som tiden flyver, når man er ramt af vandskader i pænt voldsom grad. Det positive? Jeg er blevet ret så dygtig til at vride en gulvklud op!
Ellers tror jeg, at jeg er ramt af ungdomssløvsind. Arbejde, spise, falde om i stolen med strikketøjet i hænderne, sove – og så starter vi forfra. Håber, at foråret kan ændre lidt på det.
Det er ikke meget, der bliver strikket, men jeg har dog kastet mig ud i en Slægtning. Arvingen har hængt på mig hele vinteren, så mon ikke Slægtningen vil gøre det samme?
Den strikkes i Kauni, som er købt for meget lang tid siden. Jeg er lidt i tvivl om, om jeg synes, at den bliver for stribet, men så kommer den med i sommerhuset. Den er virkelig kedelig at strikke. Det kan opskriften ikke gøre for, men det er jo bare en masse retstrikning rundt og rundt.
For at gøre det en anelse sjovere, skiftede jeg vrangmasken i udtagningerne ud med et lille hulmønster:
Ikke så nemt at se, men mønsteret går over 4 pinde, så der sker noget hele tiden. Første ærme er næsten færdigt, så nu går det stærkt.