Juledagene

er gået alt for hurtigt, men vi nåede da at hygge, spille, snakke, spise og alt, hvad der hører sig til. Og hurra for Facetime, så fik vi da set de to store unger også – selvom vi hellere ville have haft dem hjemme!

Der er også blevet strikket en smule. Jeg er nu i gang med indtag-ningerne på forstykket af ponchoen og så går det pludseligt stærkt.

Hos os slutter julen på søndag og vi får nok et problem med at forklare ham her, at træet skal ud:

Han har nærmest ligget der non-stop siden d. 22. december.

Mens jeg sidder her på min pind,

er julegæsterne ankommet, træet er ved at blive pyntet og freden sænker sig så småt. Desværre bliver julen en smule amputeret i år, da kun 1 ud af 3 børn kan komme hjem. Mor er ikke glad :-(

Ældste bor i Dublin og hans kæreste skal arbejde, så han bliver – helt forståeligt. Mellemste bor i Berlin og skal også arbejde, så ingen jul for hende. Yngste er heldigvis hjemme. Han får det hårdt, for han må så tage imod alle de knus, de andre skulle have haft!

Der er ikke blevet strikket voldsomt meget i december. December er arbejdstung hos os, så energien til strik er ikke stor om aftenen. Jeg sidder dog altid med strikketøjet i skødet, når jeg er landet i stolen – det smager da lidt af strik.

Efter mange overvejelser har jeg nu rundet halsen på ponchoen og valgt, at den skal være lukket:

Et billede man bliver meget klogere af - ikke? I løbet af julen skulle den gerne blive færdig.

GLÆDELIG JUL!

Ret skal være ret

Ponchoen kom faktisk i dag:

Tak for det. Jeg havde ikke regnet med nogensinde at se den, men …

Indtil videre fortsætter jeg på min egen. Det betyder nu ikke, at denne ikke også bliver strikket. Jeg nyder virkelig bare at strikke ret, ret, ret. Julegave når den ikke at blive. Det var ellers planen, men jeg har fundet på noget andet.

Og lige om lidt er det afgang til årets sidste strikkeaften. Jeg glæder mig!

Da jeg kom hjem fredag aften

og havde sundet mig lidt ovenpå mit sure opstød, tænkte jeg mig lidt om (ja, ja, det sker rent faktisk!).

Helt ærligt, sagde jeg til mig selv, du har strikket i flere år, end du har lyst til at tænke på. Hvor svært kan det være at strikke en ottekant?

Frem kom dette:


Ja, dvs. billedet er taget lidt senere på aftenen ;-) Da var kaffen drukket og starten på ponchoen gået.

Jeg fandt en kvadreret blok, tegnede en ottekant og gik i gang med at tage beslutninger om, hvilken vej der skal strikkes, hvor bred og lang den skal være osv.

Så blev der fabrikeret indtil flere strikkeprøver for at finde farve og pind. Da det var gjort, gik jeg i gang med regnemaskinen. Faktisk er det jo ikke så svært (og nu skal jeg så nok blive ramt af Nemesis på et tidspunkt). Jeg startede med at måle mit vingefang og trak lidt fra, så "ærmerne" ikke bliver for lange. Regnede maskeantal ud. Besluttede mig for længden. Regnede antal pinde ud og ud fra de tal regnede jeg mig frem til, hvor mange masker jeg skal starte med. Den bliver en smule oval, da jeg gerne vil have lidt længde på, men mon ikke det går.

Jeg var også inde og overveje, om den skulle strikkes fra ærme til ærme eller fra midt bag/for. Jeg endte med at starte midt bag. Retstrik har det jo med at blive længere i brug, så det er bedre, at den bliver længere end videre.

Midt bag blev det altså. Også fordi jeg ikke har besluttet, om den skal være åben eller lukket foran.

Ann Buds bog skal jeg bruge, når jeg når til halsen. Mon ikke hun kan levere halsudskæringen til mig, så jeg er fri for selv at skulle regne den ud?

Rigtig god 2. søndag i Advent.

For efterhånden længe siden

forelskede jeg mig i Ottekantet Poncho designet af Lene Trojel Berthelsen. Den kan købes hos Uldbutikken i Haderup, men med tanke på min tidligere oplevelse, har jeg ikke orket at forsøge at bestille den.

