02 februar 2007

Japansk rib

For 2, 3 eller flere år siden købte jeg garn og opskrift til Japansk Rib på en børnetræf-tur til Aarhus. Jeg har været i gang med den min. 2 gange, men nu skulle det være. Jeg er IKKE imponeret af garnet (var det heller ikke, da jeg strikkede Laura). For at ramme strikkefastheden måtte jeg op på en p 3½ og så bliver Tvinni altså ret så løs i det.

Raglanindtagninger fattede jeg ikke helt - eller rettede teksten i opskriften sagde én ting, diagrammet noget andet, men sådan er det jo med Marianne Isagers opskrifter.

Vejret er ikke til at tage videre gode billeder (farven ligner i hvert fald ikke), så her kommer kun et halvdårligt et af slagsen for at vise, at jeg strikkede kanten forneden en del anderledes, end den er beskrevet i opskriften.

Jeg var ikke vild med de takkede kanter og den ret lange spids, så jeg slog alle maskerne op på én gang og så strikkede jeg forkortede rækker, hvor jeg øgede med 4 masker hver gang:


Kan jeg li' den - ja for Søren.
Var den sjov at strikke - ja for Søren.
Ville jeg strikke den igen - ja for Søren, men afgjort ikke i Tvinni.

Og hvad så nu? Jeg er jo med i både Brug af dit garnlager og Webstriks KAL og der kan der jo slåes to fluer med et smæk. Februar måneds "opgave" er at strikke med tykke pinde og der har jeg jo tilfældigvis det helt rigtige garn på lager:



Jeg kastede mig straks ud i det i går under håndboldkampen og trævlede så op igen i dag. Jeg er ikke vild med de tykke pinde og jeg har jo også Ribjakken liggende, så jeg endte med at begynde på Ribjakken i stedet :-) Billede følger. MEN jeg har også fundet en ny opskrift til det tykke garn, jeg skal bare lige samle kræfter til kampen med de tykke pinde.

Bebiane - garnet til Ribjakken er endnu flottere i virkeligheden.

Karen - hvem af os bliver først færdig??

God weekend.

5 kommentarer:

  1. Jeg synes din kant på Japansk rib ser flot ud - kan du lokkes til at beskrive hvordan du har gjort??
    ....jeg har nemlig også den i planerne....
    KH Britt

    SvarSlet
  2. Hej Britt

    Jeg er selv helt glad for den kant :-) Jeg laver lige en beskrivelse og så kommer den lidt senere.

    KH
    Mette

    SvarSlet
  3. Hej Mette

    Hvor er det en flot og vellykket kant, den er betydeligt flottere end den oprindelige.
    Vedr. Rib-jakken, skal den kun strikkes i enkelttråd, garnmængden - og Karens billede af hendes? I givet fald ved du hvad brystmålet så bliver, jeg kunne nemlig godt tænke mig den med opskriften er for stor:

    mange strikkehilsner
    Elin F

    SvarSlet
  4. Hej Elin

    Den er strikket i dobbelt garn og vidden er 110 (122) cm, så den er ret bred.

    Godnat fra
    Mette

    SvarSlet
  5. Hej Mette,

    Har Gitte også lavede et trøje i japansk rib? Det er rigtig flot. Og jeg er helt sikkert på at du kommer første til mål med Ribjakken!
    Knus,
    Karen

    SvarSlet