Det er da ufatteligt,

at jeg efter at have strikket i flere år, end jeg har lyst til at tænke på, stadig kan vælge at vende det døve øre til den indre stemme, der fortæller mig, at der er noget galt!

Sidste weekend kastede jeg mig ud i Løgblomst af Annette D. Den har jeg gerne villet strikke lige siden, jeg så den til et foredrag i efteråret. Der blev fundet Supersoft frem OG der blev lavet strikkeprøve, som godt nok var helt i hegnet ikke ramte lige i plet, men jeg slog da op og gik i gang alligevel.

Hold da op hvor jeg hyggede mig. Tyndt garn på tynde pinde – herligt. Efter et stykke tid begyndte min indre stemme godt nok at advare om, at det nok ikke blev helt godt. Sludder, tænkte jeg, det er da bare fordi, at garnet er uvasket og dermed også noget “dødt” i det. Det skal da nok blive godt alligevel.

I aftes, da jeg var nået til ærmegabet, måtte jeg så erkende, at det nok havde været rigtigt smart at vaske garnet, INDEN jeg gik i gang. Det strikkede var nærmest som en slasket karklud og helt uformeligt.

Altså trævlede jeg det hele op og forsøger nu at sunde mig så meget, at jeg kan få garnet vasket og så prøve igen – men jeg hyggede mig da gevaldigt med det sidste weekend!