




Jeg mangler dog at få det vasket og så skal der et hav af nåle til for at få faconen rigtig. Det skulle gerne blive ca. 180 - 200 cm langt og der skal lige findes et sted, hvor vi har plads. Ellers bliver det en dejlig lun forårsdag på græsplænen.
Nå, men iflg. denne her må jeg gerne købe garn til et enkelt projekt - og det har jeg da gjort! Dominocardiganen fra Garnstudio lokker stadig, så jeg lavede en søgning på Internettet. Jeg ville allerhelst strikke den i det "rigtige" garn, men ved, at jeg aldrig vil få den færdig i bomuldsgarn, så jeg ledte efter et 6-trådet strømpegarn.
Jeg fandt garn til rimelige penge i Tyskland, men et billede på skærmen siger jo ikke alt, så da garnet kom, viste det sig, at farveforløbene er meget korte. Nu skal jeg så blive enig med mig selv om, om jeg synes, at det bliver for uroligt?? Og om jeg så skal strikke 10 par tykke sokker i stedet for - not!

I mellemtiden er der så også kommet en KAL på tale i Webstrik og den er jeg da helt med på - garn har jeg jo på lager ;-)

Rigtigt dårligt billede. Ribjakken er langt flottere IRL og slet ikke så slasket, som den ser ud til at være her.
Ingen af trøjerne er vasket endnu - ahem det kommer, det kommer!
Da jeg var i haven, opdagede jeg pludselig denne her:
Efter at have set Camilla Plum sidste år kastede jeg i vildskab en masse løg i en krukke. Det var ikke den store succes, men nu sker der da noget. At det så ikke er helt den rigtige årstid til blomstringen, betyder jo ingenting - tværtimod. Skulle der stå frost på programmet, bliver den nu nok hevet ind i varmen.
Og så er jeg da ved at blive (endnu mere) gråhåret over de underlige linieskift, der kommer, når billerne bliver sat ind. Hm...
Dernæst kom jeg i tanke om Marianne Isagers "Sukkertrøje", smed Kauni garnet tilbage på lageret i kælderen, fandt i stedet råhvid shetlandsuld fra BC Garn frem OG slog rigtigt mange masker op igen. Strikkeprøve? Glem det, jeg gad ikke og jeg skal såmænd nok komme til at fortryde det på et tidspunkt, men den tid den sorg.
Jeg har et pænt stort lager af shetlandsuld fra BC Garn. Det er ikke en blød og lækker uld (slet ikke så længe den er uvasket), men den er meget, meget slidstærk og jeg er rimeligt hårdhudet, så jeg kan sagtens have bare arme i trøjer strikket i shetlandsulden. Det eneste sted jeg ikke er hårdhudet, er på mine "strikkefingre". Jeg køber shetlandsulden på cones og jeg har før vasket den, inden jeg er begyndt at strikke med den, men denne gang har jeg været for doven, så sådan ser mine fingre ud lige nu - efter 2 timers strikning:
Hm, den hånd ser da lidt sær ud, men af hensyn til lyset er vinklen lidt underlig. Og så får billedet mig da til at tænke på en film, vi så i skolebio som børn. "The crawling Hand" - en løssluppen hånd, der begik mord til højre og venstre - jeg havde mareridt i måneder efter!
Og så blev hue nr. 2 da forøvrigt færdig til tiden. Men Laila - jeg strikker aldrig en hue på en 40 cm rundpind igen. Næste gang går jeg først i gang, når jeg har fundet 2 stk. rundpinde i passende tykkelse. Mine fingre, underarme og nakke var helt i krampe.