Forsvindingsnummer

Med Mellemstes afrejse til Schweiz forsvandt også mit etui/futteral til min højt elskede og flittigt brugte MP3 afspiller, så den kom til at se sådan ud:

Nu har jeg det lidt med min MP3 afspiller, som jeg har det med at køre bil. Jeg kan simpelthen ikke sidde i en bil uden at have sikkerhedssele på og jeg kan altså heller ikke bruge min MP3 afspiller uden, at den er “pakket ind”. Jamen – den kunne jo få ridser!!!

Det morer forøvrigt Ældste (især) og Yngste (som begge er af hankøn) umådeligt meget, at jeg har det sådan med den MP3 afspiller. Jeg har stået model til meget fra de to pga. indpak-ningen, men jeg står fast ;-)

Ergo kunne man tidligt 1. Pinsedag (dengang det var rigtig sommer) se mig sidde på terrassen med strømpegarnsrester og strikke derudaf. Nu tager det jo ikke ret lang tid at strikke sådan en lille sag, så i løbet af formiddagen kunne jeg igen slappe af:

Fakta:
Mønster:	Eget – 24 m, 10 p rib, tag ud til 28 m og så bare glat derudaf
Garn:	Strømpegarn
Pind:	2½
Hit or sh.t?:	Hit – jeg vil da meget hellere have det i lilla end i den kedelige brune farve som røg med til Schweiz ;-)

Og så kæmper jeg virkelig en kamp med mig selv. Der er – igen – gang i alt for mange ting, men nu er der altså lige kommet bomuld/hør garn ind ad døren – og vi er jo på vej mod sommer, ikke? Skulle man så ikke strikke i bomuld???

Arv eller miljø?

Mellemste er nu rejst tilbage til Schweiz, men inden hun tog afsted skete dette (billedet er fra en dag tilbragt i sengen pga. dårlig hals):

Godt en uge før returrejsen begyndte hun at blive lidt rastløs. Vennerne er jo nu fordelt på uddannelser i Århus og Aalborg og hun havde været på besøg begge steder, så nu “hang” hun på familien. Og som jeg har forstået det, så er det sådan, at når man er tvunget til at være sammen med familien i længere tid (= mere end et par dage), så må der altså ske noget.

Ergo stod hun en dag og forlangte garn og pinde. Tænke, tænke – det måtte da blive endnu et Forest Canopy Shawl og selvom hun blegnede lidt ved tanken om engelsk opskrift og diagram, så kastede hun sig ud i det.

For at gøre en lang historie (og der var faktisk nogle morsomme episoder undervejs) kort, så blev sjalet færdigt, inden hun igen tog afsted. Jeg lukkede af og spændte ud, men resten klarede hun selv. Stor pige! Hvad kan det ikke ende med?

Jeg får skam også strikket men ikke fotograferet. Det kommer nok – engang.