Men med den strikkekrise jeg er i, tænkte jeg i fredags, at jeg da kunne prøve igen. Ringede op og fik en lang og hyggelig snak om julegavestrik, poncho, farve, garn og jeg skal komme efter dig, skal jeg.

De kunne ikke nå at sende i fredags, men mandag skulle den nok komme afsted. Helt fint med mig, men nu er det fredag igen og godt nok er Postdanmark måske ikke altid den hurtigste knallert på molen, men så langsomme er de heller ikke.

Nu sidder jeg så her – lidt tøsefornærmet og sur - og ønsker, at hun bare havde sagt til mig, at de IKKE sender. Det ville da være helt i orden og langt bedre end at give forhåbninger.

Ok, det hjælper heller ikke på humøret, at Bodil kom forbi i går og lagde mit smukke træ ned – igen, beskadigede taget og tog nogle fag hegn med sig! Suk!

Der skal dog alligevel lyde et RIGTIG GOD WEEKEND herfra. Jeg finder et sted at grave mig ned, til jeg bliver god igen!

Telefonen ringede

en fredag aften. I røret var min 13-årige hjemmestrikkede-strømper-elskende nevø:

Nevø: Hej. Hvor meget garn skal der bruges til et par strømper?

Mig (Jeg ventede ikke lige dét spørgsmål, så mit svar blev): ØH?

Nevø: Det er, fordi jeg står i Tiger med mor og de har billigt strømpegarn.

Mig: 100 gr.

Og væk var han. Havde jeg nu nået at tænke mig bare en smule om, havde jeg nok forsøgt at tale ham fra det.

Næste formiddag stod han glad i døren med garn til 3 par strømper. Det viste sig (til hans mors store begejstring!), at strømperne skal håndvaskes. Der er også stor farveforskel på garnet. Jeg har dog strikket et par:

Hans mor har siden været i Brugsen og købe garn til 2 par, for hun er ikke videre interesseret i strømper, der skal håndvaskes

Nu skal jeg så bare tage mig sammen og få dem strikket.

1. Berlinnøgle

er allerede strikket op:

Den gode gamle “Smoke Ring”. Ser ikke ud af meget, som den bare ligger der og ligger, men den er fantastisk i brug. Den er videre for neden end for oven, hvilket gør, at den sidder fint til – uden at være ved at kvæle mig altså!

Efterhånden har jeg strikket en hel del af dem og ligesom hjemmestrikkede strømper, er de blevet en del af mine “nødven-digheder”, når frosten melder sig.

Og så vender jeg da tilbage til strømpestrikningen og venter på, at inspirationen kommer over mig.

Mere tid

er, hvad jeg ønsker mig i julegave. Der er lidt for meget om ørerne lige nu, så jeg er langt bagefter med bloglæsning. Kommentarer får jeg heller ikke lagt nogle af og det ærgrer mig gevaldigt, men det kræver jo ligesom, at jeg får læst blogs. Det skal nok komme, men november/ december er travle måneder her.

Der blev dog lige tid til en forlænget weekend i Berlin, hvor mellemste har valgt at bo og arbejde i et år. Virkeligt dejligt at se, hvor hun bor og arbejder. Vi nåede bl.a. også at finde en garnbutik og noget skulle der jo med hjem som souvenir:

No. 26 er færdigstrikket men ikke monteret. Det kommer, når jeg en dag kan komme i gang i dagslys.

Ellers står den mest på strømpestrikning, som ellers har ligget stille hele sommeren. Jeg kan simpelthen ikke finde noget, jeg har lyst til at strikke, så endnu en strikkekrise skal bekæmpes!

Nøj

hvor er jeg godt underholdt og nøj hvor får jeg strikket. Sidder og ser norsk strikkeaften og er lige kommet i gang med rekordforsøg.

Sidst ældste var hjemme på besøg, glemte han at få sit Apple tv med. Synd for ham og godt for mig, for nu kan jeg se den norske udsendelse på tv via min iPad. Smart :-)

Jeg skal på arbejde om en time, men det har jeg da slet ikke tid til!

