Planen var,

at der skulle strikkes på svøb og på No. 16. Svøbet følger planen og efterhånden sidder hulmønsteret i fingrene, så de 8 daglige pinde er hurtigt strikket.

Dernæst skulle No. 16 jo hives op af kurven og det har jeg da også gjort et par aftener, men lysten mangler for alvor. Det har givet anled-ning til et par samtaler med mig selv (og andre), for SKAL man absolut gøre noget færdigt eller bare kaste sig ud i nye projekter?

Svaret er garanteret noget nær lige så individuelt som et fingeraftryk. Teknisk set (nyt udtryk jeg har lært på arbejde – betyder åbenbart, at så er man dækket ind!) er jeg helt for at starte op på nyt, men alle de halvfærdige arbejder, der ligger rundt omkring, stresser mig. På den anden side skal strik jo være for sjov og ikke sur pligt, ikke?

For at gøre en lang historie kort så endte det sådan:

Nu hvor jeg har fået lidt øvelse i at strikke med 2 farver, er det faktisk rigtigt sjovt. Dette er starten på en Alvi-look-a-like. Jeg bruger tykkere garn, så der skal regnes en del. Det tager jeg hen ad vejen.

Rigtig god weekend.

Jeg troede virkelig,

at jeg havde fået det lært. At sige nej! Når nogen spørger, om jeg vil strikke til dem, ER jeg faktisk blevet ret god til at sige: "Nej, men jeg vil gerne lære dig at strikke, så du kan lave det selv".

Og så blev jeg alligevel rendt over ende, da en gammel bekendt med store glade øjne fortalte mig, at hendes ældste endelig var blevet gravid og at hun så gerne ville give ældste et svøb. Om jeg ville strikke det? Lige der kunne jeg simpelthen ikke sige nej, så



Starten er gået, men lysten til at strikke det er til at overse, så planen er at strikke 8 pinde om dagen - 1.448 masker ;-)

Mellemste er hjemme og fatter ikke, at jeg ikke bare får det strikket i en fart, men der er SÅ meget andet, jeg gerne vil i gang med, så på denne måde får jeg strikket både for sjov og for alvor - tror jeg ;-)

Nå, men det var de 1.448 masker, jeg skulle i gang med. Rigtig god søndag.

Den havde jeg godt nok ikke lige set komme!

Hvad da? Jo, jeg er faktisk så langt på min Fanakofte nu, at jeg er gået i gang med stjernemønsteret på bærestykket. Inderst inde havde jeg nok troet, at den forlængst var endt i skammekrogen, men på trods af lidt startvanskeligheder er den altså næsten færdig!

På Koftegruppa havde jeg læst, at flere med stor tilfredshed strikkede de norske trøjer i Kauni, så da Kauni jo er rimeligt billigt, valgte jeg at lave første forsøg i det.

Af en eller anden grund faldt det mig overhovedet ikke ind at lave en strikkeprøve? Det gør jeg ellers faktisk altid, men det glippede. I stedet gav jeg mig bare til at regne lidt om på maskeantallet, slog glad op og gik i gang.

Det gik vældigt trægt til at begynde med og jeg tror faktisk, at det var fordi, at jeg inderst ind var klar over, at den ville blive ALT for stor – som i cirkustelt! Min søster kastede ét blik på det strikkede og foreslog forsigtigt, at den måske var ret stor i det. Det mente jeg jo ikke, men da jeg kom hjem fra sommerhuset om aftenen, blev jeg alligevel enig med mig selv om at tjekke det = cirkustelt!

Der blev trævlet op, regnet om og slået op igen og fornemmelsen var meget, meget bedre. “Sjovt” nok står der i opskriften ikke noget om række strikkefasthed, så der er jo en lille risiko for, at ærmegabene bliver for korte – gys!

Så skulle der gang i flerfarvestrik. Her kom min søster igen på banen med et tip om, hvordan det fungerer bedst for hende. Og for søren, hvor det hjalp. Så meget, at det faktisk er kørt ret problemfrit med 2 farver igang ad gangen.

MEN (for træerne vokser jo ikke ind i himmelen, vel?) nu er jeg i gang med stjernemønsteret. Det betyder, at der er så mange masker mellem farveskiftene, at det er nødvendigt at “hæfte” følgetråden undervejs. Nettet er blevet støvet igennem for tips til, hvordan det gøres nemmest og pænest og jeg mener da også, at jeg har styr på det. Men altså, jeg synes, at følgetråden kan ses igennem det strikkede.

Det stopper mig ikke denne gang (det har det ellers gjort flere gange tidligere). Jeg har besluttet at klø på og så i første omgang satse på, at en omgang vask vil få garnet til at “blomstre” og dermed dække følgetrådene.

Det vil snart vise sig, for denne weekend satser jeg på regnvejr og masser af strikketid. Lige et bevis:

Endelig

er der igen ved at være vejr til at strikke. Det er ikke meget, der er blevet strikket her på matriklen i den sidste tid. Enten har der været for varmt eller også har der været så varmt hele dagen, at det er endt med en lur i stolen om aftenen ;-)

Endnu et færdigt projekt. Den var et helvede at strikke. Mine fingre og arme kunne slet ikke med bomuldsgarnet. Ikke garnets skyld for det er ret lækkert, men det er jo fuldstændig uelastisk og det sætter sine spor.

Jeg var ret vild med modellen i bladet, men de løbemasker gør trøjen noget “slasket” og det bryder jeg mig ikke om. Forøvrigt er løbemasker da virkeligt et forkert ord at bruge. Kan garantere for, at der ikke var nogen masker, der løb overhovedet. Næ nej, de måtte ALLE hjælpes på vej – hele vejen. Jeg brugte en strømpepind og det tog et par aftener, før alle maskerne var løbet.

Fakta:

• Mønster: Fra Hendes Verden
• Garn: 267 gr. Recycle Cotton Tweed
• Pind: Hm, kan jeg ikke huske
• Ændringer: Ingen
• Hit or sh*t: Er alvorligt bange for, at den ender som sh*t. Indtil videre bliver den lagt til side og så venter jeg på, at juryen afsiger dommen ;-)