For rigtigt mange år siden købte jeg Hanne Falkenbergs kit Pyramide i farven Blueberry/Black. Jeg tror, at Pyramide var ganske ny dengang, for den kunne ikke fåes i ret mange farver.
For endnu flere år siden blev jeg farvetestet og selvom jeg ikke har fulgt det slavisk, så har jeg faktisk ikke ejet sort tøj siden da. Noget af en forandring da jeg nærmest kun gik i sort tøj inden farvetesten.
Pga. det med det sorte fik jeg aldrig strikket Pyramide, men den har været oppe at vende flere gange. Nu så jeg så Dorthes Pyramide og så gik jagten på garnet i gang.
Det blå/lilla er det originale garn. Det råhvide er BCs Shetlandsuld.
Se nu var jeg jo blevet optændt af en hellig ild og kastede mig over pinde og garn.
Og som altid, når jeg strikker HF, hyggede jeg mig gevaldigt. MEN jeg havde glemt/valgt at glemme, at BCs uvaskede Shetlanduld er frygteligt hårdt. Efter få pinde føles det som at strikke med pigtråd. Jeg tog plaster på, men sent i aftes blev jeg enig med mig selv om, at det jo gerne skulle være en fornøjelse at strikke, så pinden blev hevet ud og garnet vundet op:
Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke nød at trække den pind ud. Der skal slåes mange – rigtigt mange – masker op, når man starter og så sjovt er det heller ikke. Efter en omgang uldvask i maskinen og tørring i haven, ser garnet til gengæld sådan ud:
Langt mere blødt at røre ved og meget mere elastisk. Nu skal jeg så “bare” lige have slået maskerne op igen!