med en opdatering. Jeg har faktisk skrevet flere indlæg, men jeg har ikke kunnet tage mig sammen til at få fotograferet mit strik. Det er nu gjort - ikke videre kunstnerisk, men der er billeder!
Tovværk/Cables er helt færdig og med den temperatur, der er i dag, er det også ved at være på høje tid. Jeg er rigtig glad for den - farverne er lige, som jeg kan lide dem.
MS3 er også færdigstrikket. Jeg valgte at "gå hele vejen" og strikke med vinge. Jeg er ikke helt sikker på, hvad jeg synes om den, men det er vel en del af mysteriet. Det har været rigtigt sjovt at prøve at strikke med perler og når jeg engang har fået taget mig sammen til at få den vasket og spændt ud, kan det da også godt være, at jeg bliver glad for den.
Plisse er allerede undervejs. Det er ikke vildt spændende strik lige nu, men det passer fint som TV strik. Ovenpå MS3 med hulmønster og diagrammer er det også vældigt hyggeligt med lidt lige-ud-af-landevejen strik. Jeg er ikke helt sikker på, at der ikke kan snige sig lidt andet strik på pindene også - tjah, jeg kunne vel også forsøge at få nogle af de ting færdige, som ligger rundt omkring!