Strikkeaftenen så jeg her:
Strikkeaften

Rekordforsøg her:
Rekordforsøg

Jeg må på arbejde, men når jeg kommer hjem, står den igen på rekordforsøg og strik :-)

Næste færdige

trøje er denne – eller den mangler lige lidt knapper i ærmerne. De skulle gerne komme på i løbet af denne weekend.

Ærmerne kan enten være lange eller foldes op og knappes fast, så de bliver 3/4 lange. Smart!

Den blev meget, som i rigtig meget, vid i halsen. Den skal være vid, men den skal ikke falde ud over skuldrene, hvilket den gjorde. Jeg var godt klar over det, men satsede på, at det kunne fikses. Garnet er med bomuld i og det giver sig en anelse mere end uld. Jeg har indkøbt elastik til at trække igennem, men en meget klog “kone” foreslog, at jeg hæklede rundt i halsen:

Det hjalp – i 3. forsøg.

Fakta:
Mønster:	Drops 131-1
Garn:	Hm – 650 gr. fra Garnudsalgs spæde start
Pinde:	P 7
Ændringer:	Kortere krave – jeg løb tør for garn
Hit or sh*t:	Helt klart et hit.

God weekend.

I fredags

måtte jeg jo lige indenom Garnudsalg. Det var jo ingen omvej!

Jeg parkerede bilen på et nærliggende supermarkeds parkeringsplads og begav mig på vej. Ret hurtigt spottede jeg 2 brune bæreposer, der kom imod mig. Tydeligt tegn på, at jeg var på rette spor.

Efter endt indkøb og hyggesnak begav jeg mig tilbage til bilen. Nu holdt der en bil ved siden af min. Da føreren fik øje på mig – eller rettere på min brune papirspose – sprang hun ud af bilen. Hun var lidt i tvivl om, om hun kunne finde Garnudsalg. Vejen blev forklaret og så fik vi os ellers en rigtig hyggelig lille snak om garn, strik og lydbøger.

Fantastisk altså, at sådan en lille anonym sag:

kan være grundlag for en hyggelig snak mellem fremmede på en parkeringsplads i Gug.

Lidt dokumentation

Her kommer lige første færdige – poncho med manchetter:

Og som sædvanligt er farven ikke korrekt. Den er mørkere, dybere i farven og der er masser af smukt spil i den. Der skal et par sprælske knapper i venstre side af halsen, men de skal lige findes først.

Fakta:
Mønster:	Hendes Verden nr. 36, 2013
Garn:	201 gr. Supersoft og 143 gr. Blackhill Alpakka
Pinde:	4½
Ændringer:	Jeg har strikket den længere bagpå ved at lave forkortede rækker af passende længde. Det ser ud til at være lykkedes rigtig fint
Hit or sh*t:	Tror da bestemt, at den er et hit. Jeg har ikke prøvet den, for jeg er bange for, at den så ikke ender som julegave, men som min, min, min!

Nu har jeg så tilfældigvis (!) en fridag på fredag og jeg skal tilfældigvis (!) ind til yngste i Aalborg, så jeg kan da ikke helt afvise, at jeg kommer til at dreje omkring Garnudsalg.

Lige en status

Jeg har faktisk haft travlt med synålen, så:

• orange poncho er færdigstrikket, ender hæftet og vasket – overvejer lige om der evt. skal en lille halskant på
• den meget tykke i Mor Aase garn er helt færdig og klar til brug
• den brune julegaveponcho ligger til tørre og så mangler der lige 2 knapper
• den tykke tyrkise er vasket. Mangler knapper og elastik i halsen

Og hvad så? Jamen, pludselig er der bare ikke noget, der trækker, så jeg måtte tilbage til No. 26 i anden udgave. Jeg startede på den i foråret og fik så andre interesser, så den har ligget i en pose.

Nu er mønsteret på No. 26 altså ikke sådan lige til at hoppe til og fra, så jeg var (igen) meget glad for Knitcompanion, som jeg investerede i kort tid efter, at jeg fik min iPad. En rimeligt dyr app, men jeg synes, at den er hver en krone værd.

