Da jeg nu

havde fået taget hul på “strikkebylden”, kastede jeg mig straks ud i at starte endnu mere op.

Jeg har tidligere strikket et meget stort “Det halve kongerige”  (eller hvad det nu hedder – kært barn har mange navne osv.) og har siden haft lyst til endnu et i tyndere garn. Efter at have set Lenes blev jeg bare nødt til at starte.

Faktisk har jeg været i gang med det flere gange, men den der skrevne beskrivelse af Feather & Fan mønsteret får simpelthen min hjerne til at blive til grød. Ja, altså ikke selve mønsteret, det er jo nemt nok, men start og slut på pindene. Jeg satte mig til computeren og fik lavet et diagram i Excel og sikken en hjælp det har været:

Jeg strikker ikke hver side for sig, men begge på en gang. Det er jo helt unødvendigt at skulle lave en syning midt i sjalet. Jeg tog bare en maske op i spidsen. Det gjorde jeg også, da jeg strikkede det første gang.

Jeg er næsten halvt færdig med den yderste kant, så det skulle ikke vare så længe, før det kun mangler opspænding(!)

Hm, og så får jeg da strikket tørklæder i turkisblå lige nu. Er vild med den farve!

Bevises

skal det da også lige, at jeg rent faktisk er i gang med Solo:

Og så kommer den sætning, der næsten altid følger billeder på bloggen her. Farverne er ikke helt i øjet. Jeg forsøgte at tage billedet udenfor for at se, om det hjalp på farverne, men….. Den lyse ser næsten kridhvid ud her på billedet og det er den ikke. Den blå er heller ikke nær så dominerende, som den ser ud på billedet!

Jeg elsker at strikke ret og når man strikker en HF model, bliver det ikke kedeligt, for der er hele tiden noget at holde øje med. En indtagning her, en udtagning der og ups, så kommer der lige lidt forkortede rækker. For slet ikke at tale om de fine kanter! Jeg nyder det!

Nå men

Hanne Falkenberg hjalp som sædvanligt på strikkeglæden. Så meget, at da Twist Collective “udkom”, måtte jeg lige strikke dette:

Hawthorne. Som det kan ses, mangler jeg at få det spændt ud og så følger faktaboks.

Ellers er tiden gået med at vænne sig til tanken om, at om ganske få dage har vi for første gang i over 26 (!) år ikke hjemmeboende børn.

Min moster som kun er 7 år ældre end mig, gav mig straks et råd: Skynd dig at møblere om på deres værelser – ellers risikerer du bare, at de flytter hjem igen ;-)