Og det er da helt sikkert fordi, at jeg strikkede, så blodet (næsten) sprang!
En af fordelene ved at strikke fra halsen og ned er, at når man har lukket af forneden, kan man fortsætte med at samle op til kanter og hals UDEN at bryde garnet :-) Der er selvfølgelig den mulighed først at strikke den ene kant, dernæst den anden og til sidst halskanten, men den brugte jeg ikke. I stedet blev der taget masker op hele vejen rundt.
Pladsen blev en anelse trang på min 80 cm rundpind, men det gik.
Og hvor meget garn var der så tilbage?
Ikke meget. Det kunne nærmest ikke have passet bedre.
Nu sidder jeg så og glæder mig over, at jeg på et strikketøj på ca. 500 gr. kun har 2 ender at hæfte. Ja, ja sommetider skal der ikke meget til at fornøje :-)
Rigtig god weekend.