blev lang. Jeg fik trævlet Løgblomst op. Garnet blev vundet op og smidt i vaskemaskinen (på uldprogram!) og så sad jeg nærmest bare og kiggede på, at det tørrede. Nej, det gjorde jeg selvfølgelig ikke – men jeg var godt nok ude at mærke på det mange gange.
Da garnet langt om længe var tørt, blev første fed vundet op og jeg kastede mig skam ud i endnu en strikkeprøve og måtte erkende, at jeg skal på p 2½ for at ramme strikkefastheden nogenlunde. Det tog pippet lidt fra mig, at jeg måtte i gang på p 2½. Mærkeligt at man kan synes, at der er enormt stor forskel på p 2½ og p 3, men det synes jeg! Jeg har slået op og er også kommet i gang, men øh – det kan da godt være, at jeg også er kommet til at starte noget op på p 4. Bare for variationens skyld altså!
For at der skal være lidt billeder også, kan jeg da lige vise, at jeg har begået en taske. Her er den, før den røg i vaskemaskinen:
Og efter:
Den er strikket på p 8 med 3 tråde Kauni, så det tog ikke lang tid at strikke den. Jeg er stadig lidt i tvivl om, om den skal en tur mere i maskinen. Den har allerede været i 2 gange og lige nu er den fin som skuldertaske, men… Jeg overvejer at strikke endnu én og så kun strikke med 2 tråde.
På min Google Reader kæmper jeg stadig med hængepartier fra julen. Lige meget hvad jeg gør, bliver jeg ved med at have mindst 500 ulæste indlæg. Jeg har overvejet at nulstille, men min nysgerrighed vinder! Der kunne jo være guldkorn, som jeg så ville gå glip af!
God søndag.
Pind 2,5 er nu en dejlig pind - det skal du bare gentage for dig selv et par gange ;-)
SvarSletFin taske, du har lavet - minder mig om, at jeg helt sikkert trænger til en ny :-)
Det gør en kæmpe forskel at vaske garnet - derfor vasker jeg altid før jeg strikker. Du har ret i at 2,5 mm godt nok føles tynd, men det færdige resultat bliver fantastisk!
SvarSletMon ikke Lenes forslag er rigtigt godt!
Pind 2½ ville godt nok også lige få mig til at tage et par dybe indåndinger :-)
SvarSletEt er at skulle strikke evt. kant, men hele blusen... Lenes råd lyder rigtig fornuftigt :-)
Hej Lene - det vil jeg gøre og satse på, at tro kan flytte bjerge ;-) Jeg skal i hvert fald have briller på for at se pinden!
SvarSletHej Britt - jeg vasker altid Shetlandsuld, men har indtil nu kunnet strikke Supersoft uden at vaske det. Det er så nok slut med det. For eftertiden bliver det vasket (tror jeg :-))
Hej Mariann - jeg må indrømme, at jeg stadig gisper lidt, men jeg øver mig også på Lenes råd ;-)
Du har helt ret- jeg søger heller ikke opskrifter på p nr 2½ og jeg synes også der er kæmpe forskel. Jeg har også ofte svært ved at ramme den præcise strikkefasthed. Til gengæld synes jeg også at strikketøjet mister sin blødhed hvis man kommer ned på en tyndere pind selvom strikkefastheden passer. Derfor gør jeg tit det, at jeg strikker en strikkeprøve som jeg synes har de kvaliteter mht til fasthed og blødhed og så regner jeg mig frem til hvilken str. der passer til det. Pt. er jeg i gang med Annette Danielsens frost og skulle egentlig strikke i str XL men da datterens kæreste har ytret ønske om en meget stiv bluse - der er så vindtæt som den nu kan blive, så har jeg lavet strikkeprøve og den passer med at jeg strikker str M.
SvarSletDet er iøvrigt en fantastisk flot taske du har strikket.
Superfin taske, dejlig farve :-) Jeg strikker også på pind 2,5 lige nu og selv om det kun er babybukser, så synes jeg ikke at jeg kommer nogen vegne!
SvarSletHej Karin - jeg synes, at det er "underligt", at man kan elske at strikke på p 3 og så nærmest gå i sort over på 2½. Så stor forskel er der da ikke! Men jeg skal godt nok vænne mig til p 2½. Supersoften er jo ret tynd, så det bliver ok på p 2½, men altså..... :-) Din metode er ellers godt nok smart. Det vil jeg huske næste gang!
SvarSletHej Lykke - tak :-) Jeg er glad for, at jeg ikke er den eneste, der ikke er vild med de der nr. 2½!