Afmæli

har været færdig et stykke tid.

Allerede sidste år forelskede jeg mig i den, da en veninde gik i gang med at strikke den til sin søn, men jeg er ikke vild med at strikke i Lopi/Let Lopi, så den blev droppet.

Det faldt mig ikke ind, at den kunne strikkes i 2 tråde Blackhill højlandsuld, før jeg så Liselottes udgave. Så blev der til gengæld også fundet garn frem.

Fakta:

• Mønster: Afmæli fra Istex
  
• Garn: 450 gr. Blackhill højlandsuld
  
• Pind: 4½ mm
  
• Ændringer: Lidt. Jeg har valgt at tage borten forneden fra en af de andre variationer af Afmæli, da jeg gerne ville have kanterne i samme farve som kroppen. For at få trøjen længere bagpå har jeg strikket forkortede rækker på ryggen - inspireret af andre islandske trøjer.
  
• Hit or sh*t: Mon ikke den bliver et hit. Den er ikke taget i brug endnu, men hvis det her vejr fortsætter, så ender den vel som en sommertrøje!

Og så er det ikke længere muligt at bruge Windows Live Writer. Det ser heller ikke ud til, at det bliver muligt indenfor den nærmeste fremtid. Øv. Det er ikke helt det samme at skrive i Blogger!

P.S. Har haft min helt egen personlige IT-mand på sagen og han har sendt mig et tweet, hvor der står, at Google og Microsoft arbejder sammen på at finde en hurtig løsning. Der krydses fingre.

Rigtig god weekend.

Af en eller anden grund

falder jeg i øjeblikket mest for trøjer, der starter med en masse kedelig glatstrik. Ret rundt og rundt og r… går selvfølgelig forholdsvist hurtigt på p 4, men nogen udfordring er det ikke.

Jeg kæmpede mig igennem og nåede frem til mønsteret på bærestykket. OG så blev jeg enig med mig selv om, at hvis Christel Seyfahrt kan strikke med tråden over flere fingre, så kan jeg f….. også!

Det tog lidt tid, men nu er jeg faktisk nået til, at jeg ind i mellem helt glemmer, at jeg “øver mig” og bare strikker uden at tænke over det.

Forøvrigt rigtigt godt, at jeg fik øvet mig, for jeg havde da lige overset, at der nu kommer nogle omgange med 3 farver. Det foregår sådan her – faktisk uden det store besvær:

MEN jeg er alligevel glad for, at det kun er nogle få omgange.

For første gang

har jeg været på Uldfestival i Saltum.

Laila og jeg drog afsted kl. meget tidligt lørdag. Jeg er B- nærmest C-menneske, så afgang hjemmefra kl. 8.15 er frygteligt tidligt. Heldigvis kørte Laila, så jeg kunne sidde og slappe af. Laila havde også sørget for kaffe til turen, så da vi nåede Saltum, var jeg vågen.

Vi nåede frem kort før åbningstid, så det var ikke noget problem at finde parkering. Første stop blev Hanne Falkenberg og så skred budgettet med det samme! Der måtte lige et kit med hjem. Servicen var i top, så vi kunne efterlade vores nye kit og hente dem på vejen tilbage.

Så gik den raske galop gennem teltene. Der var mange mennesker men dog til at komme frem. Kan forestille mig, at det blev sværere senere på dagen.

Slagteren i Saltum måtte vi også lige besøge. Både for at få noget at spise og for at få lidt med hjem.

Lige godt middag havde vi været det hele igennem og blev enige om, at det da gav plads til et stop hos Garnudsalg på vejen hjem.

Dagens høst:

Hm, det billede ser noget bedre ud på mit kamera. Har ikke tid til et nyt, så her kommer lidt forklaring: Flex fra Hanne Falkenberg i blå, 2 store cones uld fra Garnudsalg – 1 i blå og 1 i grønne nuancer, firkantede KnitPro pinde (det skal prøves igen, igen) og bog fra Karen Noe.

En rigtig hyggelig dag i godt selskab.

Mellemste blev

færdig med monteringen. Hendes mor gjorde ikke. Jeg må tage hatten af for hende. Hun var bare så indstillet på at blive færdig, inden Fiona blev startet op! Det gen må være sprunget en generation over. Min mor har det også, men det gik ikke helt i arv til mig :-)

Jeg fik dog lavet en hel del, så nu mangler jeg kun at hæfte nogle ganske få ender og at sy sammen under ærmerne:

Og så kommer jeg til det sjove. Der skal klippes op! Sidst jeg gjorde det, gik det fint, men jeg havde en anelse sved på panden, mens jeg strikkede forkanterne. Jeg havde hele tiden fornemmelsen af, at det hæklede skred, fordi jeg sad og arbejdede på trøjen. Det gjorde det ikke, men fornemmelsen…..

Denne gang valgte jeg så i stedet at strikke kanterne på inden opklipningen.

Det var IKKE nemt at få samlet maskerne op. Lidt min egen skyld for jeg kunne have samlet maskerne op på samme måde, som man hækler kanterne, men jeg valgte at “gå igennem” strikketøjet for at låse trådene lidt ekstra på bagsiden:

Det lykkedes, men der blev snakket mindre pænt ind i mellem.

Nu skal den være helt færdig, men i morgen står den på Uldfestival i Saltum. Om jeg glæder mig? Mon ikke – det er første gang, det er lykkedes mig at finde tiden til at komme afsted, så jeg er klar!

Rigtig god weekend – måske ses vi i Saltum?

Shhhh

der arbejdes. Mellemste er hjemme, så nu står den på montering af strik for os begge!



Faktisk hev hun mig ud af sengen kl. ret tidligt, for nu skal Pels være færdig. Man begynder nemlig ikke på nyt, før man er helt færdig?!?