11 juni 2009

Arv eller miljø?

Mellemste er nu rejst tilbage til Schweiz, men inden hun tog afsted skete dette (billedet er fra en dag tilbragt i sengen pga. dårlig hals):

IMG_0114 Godt en uge før returrejsen begyndte hun at blive lidt rastløs. Vennerne er jo nu fordelt på uddannelser i Århus og Aalborg og hun havde været på besøg begge steder, så nu “hang” hun på familien. Og som jeg har forstået det, så er det sådan, at når man er tvunget til at være sammen med familien i længere tid (= mere end et par dage), så må der altså ske noget.

Ergo stod hun en dag og forlangte garn og pinde. Tænke, tænke – det måtte da blive endnu et Forest Canopy Shawl og selvom hun blegnede lidt ved tanken om engelsk opskrift og diagram, så kastede hun sig ud i det.

For at gøre en lang historie (og der var faktisk nogle morsomme episoder undervejs) kort, så blev sjalet færdigt, inden hun igen tog afsted. Jeg lukkede af og spændte ud, men resten klarede hun selv. Stor pige! Hvad kan det ikke ende med?

Jeg får skam også strikket men ikke fotograferet. Det kommer nok – engang.

4 kommentarer:

  1. Hun skal nok blive til noget ;-) At begynde at strikke og fortsætte med det foregår vist som regel i ryk - der kan være lange pauser indimellem de produktive faser :-)

    SvarSlet
  2. Nemlig ;-) Denne gang var det også helt tydeligt, at hun kunne huske noget fra sidste år. 3 r sm og omsl og sådan noget - det kørte på rygraden denne gang. Mor her har store forhåbninger ;-)

    SvarSlet
  3. YES - en mere i fælden, nu må du huske at puste til ilden ;-)

    SvarSlet
  4. Nemlig Ulla ;-) Barnet kommer hjem i august og så har jeg da planer om at finde en eller anden lille bluseting, som hun skal forsøge sig med. Det må kunne lade sig gøre!

    SvarSlet