Knitcompanion havde pænt husket, hvor jeg var kommet til:

Jeg nåede at blive færdig med første forstykke denne weekend og klør nu på med det andet. Der er rigtigt meget at holde styr på og Annette Danielsen er jo en mester i meget lange beskrivelser, så også her er Knitcompanion en stor hjælp. Man kan nemlig gøre nøjagtig det samme med tekst som med et diagram – få en “lineal” på, så man ved, hvor langt man er kommet:

Sk… smart!

Billeder af alt det færdige følger, når lyset her i det Vesthimmerlandske tillader det!

God ny uge.

Allerede lørdag

var sjalet/tørklædet færdigstrikket og enderne hæftede:



Her ligger det i al sin uvaskede skønhed. Billederne yder det slet ikke retfærdighed!

Kommer jeg til at bruge det? Ved det ikke. Det vil i hvert fald kræve, at jeg finder en "monteringsvejledning" ;-) Har faktisk også overvejet at hive et billede i stuen ned og så knalde det her op i stedet. Jeg er sikker på, at min KH vil elske det! Eller måske at indkøbe en ekstra stol til stuen, hvor sjalet kan ligge tilfældigt henslængt!

Men altså


det kræver en kringlet og matematisk hjerne at regne det her ud. Jeg bøjer mig i støvet for Hr. West.


Og så har det da også været sjovt at strikke. Jeg droppede dog picot kanten og lukkede bare af på den gode gammeldaws maner.

Det bliver nok nødt til

at få en ende med turene i sommerhus. De sidste 3 gange jeg har været der, har jeg startet nyt strik op – på tykkere og tykkere pinde. Sidste weekend endte jeg på p 10:

2 tråde Mor Aase strømpegarn, så den bliver tyk, stor, varm og tung. Lige en sag man kan putte sig i på en kold vinterdag. Den skal nok blive god, men hold nu op hvor er det ikke nogen fryd at strikke på p 10. Godt nok vokser trøjen hurtigt, men det er nogle voldsomme bevægelser, der skal til for at forme en maske på p 10 og det kan mærkes i fingre, hænder og underarme. Pyt – den er næsten færdig.

Tilbage står så montering. Faktisk er ingen af de 3 projekter på tykke pinde monteret endnu, men det kommer vel. Om ikke andet, så når frosten for alvor sætter ind!

Clue 3 er også færdigstrikket og det har da kun gjort mysteriet endnu større. Er meget spændt på sidste clue i morgen.

Det her

20 gr., sol og vindstille er da lige til at holde ud ;-)

Lige om et øjeblik

smider jeg en masse garn i bilen og så kører jeg i sommerhus. Jeg er nemlig så heldig at have fri i morgen og det skal da udnyttes

God weekend.

I fredags

da jeg jo ikke skulle til Fanø, skulle jeg til gengæld hente yngste i Aalborg og så var det faktisk næsten ikke en omvej lige at kigge forbi Garnudsalg.

Det blev det hurtigste besøg til dato. Bilen blev kastet på et supermarkeds parkeringsplads og så gik det ellers i raskt trav mod Rødtjørnevej. Hvis man var meget, meget kvik, kunne man lige nå at spotte mig drøne ind, hive alpakka ned fra hylderne, afregne og så ellers sprinte retur mod bilen. Det gik MEGET hurtigt.

Mens jeg nu venter på næste Clue til tørklædet, strikkes der på julegaven. Meget kedeligt strik, men med en spændende lydbog i ørerne går det nu helt fint.

Mystery

mon ikke. Jeg gider ikke flytte alle de mange, mange masker over på længere rundpinde, så jeg afslører vist ikke noget for nogen ved at vise det 2. færdige clue:

3. farve blev den orange. Den er ikke nær så orange, som den ser ud til her, men alligevel en del dominerende. Jeg sad da også flere gange undervejs og overvejede, om jeg skulle trævle op og tage den limegrønne i stedet, men nu bliver det altså sådan her. Må da indrømme, at jeg er meget spændt på det endelige resultat!

