Hvad gør man så,

når man sidder med ny strikkebog og nye strikkepinde i hånden og er SÅ klar. Ja, jeg ved jo ikke, hvad "man" gør, men jeg gik da lidt i panik!

Strik med rester kræver jo faktisk planlægning. Farver, der skal vælges med omhu, kræver dagslys og tid, så jeg gik i en helt anden retning.

Hver gang jeg har set Blues i virkeligheden, har jeg tænkt, at den skal jeg da bare have strikket. Kit har jeg haft i skabet i meget lang tid og nu er det fundet frem:


Og ja, det er en "gammel" Addi pind, jeg bruger. Den er ikke så spids som Knit Pro eller de nye ChiaoGoo og passer bedre til garnet, som nemt deler sig.

Jeg havde så lige glemt, at en af grundene til, at det kit har ligget så længe er:


Ikke så nemt at se, men allerede efter få minutters strik er fingrene blå. Efter lidt flere minutter er de mørkeblå.

Når jeg blogger fra min iPad bruger jeg BlogPress. Det har irriteret mig, at jeg ikke har kunnet sætte links ind, så i dag har jeg rodet lidt med det og det viser sig, at det kan man da. Vi prøver lige med Blues. Håber, at det virker?

God søndag.

I løbet af denne uge

er disse ankommet:

Jeg fralægger mig ethvert ansvar mht. strikkepindene. Jeg blev lokket!

Det er – åbenbart – helt umuligt for mig at sige nej til nyt spændende strikkegrej. Det må så siges, at jeg er rigtig glad for, at hobbyen er strik og ikke golf, for det kunne da blive voldsomt dyrt, hvis golfkøller, sko og tøj skulle skiftes, hver gang et nyt mærke kom på gaden!

Men hvor har jeg (og mine hænder) sendt de gamle, grå Prym strikkepinde mange tanker, når jeg sidder med lækre strikkepinde med bløde kabler, som ikke lige først skal have en ordentlig tur over damp eller ligefrem smides i en spand varmt vand for bare at bløde en smule op.

Rigtig god weekend.

Heldigvis

har jeg strikket den før ellers var jeg nok blevet lidt bekymret over det her:

Nu ligger den og vugger i vaskemaskinen – så ser vi!

Fruen her

har fødselsdag i januar og det er ikke nemt at komme i tanke om ønsker – især eftersom ingen åbenbart synes, at jeg mangler garn og er villige til at give mig det?!?

Fik dog lækre cremer og strikkebog fra ungerne. Mine forældre gav mig i stedet penge og de er blevet omsat til:

De skjønneste strikketasker. Den lille passer lige til lidt strømpestrik og den er uundværlig, da jeg i et øjebliks uopmærksomhed fik meldt mig til Webstrik Sokkekal ;-)

Der er 2 ting, der især gør mig rigtigt glad for taskerne. For det første er der indvendige lommer HELE vejen rundt, så der er plads til en masse strikketilbehør. For det andet kan de stå åbne, lidt ligesom de gamle lægetasker:

Jamen altså!

Der er stilhed

her, for der strikkes koncentreret på Afrodite. “Hun” SKAL være færdig, inden jeg kaster mig over noget nyt.

Jeg måtte dog holde en kort pause, for en kær bekendt manglede så frygteligt et par pulsvarmere. Jeg gør det sjældent – strikker på bestilling – men hun er så glad for dem, at det er ok og pulsvarmere er jo hurtigt strikkede:

Igen strikket efter Hanne Falkenbergs opskrift, men jeg fik faktisk en lille klage over min svigerindes fødselsdagspulsvarmerne (hun var ikke meget for at klage). Pulsvarmerne blev meget vide i brug og da hun sagde det, kunne jeg faktisk godt huske, at det andet par jeg strikkede til mig selv, strikkede jeg i retriller. Så disse er strikket i retriller og de holder faconen. Der er kun brugt sølle 27 gr. garn! Jeg bliver jo nok nødt til at strikke et nyt par til min svigerinde også, men det bliver altså ikke lige nu.

Rigtig god weekend.

Jeg kom lige

her forbi:

Og så kunne man næsten se (og høre) Mette-3-år stå og stampe i gulvet, mens hun skreg: Mig ha’, mig ha’, mig ha’!

Og det endda selvom hun (og hendes børn) godt ved, at her i huset har det altid udløst et: “Vil ha’ får ingenting”.

Nå, men nu er jeg jo heldigvis ikke barn her i huset, så jeg skal da ha’ ;-)