Det skulle have været

endnu en Harlequin Cap, men som jeg sad der i bilen på vejen til København, fik jeg sådan en lyst til at strikke Tovværk af Vivian Høxbro igen. For en efterhånden hel del år siden købte jeg - som mit første strikkekit - Tovværk. Jeg var SÅ imponeret af opskriften og kan stadig huske fornemmelsen af at sidde med alle de garnnøgler i hænderne og glæde mig til at komme igang.

Men jeg kunne simpelthen ikke leve med farverne. Der var flere af dem, som irriterede mine øjne så meget, at trøjen endte som en UFO (ufærdigt objekt). Det er den stadig, men nogle år efter købte jeg selv garn til trøjen og fik den strikket (farverne er noget mere afdæmpede i virkeligheden):


Trøjen er fra en grøn periode. Dem får jeg ind i mellem, men jeg er nu mest til blå, så på hele turen til og fra København, sad jeg og drømte om Tovværk i blå. Kauni 2-trådet garn tænkte jeg og kunne næsten ikke vente på at komme hjem til computeren og finde de helt rigtige farver. Mens jeg sad og kiggede på farver, slog det mig pludseligt, at jeg da vist havde købt garn til både en grøn og en blå udgave, da jeg købte til den grønne. En tur i gemmerne og halvsent søndag aften kunne jeg gå i gang.

Det er bestemt ikke den hurtigste trøje at strikke og den giver rigtigt mange ender at hæfte. Hvis du læser med Anne Dorthe, så lover jeg at hæfte enderne løbende! Men trøjen er sjov at strikke og der sker hele tiden noget nyt, så jeg nyder det.

Så langt er jeg nået indtil nu: