Sommerferien

er afholdt. Hele 3 arbejdsdages ferie blev det til (!). Det strakte dog til en tur til Sjælland og det betød jo nogen tid i bilen. Ferien stod på i de allervarmeste dage, men det lykkedes mig dog at få lidt strikket.

Fakta:
Mønster:	Fremont Lace Scarf
Garn:	Zauberball farve ? Og farverne er langt smukkere i virkeligheden
Pind:	3½
Hit or sh*t?:	Så absolut et hit. Jeg elsker Evelyn Clarks designs. Alletiders “bilstrik”

Det næste Evelyn Clark tørklæde er næsten på pindene. Man skal jo altid have noget på pindene, som er nemt at have med sig ikke?

Når intet andet virker,

plejer jeg gerne at ty til Hanne Falkenberg. Hun kan næsten altid få mig i gang med at strikke igen.

Jeg må bryde sammen og tilstå, at jeg faktisk har en del kits liggende – ventende på at ånden kommer over mig.

Jeg tog et kig på hylden med kits og fandt følgende:

• Lagune
• Solo
• Gloria
• Victoria
• Blues og
• Summertime

Æhm – de er jo altså ikke købt på én gang og jeg ER meget glad for Hanne Falkenbergs design! Nogle af de “gamle” trøjer har jeg endda strikket mere end én gang!

Hm, det er et eller andet med, at falder et nyt design sammen med penge på kontoen, så..……… (ellers skulle havregrød jo være så sundt!)

Nå, men Solo er på pindene og det føles som at komme hjem :-) Farven er som Ping Pong 4 og billede følger, når jeg lige får taget mig sammen til at indlede en eftersøgning af kameraet.

Prinsessen er her stadig

Jeg kigger i garnskabet. Hiver garn ud, starter op på et eller andet og efter et par dage tænker jeg: “Du’r ikke” og trævler op. Tilbage til skabet og så starter det forfra.

Det eneste strikkemæssige, der er sket siden sidste indlæg, er, at min far har trævlet ballonkjolen op – og det er vel egentligt et lille tilbageskridt, ikke?

Jeg er ved at være så panisk, at jeg overvejer at starte på et par strømper og det er altså virkelig et bevis på, at jeg er i alvorlig strikkekrise!

Zoneterapeut

har jeg efterhånden gået til i rigtigt mange år og når man sådan mødes en gang om måneden, lærer man jo også hinanden lidt at kende.

For et par år siden havde “min” zoneterapeut lokket sin mormor til at forsøge at strikke sig et sjal, men mormor måtte give op, da der kom ønsker om hulmønstre på bordet.

Det endte med, at jeg strikkede sjalet for hende og hun var SÅ glad for det sjal og SÅ klar til at betale mig i dyre domme for at have strikket det. Bare det, at hun var så lykkelig for sjalet, var betaling nok for mig, så hun fik kun lov til at betale et symbolsk beløb.

Sidste år spurgte hun mig så forsigtigt, om jeg måske kunne strikke et par meget tynde hvide handsker til hende? Der måtte jeg melde pas. Jeg forsøgte altså at finde et mønster, men fandt ikke noget og desuden fik bare tanken om alle de fingre, der skulle strikkes, mig til at blegne.

Det blev så aldrig til noget, men sidste weekend slog det mig, at disse måske kunne være en ide:

Fakta:
Mønster:	Estonian Lace Wrist Warmers
Garn:	25 gram kridhvidt Hjerte Sock 4
Pind:	3
Hit or sh*t?:	Det vil tiden vise. Jeg er ikke sikker på, om de overholder “normerne”, da de skal bruges til noget mødeaktivitet!

Det tager ikke lang tid at strikke sådan et par størrelser. Jeg brugte Magic Loop metoden og tror faktisk, at jeg er klar til at leve lidt vildt og strikke et par strømper på den måde ;-)

Strikkekrise

er jeg stadig i, men jeg blev enig med mig selv om, at det måske ville hjælpe lidt, hvis jeg fik ryddet lidt op/ud i UFO’erne.

Jeg tror, at jeg er blevet enig med mig selv om at lytte til den indre stemme, der siger, at Ballonkjolen bliver alt for tung i bomuld, så den bliver trævlet op.

Så foretog jeg et hurtigt greb i den ene af strikkekurvene og trak dette op (ja, sådan så det altså ikke ud, da det kom op af kurven!):

Endnu en genganger fra Drops. Det er strikket nøjagtigt ligesom dette. Jeg er stadig helt vild med faconen. De der ufatteligt lange snipper gør, at tørklædet ikke så let ryger af, hvilket ellers plejer at være et problem for mig.

Jeg havde en forestilling om, at jeg ville slutte tørklædet med en ensfarvet påstrikket bort, men det blev slet ikke pænt, så efter 2 forsøg fulgte jeg i stedet bare opskriften :-)

Som lovet

kommer her billede af Drops tunikaen:

Det blæste en hel del, da jeg tog det, så bedre blev det ikke.

Fakta:
Mønster:	Drops/Garnstudio 113-7
Garn:	Bumbo Mix. 50% bomuld og 50% akryl
Pind:	5 og 8
Hit or sht*?:	Så absolut endnu et hit.

Den første udgave har jeg simpelthen fået så mange positive bemærkninger for, så selvom det absolut ikke er en af mine favoritdiscipliner at strikke på p 8, så er resultatet alt besværet værd.

Garnet købte jeg i vildskab en dag, jeg havde forvildet mig i Bilka efter løbetøj (det fik jeg altså også med hjem). Jeg stod med et nøgle 100% bomuld i den ene hånd og et nøgle Mix i den anden og valgte altså til sidst Mix’en.

I mine yngre dage har jeg strikket ufatteligt mange trøjer i ren akryl. Jeg kan stadig høre den knirkende lyd, når garnet skulle hen over pindene og mærke håret der stod lodret op i luften og udsendte gnister i alle retninger, når trøjen blev hevet over hovedet. Dengang var der ikke noget valg (studerende = absolut ingen penge), men selvom jeg havde haft valget, tror jeg stadig, at jeg ville have valgt at strikke i akryl, for uld var jo sådan noget kradseværk!

Nu, hvor jeg næsten er voksen, foretrækker jeg til hver en tid at strikke med naturlige materialer og allerhelst uld. Jeg er fløjtende ligeglad med, hvad andre foretrækker at strikke i, så længe vi bare hver især finder det, vi selv bedst kan lide.

Og hvor var det lige, at jeg ville hen med alt det her? Nå jo – Bumbo Mix var rigtigt lækkert at strikke i. Det gled langt lettere på pindene end den rene bomuld og det foregik fuldstændigt knirkefrit. Det færdige, vaskede resultat er også langt blødere end udgave nr. 1 i ren bomuld. Nu venter jeg så spændt på at se, hvordan den er i brug.