ZikZak igen

Og så skal der da lige vises et billede af ZikZak – ikke at det siger ret meget om, hvad der foregår:

Det skal ikke være nogen hemmelighed (det er det vist heller ikke), at jeg er ret vild med Hanne Falkenbergs designs. Hun tænker tit så helt, helt anderledes i udformningen og ZikZak er da virkelig en matematisk udregning af format. Jeg bøjer mig altså i støvet!

Jeg kastede mig ud i at læse opskriften til enden og det ved jeg jo godt, at man som regel ikke får noget ud af, når det er en Hanne Falkenberg opskrift. Og ganske rigtigt. På et tidspunkt blev min hjerne nærmest grødagtig (træg og tung) i forsøget på at forestille mig, hvordan tingene skulle foregå. Heldigvis ved jeg jo så også, at det bare gælder om at gøre, som der står skrevet, så ender det godt.

Jeg klør på

ZikZak er på pindene

og de gløder. Så meget at jeg allerede har måttet trævle op 2 gange! Én gang fordi jeg ikke kunne læse opskriften (som ellers er meget klar i spyttet!) ordentligt og én gang, fordi jeg åbenbart ikke kan tælle til 4. Pyt jeg er tilbage på rette spor.

Så slog det mig, at jeg da aldrig har fået vist den færdige Annette Danielsen kjole:

Jeg er ret så ked af det billede, for kjolen ser jo gevaldigt underlig ud. Bred og uformelig – det er den slet ikke IRL. På billedet hænger den på en bøjle og det er jo ikke det smarteste at gøre ved en strikket kjole. Faktisk er den så fin og så hurtigt strikket, at jeg slet ikke kan udelukke, at der kommer en mere på pindene.