16 februar 2006

Tovværk/Cables m.m.

Min næsten 17-årige datter drager på skiferie med gymnasiet i morgen. Derfor havde hun jo brug for HUEN, som hun selv valgte farver til. Ret sent i aftes kom hun så hjem efter at have hentet skitøjet, som hun skal låne af sin faster. Tænk sig - Faster har tilladt sig at købe ny jakke, så i stedet for et helt sort skisæt, består det nu af sorte bukser og lys grå jakke og så passer HUEN jo slet ikke til tøjet.

Det kan hun slet ikke leve med, så jeg måtte i garnlageret og finde garn til endnu en Sally Melville hue - denne gang i ret kedelige farver. Så her kommer endnu et ophidsende billede af en påbegyndt hue, som skal være færdig i morgen:


Det betyder så også, at Tovværk er på stand by. Jeg har dog fået strikket lidt på den:


Garnet ser lidt gennemsigtigt ud, men det er fordi, jeg endnu engang har kastet mig ud i at strikke med uvasket garn. Garnet "puster sig op" ved vask. Denne gang gør jeg det dog med god samvittighed, for det gjorde jeg også med den grønne, så jeg ved, at den kommer til at passe - forhåbentligt! Desuden har jeg valgt kun at strikke med én kontrastfarve - mest af nød, jeg har kun én.

Jeg troede ikke, at man stadig kunne købe dette kit, men det kan man. Det kan ses på Vivian Høxbros hjemmeside under nyt navn "Cables". Og nu findes det også i en blå version, som desværre ikke kunne købes, da jeg købte mit kit i farve 20.

6 kommentarer:

  1. Hej Mette,
    Det ser meget spændende ud - også at man strikker "vertical" rundt om. Jeg er spændte på at se hvordan man laver snoinger/cables på denne måde. Jeg glæder mig til mit kit kommer. Den er på vej. Imens strikker jeg en sjæl i mohair/silk - meget fint men tyndte garn.

    Ha'det godt.

    SvarSlet
  2. Hej Karen

    Ja, man strikker strimler, der strikkes på løbende. Ret sjovt.

    Jeg er meget spændt på at høre, hvordan dine blå farver er. Skynd dig hellere at blive færdig med sjælevarmeren, når først Tovværk er kommet, bliver det meget svært ikke at gå i gang :-)

    Hilsen
    Mette

    SvarSlet
  3. Det ser da ud til at være et sjovt strikketøj. Glæder mig til at se det, som projektet skrider fremad.

    Ulla

    SvarSlet
  4. Hej Ulla!

    Tovværk er rigtig sjov at strikke. Man sidder hele tiden dér - lige en strimmel mere....

    Hilsen
    Mette

    SvarSlet
  5. Mette, en hurtig hilsen -- kit'en er lige kommet! Den er SÅ FLOT! Og flot pakket ind. Farverne er meget, meget smukt. Tak for din info.

    Jeg kan ikke rigtig komme igang lige nu men jeg vil kigge lidt på opskriften i aften.

    Og min ny mantra: ikke mere garn, ikke mere garn

    SvarSlet
  6. Hej Karen!

    Tillykke med det. Jeg er meget spændt på at se farverne, så jeg må vel snart arrangere en tur til København :-) Der er ikke noget bedre end at modtage sådan en pakke.

    Det der mantra kender jeg godt - her hjælper det ikke :-)

    Hilsen
    Mette

    SvarSlet