29 juni 2007
Mens der ventes
16 juni 2007
Strikkeprøve
Og så er jeg ellers den, der smutter - Le Mans starter nu.
14 juni 2007
Næsten færdige ting
Jeg skrev godtnok, at farverne på ærmerne ikke kom sig så nøje, men da jeg først var i gang, kunne jeg ikke lade være med at forsøge at få dem ens og det lykkedes da meget godt.
Nu skal jeg lige have den prøvet på og er den fin, kunne jeg sagtens finde på at strikke en mere - denne gang dog med ensfarvet bærestykke og ærmer. Vi får se.
Så blev der ikke så lidt varmere i weekend'en og at strikke var udelukket, så jeg fandt noget rigtigt gammelt egyptisk bomuld (igen takket være lageropgørelsen) frem og gik i gang med denne:
Beklager det halvdårlige billede - den er noget så fin IRL. Tasken var faktisk ganske hurtigt hæklet. I løbet af søndag var de 16 firkanter hæklet. Til gengæld tager det tid at montere den. Jeg mangler "kun" at hæfte nogle ender og så er den klar til brug. Jeg hæklede den lille udgave og var undervejs noget bekymret for, om den blev for lille, men den er ganske fin. Jeg ville gerne - som Pia - have hæklet den i noget flot multifarvet bomuld, men der er jo indkøbsstop.
Det har vist sig, at der er endnu flere fordele ved at gøre sit garnlager op. Bl.a. faldt jeg over denne inde bagerst i et skab:
Jeg måtte tænkte lidt over det, inden jeg kom i tanke om, at det er en Nikko, som jeg startede på sidste år, da Aldi havde billigt bomuldsgarn (som de forøvrigt har igen i næste uge). Den oprindelige Nikko strikkede jeg - tjah mon ikke det var i 2001-2002?? Bomuldsgarn og strik er ikke min favorit, men nu prøver jeg at strikke den over på et par Addi strikkepinde og så tager jeg det stille og roligt - måske!
13 juni 2007
Mystery Stole m.m.
Efter at have overtalt min søster til at være med på MS3 (hvilket ikke var svært), kom jeg til at sukke lidt over Zephyr garnet, som mange af de amerikanske deltagere bruger. Jeg var ikke vild med at bruge min soldedag allerede, men straks insisterede min søster på, at hun ville give mig det som en forsinket fødselsdagsgave. Jeg HAR fået fødselsdagsgave, men på trods af mine protester (ja okay - så voldsomme var de protester nok heller ikke!), blev der bestilt Zephyr fra England:
Og det er SÅ lækkert. 50% merino uld og 50% Tussah silke. Tusind tak for det. Det kobberfarvede (som er mere dæmpet i virkeligheden) er til min søster. Det hvide (som er langt mere cremefarvet i virkeligheden) er til mig.
Ikke nok med det. Mine nye Addi Lace strikkepinde ankom også i går og de er rigtigt gode. Fin, fin spids som gør det nemt at strikke hulmønster. Desuden er de behandlet på overfladen, så de ikke er så glatte som de "normale". Det skal jeg lige vænne mig til, men det skal nok blive godt.
Alt i alt er jeg helt klar til at komme i gang med MS3 d. 29.06.07.
08 juni 2007
Mystery Stole III
Nu er det bare sådan, at jeg sidste lørdag brugte
Fordelen ved, at jeg har styr lageret, er så, at jeg med det samme kunne se, at jeg faktisk har garn til stolaen. Det anbefales, at man strikker i sort eller hvidt og eftersom jeg aldrig bruger sort, så må det blive hvidt - mest fordi jeg har garnet ellers kunne jeg sagtens have fundet på at bruge en anden farve. Problemet er dog, at garnet er købt to forskellige steder. Det er en lækker, lækker mohair, men jeg er i tvivl om, om man kan se en evt. farveforskel:
Faktisk har det været en rigtig god strikkedag for i morges modtog jeg mail fra Bendixgarn om, at Vivian nu har fået Addi Lace strikkepinde på lager og dem har jeg været lun på et godt stykke tid efterhånden. Så jeg må indrømme, at de blev bestilt med det samme.
06 juni 2007
So ein
Efter nogen søgen på nettet fik jeg læst mig frem til, at Alice Starmore faktisk giver anvisning på et Wooly Board i en af sine bøger. Fluks bestilte jeg bogen på biblioteket og satte mig til at vente! Hm - kanske man selv har en AS bog på lager? Det viste sig, at jeg faktisk har mere end en bog, men der var Jackpot i den første. Den fineste anvisning på, hvordan man selv laver et Wooly Board.
Nu sidder jeg så og spekulerer over, hvorfor i alverden jeg ikke giftede mig med en tømrer/snedker/ferm handyman???