Så er vi nogle,

der bare venter på, at det bliver fredag


Det ser ikke for kønt ud, som det ligger der, men det er mest fordi, at jeg har alle de mange masker på en 60 cm rundpind. Jeg skal presses hårdt for at gå over på en længere pind, så jeg satser på, at vi nu skal til at strikke "sidelæns"!
Ventetiden skal bl.a. bruges på at nærstudere denne:


og at strikke lidt mere på julegaven.

I tidens løb

har jeg deltaget i ret mange Mystery KALs. Masser af tørklæder/sjaler med hulmønstre og så Westknits sidste år, men jeg har aldrig været med på noget med SÅ store huller og hvor man allerede efter første Clue er oppe på 412 m!

Jeg tænker sådan lidt HM!, men det gjorde jeg også sidste år, så jeg klør da på og satser på, at de 412 m er nået inden fredag.

På trods af

at første Clue i Westknits KAL’en kommer i dag – faktisk er det lige landet i min indbox, men det må vente lidt – så måtte jeg jo starte op på noget nyt i aftes.

Det bliver en julegave. Jo, jo i år er jeg i god tid (i hvert fald med at starte). Sidste år gik jeg i gang d. 22. december og troede, at jeg kunne strikke en trøje inden d. 24.!?! Den gik ikke.

På denne julegave er der knaphuller. Jeg ramte ret hurtigt det første, strikkede det, som jeg plejer og blev igen, igen voldsomt irriteret over den lange maske for enden af knaphullet.

Så slog det mig, at jeg da vist havde set “det perfekte knaphul” på Hanne Pjedsteds blog. En hurtig googlesøgning senere:

Ikke videre nemt at se, men det er altså det perfekte knaphul. Fast og ingen lange masker. På det (noget mørke) billede er der en lang maske til højre, men det er kantmasken, så det kan knaphullet ikke gøre for.

Det eneste problem, jeg nu har med knaphuller, er, at et knaphul kræver, at der syes en knap i ;-)

Rigtig god weekend. Jeg satser på strikketid til Mystery KAL.

I sommerhuset

kastede jeg mig ud i endnu et forsøg med det turkise garn. Nu nærmest med en indstilling, der sagde, at det garn bare skulle bruges.

På tykke pinde går det jo hurtigt:

Jeg fik i den grad øvet snoninger uden brug af ekstra pind. Da jeg kom hjem og manglede nogle få omgange med snoninger, forsøgte jeg mig lige med den “gammeldags” metode med hjælpepind. Det gør jeg ikke mere. For mig var det langt hurtigere og nemmere at sno uden pind. Til gengæld synes jeg, at pinde 7 er meget hårde ved arme og hænder, men man kan jo ikke få det hele, vel?

Trøjen er faktisk færdig og der er ikke så meget som en cm garn i overskud. Der skal lige hæftes lidt ender og når den har været en tur i vaskemaskinen kommer der billeder.

Efter to gange strikketøj på p 7 er jeg da godt nok klar til at komme på tyndere pinde. Er allerede i gang på p 4½ og det føles som meget tynde pinde!

Og så ventes der bare på 1. clue i morgen!

Efter nogle

totalt afslappende dage i sommerhus er det tid til at gøre klar til 1. clue i Stephen Wests KAL. Der er flere valgmuligheder (farverne er som sædvanligt ikke helt korrekte):

eller

eller

Det er de samme farver, der går igen på alle billederne. Billederne er taget lige efter hinanden og på nøjagtig samme måde, så hvorfor der er så stor forskel, fatter jeg ikke? Garnet ligger fremme, så jeg kan gå og kigge lidt på det, inden jeg beslutter mig.

Efter rimeligt korte forhandlinger

blev chefen og jeg enige om, at jeg da godt kunne tage fri resten af ugen, så bilen blev pakket med strikketøj nok til de næste tre måneder - der skal jo være noget at vælge imellem. Min iPod er fyldt til randen med bøger, så de næste dage, skal der strikkes, lyttes og en lille travetur bliver det nok også til.

Jeg nåede herud sent i aftes, men måtte lige slutte dagen med et par omgange på den orange, så i morges kunne jeg lukke af:



Kan da ikke lade være med at tænke på, hvad der er sket med fjerens ejermand?

Der kommer bedre billede, når enderne er hæftede og den er blevet vasket og strakt godt ud.

