synes det er noget af det dårligste, jeg har læst længe! Til gengæld kan jeg stærkt anbefale Opkald fra en engel af Guillaume Musso - en virkelig pageturner med uventede drejninger i fortællingen hele tiden. Den skal du prøve - jeg ved du vil synes om den ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene - jeg er ikke den store Jussi Adler fan, så nu ryger Selfies lige lidt længere ned på listen. Til gengæld ryger Musso op. Den må jeg lige have fundet. Tak for tippet :-)

      Slet
  2. Den Rummelig er da godt nok for skøn. Super model. Glæder mig til at se din udgave. Uh - hvem der havde lidt overskud til at læse .. men heldigvis kan jeg da læse lidt lydbøger mens jeg kører.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mona - det er den og jeg glæder mig til at hygge mig i den. Jeg lytter også kun bøger. Kan ikke finde ro til at sidde med en bog i hånden - man kunne jo strikke!

      Slet
  3. Jeg fravalgte Rummelig, da jeg kiggede mønstre... jeg er ikke vild med så dybe ærmegab. Det er også derfor, jeg makker med DipDye jakken.
    Men lækker garnkombi... god strikkefornøjelse. Og læselyst.

    SvarSlet
  4. Det ser spændende ud. Bare på med vanten og videre. Og god "læselyst"

    SvarSlet