27 februar 2007

Ufatteligt

at man kan bruge det meste af en (faktisk to) weekend på at tage sig sammen til at sy en trøje sammen. Men det gjorde jeg. Da jeg endelig kom i gang, tog det faktisk ikke så lang tid, så nu er den tykke trøje færdig.

Dorthe - trøjen er rigtig blød, varm og lækker, så den ryger i sommerhuset. Dér er der virkelig brug for sådan en trøje, når vi er der om vinteren.

Ribjakken er vokset pænt. I stedet for at strikke ryg og forstykker for sig, har jeg samlet masker op i kanten. Hvad gør man ikke for at slippe for at sy. Faktisk så har det nok taget mig ligeså lang tid at "regne den ud" og få samlet maskerne op, som det ville have taget mig at sy, men ......

Og så har posten været her:


Hvad kan det dog i være i den hysterisk pink pose? Jeg er jo på garnstop, så det kan vel ikke være garn?


Til mit forsvar skal siges, at det hysterisk grønne garn er del af Posh Yarns Lace Club, som jeg var tilmeldt inden garnstoppet, så det skulle være i orden. Jeg er ikke videre bidt af hulmønster lige nu, men det kommer nok igen. Garnet er lækkert, lækkert - farven, den skal jeg lige vænne mig til.

Jeg må slutte nu. Min datter har lige bestået køreprøven i dag, så jeg vil tro, at jeg kommer til at sidde i bilen med pulsen oppe resten af dagen!

20 februar 2007

Mere om den tykke jakke

Der er blevet spurgt på det garn, jeg har brugt og det var egentligt min plan at være omhyggelig med at få skrevet alt ned i år, men....

Garnet hedder Natur Uld og jeg tror, at det er fra Hjertegarn, men jeg er ikke sikker. Det blev købt, da vores lokale garnbutik lukkede for et par år siden. Faktisk så kravlede jeg nærmest rundt mellem benene på en masse kunder for at fange garnet på nederste hylde.

Garnet er ikke tvundet ret meget, men det er alligevel en del stærkere en pladegarn. Det knækker ikke.

Opskriften er fra Garnstudio og har nr. 97-23.

19 februar 2007

Tykke pinde

bliver aldrig min livret. Jakken er nu næsten færdig - kun monteringen mangler. Med udsigt til snestorm onsdag var det måske nok på sin plads at få den færdig, men...


ribjakken trækker meget mere. Jeg troede egentligt, at det ville blive jævnt kedeligt at strikke de lange baner rib, men første stykke er færdigt og andet stykke er godt på vej. Det passer mig åbenbart fint med "automatstrik" lige nu.


Argosy er taget af pindene. Jeg synes, at det bliver for smalt - og for bredt med ekstra masker, så det må blive en anden gang.

08 februar 2007

Fåck - her også

Jeg havde ikke mere end lige nået at ligge en trøstende besked her, før jeg selv blev ramt - igen, igen:

Jeg strikker på pind 9 i øjeblikket. De er TYKKE og umanerligt besværlige at strikke med/på, så det er et strikketøj, der bare skal overståes. Garnet har ligget meget længe i skabet og det var jo så oplagt at gå i gang, da Webstriks KAL i februar går ud på at strikke på tykke pinde.

Jeg startede ud med selv at designe en opskrift, men pindetykkelsen var forkert, så jeg trævlede op. Derefter fandt jeg en opskrift hos Garnstudio og gik i gang igen. Det bedste jeg kan sige om tykt garn og tykke pinde er, at det går stærkt. Ryggen blev færdig - fint nok. I gang med 1. forstykke. Jeg knoklede på for at få det færdigt i en fart. Da jeg så lige ville checke, hvor mange udtagninger jeg havde lavet til krave og ærme, viste det sig, at jeg havde slået 6 m for meget op fra begyndelsen - og så kom det: FÅCK. Nu lyder 6 m jo ikke af så meget, men på p 9 er det lig med 6 cm, så jeg er nu klar til at starte forfra på forstykket. Suk!

Og samtidig kan jeg sidde og se på de første 10 cm af Ribjakken, strikket på dejlige pinde nr. 3½. Jeg glæder mig til at komme tilbage til den!


Der stod en spand på bordet i baggangen og idet jeg gik forbi den, fornemmede jeg noget ud af øjenkrogen:


Han er en pænt stor hankat, så hvordan og hvorfor han har skruet sig ned i spanden, ved jeg ikke.

03 februar 2007

Start på Japansk Rib

Britt har spurgt, om jeg kan forklare, hvordan jeg har lavet kanten på Japansk Rib, så her kommer et forsøg.

Jeg har strikket den i str. stor og begyndte derfor med at slå 140 m op.

1. p. (vrang): Strik 73 m i mønster efter diagrammet. Vend.
2. p. (ret): Slå om, strik 6 m i mønster. Vend.
3. p. (vrang): Slå om, strik 6 m i mønster, tag omsl løst af, strik 1 m i mønster, træk den løse m over, strik 3 m mere i mønster. Vend.
4. p. (ret): Slå om, strik 10 m i mønster, strik næste m sm med omsl, strik yderligere 3 m i mønster.

Gentag p 3 og 4 (hvor der altså øges med 4 m på hver p) indtil der resterer sidemaskerne, så strikkes der over alle m. I str. stor passer det ikke helt med 4 m. Den sidste vending inden sidemaskerne var kun på 2 m, men det er der ingen, der kan se!

Jeg håber, at det er forståeligt - ellers prøver jeg gerne igen.

02 februar 2007

Japansk rib

For 2, 3 eller flere år siden købte jeg garn og opskrift til Japansk Rib på en børnetræf-tur til Aarhus. Jeg har været i gang med den min. 2 gange, men nu skulle det være. Jeg er IKKE imponeret af garnet (var det heller ikke, da jeg strikkede Laura). For at ramme strikkefastheden måtte jeg op på en p 3½ og så bliver Tvinni altså ret så løs i det.

Raglanindtagninger fattede jeg ikke helt - eller rettede teksten i opskriften sagde én ting, diagrammet noget andet, men sådan er det jo med Marianne Isagers opskrifter.

Vejret er ikke til at tage videre gode billeder (farven ligner i hvert fald ikke), så her kommer kun et halvdårligt et af slagsen for at vise, at jeg strikkede kanten forneden en del anderledes, end den er beskrevet i opskriften.

Jeg var ikke vild med de takkede kanter og den ret lange spids, så jeg slog alle maskerne op på én gang og så strikkede jeg forkortede rækker, hvor jeg øgede med 4 masker hver gang:


Kan jeg li' den - ja for Søren.
Var den sjov at strikke - ja for Søren.
Ville jeg strikke den igen - ja for Søren, men afgjort ikke i Tvinni.

Og hvad så nu? Jeg er jo med i både Brug af dit garnlager og Webstriks KAL og der kan der jo slåes to fluer med et smæk. Februar måneds "opgave" er at strikke med tykke pinde og der har jeg jo tilfældigvis det helt rigtige garn på lager:



Jeg kastede mig straks ud i det i går under håndboldkampen og trævlede så op igen i dag. Jeg er ikke vild med de tykke pinde og jeg har jo også Ribjakken liggende, så jeg endte med at begynde på Ribjakken i stedet :-) Billede følger. MEN jeg har også fundet en ny opskrift til det tykke garn, jeg skal bare lige samle kræfter til kampen med de tykke pinde.

Bebiane - garnet til Ribjakken er endnu flottere i virkeligheden.

Karen - hvem af os bliver først færdig??

God weekend.