Nu skal jeg så have fundet ud af, hvad der skal på pindene, men først skal der gang i brændeovnen. Sensommeren har langt fra ramt Vesthimmerland!

3. og indtil videre sidste

“uheld” er denne:

Den ligner jo ikke et uheld, vel? Og den er da også smuk, blød, lækker, men (og der må jo komme et men ikke?) på trods af, at jeg faktisk overvejede det, lavede jeg ikke nakken højere. Det gør så, at trøjen glider fremover og altså bliver noget kortere bagpå end forpå. Suk! Jeg vidste det jo godt.

Trøjen er strikket fra toppen og ned og med udtagninger hele vejen i siderne, så den faktisk har det flotteste fald, men det gør også en løsning lidt mere besværlig.

Flere muligheder er under overvejelse:

1. Forsøge at pille halsen op og strikke den højere i nakken
2. Strikke bue på forneden med forkortede rækker, men bliver det nu godt, når den er strikket i A-facon
3. Så et billede af en trøje på nettet, hvor der var længere rib bagpå en forpå, men igen Pkt2
4. Tage nogle kilo på så den klistrer til kroppen og dermed ikke glider fremover

Jeg ved det simpelthen ikke, så indtil videre venter den. Forhåbentligt tager jeg mig på et tidspunkt sammen og får gjort noget, men lige nu er der godt nok mange spændende projekter i kø, så der er en vis risiko for, at den bliver glemt.

God søndag.

Ikke flere forsøg

med den turkise cardigan eller vel nærmere cardigans. Jeg kastede håndklædet i ringen og endte her:

Efter alle de opstrikningsforsøg var det nødvendigt at vaske garnet. Så det blev vundet i store fed, 4 bomuldstråde blev bundet løst om hvert fed, feddene blev smidt i vaskeposer og røg så i vaskemaskinen på 30 gr. håndvask og endte med en ordentlig omgang centrifugering. Efter en nat på tørresnoren var det klar til:

MEGET store er de. Det var lidt surt at måtte alt det her igennem, men gevinsten er, at garnet er blevet noget så blødt og lækkert efter vask.

Normalt vinder jeg ikke op i nøgler, jeg vil langt hellere strikke direkte fra cone (ved ikke, hvad det hedder på dansk?), så bliver der ikke så mange ender at hæfte :-)

Og jeg er da sådan set klar til endnu et forsøg med garnet, så snart den orange sag er færdig. Denne gang bliver dog ikke en cardigan – hm, tror jeg nok.

En ren jammerdal

er, hvad det er på strikkefronten her. Jeg er åbenbart så "heldig" at have ramt en stime af (selvforskyldte) strikkekatastrofer. Her kommer den første:


Det ser da ellers godt ud, ikke? Det er det IKKE. Her ligger ca. 70 cm poncho. Der er mønster i og det består af 2 diagrammer - et til første halvdel af ponchoen og et andet til anden halvdel. Uden at blinke og efter faktisk at have læst opskriften, hvori der står, hvilket diagram, man skal begynde med, startede jeg da bare fra bunden. Først ved skulderen opdagede jeg, at det var det forkerte diagram, jeg havde brugt. Undervejs havde jeg tænkt, at jeg nok ville have gjort det anderledes, hvis det var mig, der havde lavet opskriften, men det fik mig da ikke til at læse opskriften igen.

Nu ser den sådan ud:


Og vi taler om mohairgarn her, så spørg lige om det var sjovt at trævle op? Jeg ER startet igen med det rigtige diagram, men videre sjovt er nu det ikke.

Indtil nu har jeg forsøgt at svare på alle kommentarer, men så slog det mig en dag, jeg selv sad og smed kommentarer rundt omkring, at jeg faktisk ikke forventer svar på mine kommentarer (medmindre det er et spørgsmål). Hvordan har I det med kommentarer (som jo er utroligt dejlige at få!)?

Så går det

det da vist et stykke tid:



Tak mor :-)

Tredje forsøg

på cardigan i det tykke, turkise garn er endt i et hjørne. Der ser ud til at være garn nok, men modellen...... Jeg har forstået vinket med vognstangen - der skal ikke strikkes med det garn lige nu.

