02 januar 2017

Godt Nytår

og såmænd også et Glædelig Jul er da vist på plads. Det var ikke lige planen, at det sidste blogindlæg i 2016 skulle være i november, men december er en lang, arbejdstung måned her, så overskuddet var der åbenbart ikke.

Julegavestrik blev færdig. 1 stk. Abelone til min svigerinde og da jeg nu var i gang, blev det også til 1 stk. Jon til min - absolut ikke uldforskrækkede - nevø. Og jeg glemte fuldstændig at tage billede af dem, men modtagerne var glade.

Igen i år var vi så heldige at være fuldtallige i julen. Ældste og svigerdatter ankom fra det store udland d. 18. december. Jeg fik bevilliget nogle fritimer, så de kunne afhentes i Aalborg lufthavn. Mere end en gang overvejede jeg at tage strikketøj med, men droppede det. Lige inden afgang ringede min KH for at minde mig om at få solbriller med. Det smukkeste vejr her med sol og blå himmel. 45 min. senere ankom jeg til lufthavnen i den tykkeste, tykkeste tåge.

For at gøre en lang historie kort, så skulle de være landet kl. 13.30, men endte med at returnere til København. Så stod mor i lufthavnen og overvejede: Køre hjem eller? Heldigvis bor yngste i Aalborg, så jeg kørte på besøg, mens vi ventede på nærmere besked. De lettede igen fra København kl. 18.30, så vi var hjemme kl. godt 20. HELE dagen uden strikketøj! Det sker aldrig igen. For fremtiden forlader jeg ikke hjemmet uden strikketøj i bilen!

Resten af julen blev der hygget og sidste gæst tog afsted i lørdags. Der bliver noget stille efter næsten fuldt hus i 14 dage.

Min svigerdatter er meget kreativ og havde brugt timer på at finde på og få lavet disse til os alle (skulle jo også have plads til dem i kufferten!)


Alt hvad der skal til for at lave en dejlig kop varm kakao med lidt ekstra hygge. Læg mærke til kortet. Alle fik deres helt eget unikke håndtegnede kort. Der er brugt lang tid på at få alle de prikker tegnet.

Jeg kan simpelthen ikke få mig til at tage hul på den. Den kan jo ikke holde sig til næste jul, så der er nok ingen vej udenom, men det kommer til at gøre ondt!

8 kommentarer:

  1. Den slags Personlige gaver (med stort P) er til så stor glæde og nydelse... og den kan sagtens stå en tid endnu... til glæde for øje og hjerte. Og derefter for den søde tand!
    God bag(h)jul samt ønsket om et godt nyt år til dig og dine.
    Der går vist lige et par dage med at lande efter sådan en december...

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne - personlige gaver er noget helt særligt og den kommer til at stå en tid endnu :-) Rigtigt godt nytår til dig og dine også.

      Slet
  2. Også rigtig godt nytår til dig. Det lyder som om det har været en dejlig jul. Hvor er det en fin gave, du har fået af din svigerdatter - jeg forstår godt, den er svær at komme i gang med

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Britt - tak :-) Den får lov at stå lidt endnu og så må jeg finde ud af, hvad der kan gemmes til næste år.

      Slet
  3. Dejligt I blev fuldtallige og fik en skøn jul trods startvanskeligheder...jeg har også ALTID strik med, for tænk nu hvis.....så fin en gave - dejligt med så personlige ting. Godt nytår til dig også - glæder mig til vi snart ses igen ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lilli - det kommer aldrig til at ske igen! Om ikke andet kan der da altid ligge en pose med strømpestrik i bilen :-) Glæder mig også til, at vi snart ses.

      Slet
  4. Så kan du lære det, ka du ;-) Jeg tror ikke, du går nogen steder uden strikketøj igen :-) Det er så dejligt med sådan en gennemtænkt og kærlig julegave :-) Jeg fik juletræspynt lille Liv havde lavet i børnehaven og det gjorde jeg også sidste år - det er SÅ hyggeligt :-) Rigtig godt nytår til dig, kære Mette :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lene - det kan jeg nemlig og det har jeg også ;-) Hvor fin en ide med hjemmelavet julepynt fra Liv. Det må være lykken at kunne finde det frem år efter år!

      Slet