08 maj 2015

Mellemste blev

færdig med monteringen. Hendes mor gjorde ikke. Jeg må tage hatten af for hende. Hun var bare så indstillet på at blive færdig, inden Fiona blev startet op! Det gen må være sprunget en generation over. Min mor har det også, men det gik ikke helt i arv til mig :-)

Jeg fik dog lavet en hel del, så nu mangler jeg kun at hæfte nogle ganske få ender og at sy sammen under ærmerne:

IMG_0623

Og så kommer jeg til det sjove. Der skal klippes op! Sidst jeg gjorde det, gik det fint, men jeg havde en anelse sved på panden, mens jeg strikkede forkanterne. Jeg havde hele tiden fornemmelsen af, at det hæklede skred, fordi jeg sad og arbejdede på trøjen. Det gjorde det ikke, men fornemmelsen…..

Denne gang valgte jeg så i stedet at strikke kanterne på inden opklipningen.

IMG_0624

Det var IKKE nemt at få samlet maskerne op. Lidt min egen skyld for jeg kunne have samlet maskerne op på samme måde, som man hækler kanterne, men jeg valgte at “gå igennem” strikketøjet for at låse trådene lidt ekstra på bagsiden:

IMG_0625

Det lykkedes, men der blev snakket mindre pænt ind i mellem.

Nu skal den være helt færdig, men i morgen står den på Uldfestival i Saltum. Om jeg glæder mig? Mon ikke – det er første gang, det er lykkedes mig at finde tiden til at komme afsted, så jeg er klar!

Rigtig god weekend – måske ses vi i Saltum?

10 kommentarer:

  1. montering er nu heller ikke altid lige det sjoveste der findes... jeg har stadig til gode at prøve at klippe op i strik har endnu ikke haft modet på sådanne et projekt...

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marion - nej, montering er heller ikke på hitlisten her! Jeg har klippet op 2 gange nu og det er gået fint 7-9-13 ;-)

      Slet
  2. Holddaop... Jeg opgav at samle op på den måde! Har du nogle fif? (De mindre pæne ord kan jeg allerede!)
    Rigtig god tur til Saltum. Glæder mig til en fyldestgørende rapport!
    Jeg valgte en egotur til Gug idag... Jeg er ikke god til de store forsamlinger, men der var nu også mange damer i Garnudsalg!
    God weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne - jeg var også tæt på at give op, men så blev jeg stædig. Det hjalp lidt at holde garnet meget stramt, men det tog godt nok lang tid!

      Jeg er heller ikke til de store forsamlinger, men vi havde en hyggelig tur :-)

      Slet
  3. Montering er bestemt heller ikke min stærke side, men jeg er blevet bedre til at tage mig sammen til det.
    Rigtig god tur til Saltum

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lone - jeg er også blevet bedre, men det bliver aldrig en favoritdisciplin!

      Slet
  4. Monteringen har helt klart også sprunget over i min generation af familien. Jeg strikker helst ting, der slet ikke skal monteres, eller som kun har et minimum af montering - jeg hader det og er bestemt heller ikke god til det.

    Når jeg strikker bluser i tynd uld, f.eks. supersoft syr jeg simpelthen sammen på maskine ret mod ret med stinglængde 4. Det fungerer fint synes jeg og er væsentligt hurtigere. Hæklemetoden skal jeg ikke prøve mere, jeg syr stikninger eller strikker frem og tilbage. Har ikke haft held med den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej - håber, at min hækling holder. Den har indtil videre holdt på gaven til min svigerinde, så jeg krydser fingre. Jeg går også helst efter ting, der kræver så lidt montering som overhovedet muligt, men ind i mellem...... :-)

      Slet
  5. Godt gået, Mette - ikke mindst med din datter :-) Hold nu op der var mange mennesker i Saltum i år - rekord tror jeg - vidste slet ikke, jeg sku kigge efter dig - på den anden side var der så mange mennesker, at jeg ikke rigtig fik set noget ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene - vi var der heldigvis tidligt, så der var godt nok mange mennesker, men vi kunne lige nå at se lidt :-)

      Slet