Heldigvis (!) var min søster et smut hjemme på ferie og jeg ofrede mig og tog med hende til Garnudsalg ;-) Mens vi var der, kom en kunde ind og viste en trøje, hun havde strikket i uld og silke. Det endte selvfølgelig med, at der (bl.a.) kom lidt silke med hjem. Det er også allerede på pindene:



Det billede bliver man jo ikke meget klogere af, men det er en ganske enkel trøje, top down. Strikkes på p 5, så den bliver let, luftig og lækker.

God weekend.

Moar - hjælp!

Katastrofen er indtruffet! Jeg bruger min iPod rigtigt meget, så jeg fik min mor lokket til at strikke en lille taske, så jeg kan have den om halsen:



Den har jo så også været brugt rigtigt meget og nu opdagede jeg lige:



Hul i bunden! Katastrofe - så altså Moaaaar!

Andet forsøg

så sådan ud:



men selvom jeg strikkede, så hurtigt jeg kunne, syntes jeg, at den cone blev mindre og mindre i et tempo, som jeg ikke kunne følge med i. Ergo endte det således:



Ganske hyggeligt på terrassen (og farven er næsten helt rigtig), men altså på den igen.

3. udgave er på vej og hvis 3. gang ikke er lykkens gang, bliver garnet pakket væk!

Stadig ikke meget nyt

herfra. Jeg fik dog startet nyt strikketøj op:

Garnet er noget Tweed fra Kenneths spæde start. Jeg er ret vild med mønsteret på kraven:

Men, men, men det blev for fast på p 5 og jeg er også ret sikker på, at den bliver for stor. Nu er jeg gået i gang med en anden trøje på større pinde og det virker langt bedre, MEN (for der er jo altid et men, ikke?) jeg er meget i tvivl om, om jeg har garn nok. Derfor speedstrikker jeg, når jeg strikker, for hvem ved – måske er der garn nok, hvis jeg strikker hurtigt nok?

Rigtig god sommerweekend.

Det er ikke

meget strik, det bliver til i øjeblikket. Faktisk så godt som ingenting, men denne weekend tager vi i sommerhus og jeg har da pakket garn til at starte en 3-4 nye ting op (og så taler vi ikke om dem, jeg allerede har startet op!).

Rigtig god sommerweekend.

Hu hej

hvor det går. Endnu et stykke strik er færdigt og denne gang beklager jeg virkelig den dårlige billedkvalitet, for vesten/overdelen er altså langt, langt flottere i virkeligheden. Jeg håber, at man kan gøre billedet større ved at trykke på det?

Fakta:
Mønster:	Hilde af Else Schellerup
Garn:	195 gr. Blackhill uld/silke
Pind:	Hm, det har jeg allerede glemt – tror 3½
Ændringer:	Okkeja – den er strikket meget længere og er også lukket i siderne.
Hit or sh*t?:	Så absolut et hit.

Der bliver ikke strikket voldsomt meget i øjeblikket. Faktisk sker der først noget efter lygtetændingstid. Gad vide, om underbevidstheden forbinder strik med lys i lampen?

Så fik jeg lige

taget mig sammen og fundet kameraet frem. Knapnok endte sådan:

Farven er (som sædvanligt) ikke lige i øjet. Trøjen er i den smukkeste turkise farve. Jeg ville gerne have haft noget mere knald på knapperne, men vores lille lokale knappesælger havde ikke meget at vælge imellem.

Dog havde hun de flotteste stribede knapper, men de var lige i det største og det blev for voldsomt. Overvejer nu stadig, om jeg ikke er nødt til at få købt nogle af dem og så strikke en trøje, der passer til dem :0)

Det endte så med disse knapper:

Fakta:
Mønster:	Knapnok af Bente Geil
Garn:	Blackhill uld/silke
Pind:	3½
Ændringer:	Okke ja – den er strikket noget længere, strikket i en lille smule A-facon og på ærmerne har jeg taget ind skiftevis på p 4 og p 6 og det passer perfekt.
Hit or sh*t?:	Absolut et stort hit

Fredag går turen igen til Aarhus. Mellemste er færdig med sin bachelor, så det skal FEJRES!